Ansøger ønsker at udvikle området på en måde, hvor boliger, rekreativitet og turisme sammentænkes i et bæredygtigt område i form af en Tiny House landsby. Tiny House er en ny boligform, hvor hvert kvadratmeter udnyttes til fulde med praktisk og funktionsdygtigt inventar. Det er et lille helårshus som typisk er op til 40 m² og helt ned til 10 m² oftest på hjul. De små huse er unikke og det handler i bund og grund om at få alle vigtige funktioner i et hjem rykket ind på mindre plads, mens den overflødige plads skæres fra.

I Tiny House landsbyen skal der være plads til 28 Tiny Houses og ét fælles hus. 6 af husene skal være permanente med mulighed for udlejning til turister, der gerne vil opleve den måde at på bo på, heraf er 2 tiny houses tiltænkt, at der skal være mulighed for at have heste. På de resterende pladser skal det være muligt at leje sig ind og tilslutte sit medbragte tiny house, med henblik på at bo i området i en længere periode.

Området skal blive ved at fremstå som en naturgrund med en bebyggelsesprocent på ca. 4%. For enden af tilkørselsvejen etableres en fælles parkeringsplads med evt. el-ladere. Rundt i området ønskes en grusvej anlagt med et slyngende forløb med 26 små stikveje på få meter, der bringer et Tiny House lidt væk fra grusvejen.

Området er ca. 2,7 ha., hvor størstedelen af området er en landbrugsejendom, der ligger i landzone med byzone på 3 af siderne. I forbindelse med Kommuneplan 2021 udlægges arealet som nyt boligområde og kommer til at være en del af kommuneplanramme 08.B53, som giver mulighed for åben-lav bebyggelse i maks. 2 etager og 8,5 meter. Området er omfattet af lokalplan 298, som registreret området som landbrugsejendom hvor størsteparten er naturbeskyttet hede, samt en enkelt bolig. Arealerne kan drives landbrugsmæssigt, for eksempel ved afgræsning.

Der er ingen arealinteresser, som hindrer, at planlægningen kan gennemføres. Dog skal det nævnes, at der er drikkevandsinteresser i området og det kan være svært at komme af med overfladevandet, hvis der ikke må være nedsivning. Det skal derfor i den videre planlægning for området sikres, at der ikke sker for meget terrænregulering, som kan hindre vandets frie løb.

Området ligger lige op ad jernbanen, hvilket gør, at den vestlige del ikke må bruges til boliger eller friarealer, da den er belastet af støj og vibrationen fra jernbanen.

Området ligger indenfor bevaringsværdigt og større sammenhængende landskab og området er omfattet af skovbyggelinjen fra Rold skov.

De relevante hensyn til landskabsudpegningerne samt støj og vibrationen fra jernbanen, skal varetages i den efterfølgende lokalplanlægning. Samtidig skal afklares om skovbyggelinjen kan reduceres indenfor lokalplanområdet.

Forvaltningen vurderer, at projektet er en god mulighed for at få alternative boligformer i Rebild Kommune. De 6 Tiny Houses, hvor det skal være muligt for turister at leje sig ind skal muligvis tænkes som hoteldrift, hvilket betyder, at der skal være mulighed for morgenmadsservering, derfor skal det i den videre proces undersøges, hvordan det kan honoreres. Det er et aktivitetshus på matr.nr. 36b Skørping by, Skørping, som kan være relevant at inddrage i planlægningen. Derfor er den endelige afgrænsning endnu ikke fastlagt. Aktivitetshuset kan anvendes på flere måder, hvis der gennemføres en konkret planlægning for området. Den endelige disponering af det ansøgte område og de bebyggelsesregulerende bestemmelser ang. højde og fodaftryk skal afklares i den videre planlægning.

Ejere af landbrugsejendomme, der overføres til byzone, kan kræve ejendommen overtaget af kommunen jf. planlovens § 47A. Forvaltningen vil bede grundejer om at fraskrive sig denne mulighed, når lokalplanlægningen påbegyndes.

