Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Kvaliteten af rådgiverydelser på vejområdet har de sidste år været meget svingende. Center Plan, Byg og Vej har oplevet, at mange af de projekter, rådgivere har udarbejdet indenfor vej- og trafiksikkerhedsområdet, i sidste ende er blevet dyrere, da rådgiverne ikke har formået at give den faglige og mest kvalificerede hjælp til løsning af opgaverne. Derudover opleves det, at centeret modtager mange ekstraregninger fra rådgiverne på baggrund af ændring af løsninger og ved overskridelse af tidsplaner.

Flere små trafiksikkerhedsprojekter samt cykelstiprojekter vil Center Plan, Byg og Vej kunne løse internt i centeret. Dette kræver dog, at der ansættes f.eks en ingeniør med projekterings- og tilsynserfaring, der udelukkende skal udføre projektering og tilsyn med anlægsprojekter i eget regi. Med sådan en resurse vil centeret fremadrettet selv kunne varetage projekteringen og tilsynet på de mindre trafiksikkerhedsprojekter, cykelstiprojekter og mindre vejanlæg.

Det er langt billigere at holde udgifterne til projekteringen i egne rækker, frem for de dyre rådgiver timer. En rådgiver koster omkring 850 - 1000 kr/timen. Tilsvarende koster en normering/kommunal AC'er omkring 600.000 kr, hvilket svarer til ca 400 kr/timen (sammenlignelig effektiv timepris).

Eksempelvis er der i budget 2019 afsat 11,5 mio. kr. til etablering af cykelstien mellem Hellum og Skørping, trafiksikkerhedsprojekter og cykelstien på Hanehøjvej. Projekter, der med de rette medarbejdere kan varetages af Center Plan, Byg og Vej selv. Det vurderes, at rådgiverydelserne udgør omkring 13-15 % af summen på anlægsentreprisen, hvilket i 2019 forventes at blive på omkring 1,50 mio kr. Især de små projekter er dyre at få projekteret af rådgivere, hvilket også belaster økonomien i disse projekter.

Ved at holde projekteringen af ovennævnte projekter i eget regi, vil der være en forventet besparelse i 2019 på ca. kr. 900.000 (1,5 mio kr - 600.000 kr). Pengene, der spares i forhold til de normale rådgiverydelser, kan enten gavne de allerede vedtagne projekter, hvis budgetterne hertil er stramme, eller der kan udføres flere små projekter inden for samme anlægsramme.

Der vil stadig være brug for eksterne samarbejdspartnere til at varetage specielle opgaver som opmåling, ekspropriationer samt geotekniske undersøgelser m.m. 

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Beslutning

Følgegruppen udgøres af 3 fra ØK og 3 fra TMU, så alle politiske grupper er repræsenteret: Leon Sebbelin (Radikale Venstre), Kim Edberg Andersen (Dansk Folkeparti), Jeanette Sagan (Konservative), Lars Hørsmann (Den Sociale Fællesliste), Venstre og Socialdemokraterne meddeler udpegning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at økonomiudvalget træffer beslutning om sammensætningen af den politiske følgegruppe. 

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Jævnfør planloven skal byrådet indenfor de første 2 år af valgperioden offentliggøre en politisk strategi for den kommende kommuneplan. Forvaltningen har udarbejdet en tidsplan for udarbejdelsen af planstrategien, så arbejdet kan afsluttes i 2019, se bilag.

Der er i processen lagt op til, at processen kickstartes på byrådets visionsseminar, hvor retningen for arbejdet fastlægges. Derudover lægges der op til politisk involvering gennem en politisk følgegruppe, som følger processen, og her igennem sikrer ejerskab i byrådet til den efterfølgende planlægning. For at sikre en bred forankring kan følgegruppen eksempelvis bestå af 3 medlemmer fra Teknik -og miljøudvalget og 3 fra Økonomiudvalget.

Den politisk styregruppe er en uformel gruppe uden beslutningskompetence. Det er i denne gruppe, at forskellige elementer i planstrategien kan testes politisk. Gruppen har som sin primære opgave at kommunikere til forvaltningen, hvordan politikerne ser på strategiens forskellige dele.

Et forslag til planstrategi kan jævnfør tidsplanen forventes vedtaget i august 2019, hvorefter den sendes i 8 ugers høring i september-oktober. I denne periode er der mulighed for at involvere interessenter - f.eks. i form af borgermøder osv.

Byrådet skal herefter behandle de eventuelle indkomne høringssvar på byrådsmødet i december 2019 og tage stilling til, om der skal indarbejdes ændringer i strategien, inden den endeligt vedtages og offentliggøres.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Byrådet skal inden udgangen af 2019 vedtage en planstrategi, der lægger op til den kommende kommuneplan. Forvaltningen foreslår en proces med involvering af byrådet bla. i form af en politisk følgegruppe, som følger arbejdet med udarbejdelsen af planstrategien. Efter vedtagelse af forslag til planstrategi i byrådet i august sendes den i offentlig høring i 8 uger.

Beslutning

Taget til efterretning.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0