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget træffer beslutning om at planlægningen indgår i planprioriteringen, således den senere kan prioriteres til udarbejdelse.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 10. marts 2021, pkt. 68:

Morten Lem og Tommy Degn ønskede at følge indstilling. Jeanette Sagan undlod at stemme. Anna Oosterhof og Ole Frederiksen stemte imod, idet de ønsker yderligere information. Jeanette Sagan og Tommy Degn begærede sagen i byrådet.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. marts 2021, pkt. 71:

Radikale Venstre indstiller godkendt som indstillet af forvaltningen.

Imod stemte Venstre, idet der ønskes yderligere information.

Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet tog forbehold.

Jeppe Ugilt Hansen og Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Forvaltningen modtager ind i mellem henvendelser fra borgere og grundejerforeninger som ønsker, at der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger på vejene i deres boligområder.

Når vejene er offentlige, er det Kommunen, der afholder udgiften til etablering af denne type tiltag. Forvaltningen modtager dog flere ønsker, end der er afsat midler til at kunne opfylde, hvorfor det er nødvendigt at prioritere. I prioriteringen ses der bl.a. på antallet af politiregistrerede ulykker, trafikmængder, målte hastigheder, vejens beskaffenhed mv.

Det at alle ønsker ikke kan opfyldes her og nu, har medført en forespørgsel om muligheden for brugerbetaling af hastighedsdæmpende tiltag på offentlige veje. Vejlovens §8, stk. 3 giver mulighed for at andre end vejmyndigheden, kan afholde udgifter til vejanlæg, som ikke er omfattet af det almene krav om at offentlige veje skal holdes i den stand som trafikkens art og størrelse kræver.

Beboere på private fællesveje har mulighed for selv at etablere hastighedsdæmpende tiltag på deres veje, når blot tiltagene lever op til gældende lovgivning og vejregler. Politi og vejmyndigheden skal dog godkende tiltagene.

Fordelen ved at tillade brugerbetaling, er at der bliver etableret hastighedsdæmpende tiltag på offentlige veje, hvor borgerne føler sig utrygge, men hvor der ikke er prioriteret en indsats.

Ulempen ved at tillade brugerbetaling er, at nogle områder vil være bedre stillet i forhold til kunne skabe tryghed på vejene, end andre steder. Derudover vil det alt andet lige betyde, at det er dyrere for kommunen at drift et vejanlæg, som er forsynet med hastighedsdæmpende foranstaltninger (fejning, snerydning m.v.), end veje der ikke er.

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til retningslinjer for etablering af brugerbetalte tiltag til dæmpning af hastighederne. (se bilag)

Hovedpunkter i retningslinjen:

• Der kan kun etableres brugerbetalte asfalterede vejbump (vurderes som den mest effektive og driftsmæssigt mindst omkostningstunge foranstaltning)

• Der kan kun etableres vejbump på lokalveje klassificeret som ”sekundær” og ”tertiær” (se eksempel jf. bilag)

• Hastighedsdæmpningen må ikke betyde at trafik overflyttes til naboveje.

• Etablering af vejbump kræver at 2/3 af de høringsberettigede adresser giver samtykke.

• Kommune godkender sammen med politiet projektet, og sørger for etableringen, når de nødvendige midler er indbetalt.

• Kommunen varetager driften- og vedligeholdelsen af anlægget

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om

at der gives mulighed for, at der kan etableres brugerbetalte hastighedsdæmpende foranstaltninger ved brug af asfalterede vejbump, og

at forslag til "Retningslinjer for etablering af brugerbetalte vejbump" godkendes

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 10. marts 2021, pkt. 74:

Et flertal bestående af Tommy Degn, Jeanette Sagan, Ole Frederiksen og Anna Oosterhof godkendte indstilling. Morten Lem stemte imod, idet han ikke ønsker brugerbetaling på vejbump. Morten Lem begærede sagen i byrådet på grund af sagens principielle karakter.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 17. marts 2021, pkt. 74:

Et flertal Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre indstiller at forslaget forkastes.

Et mindretal Det Konservative Folkeparti og Venstre indstiller til godkendelse.

Jeppe Ugilt Hansen og Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.