Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler


at ændringerne vedr. vejbyggelinjen i punkt 2.2 i bilag 6 indarbejdes i lokalplanen.

at forslag til tillæg nr. 27 til kommuneplan 2017 vedtages.

at forslag til lokalplan nr. 336, erhvervsomrdåe ved Industrivej i Terndrup, vedtages.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. august 2021, pkt. 174:

Indstilles godkendt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. august 2021, pkt. 203:

Godkendt.


Tommy Degn og Jesper Greth deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ejeren af Industrivej 8 kan kræve hele eller dele af ejendommen overtaget af kommunen efter planlovens § 47A inden 4 år efter lokalplanens endelige vedtagelse. Foruden lokalplanområdet består Industrivej 8 af landbrugsarealer på ca. 11,8 ha.

Sagsfremstilling

Lokalplanen giver mulighed for at udvide erhvervsområdet i Terndrup, og giver mulighed for erhverv i form af håndværks- samt industri- og fremstillingsværkstedsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder, butikker med særligt pladskrævende varer, samt ikke-publikumsorienterede kontor- og serviceerhverv.


Kommuneplantillægget udvider den eksisterende kommuneplanramme 12.E91. Der tilføjes bestemmelser til sikring af grundvandet, samt at området også kan bruges til kontor- og serviceerhverv, og der gives mulighed for butikker på max 250 m2 til salg af egne fremstillede produkter.


Da arealet ikke i forvejen er udlagt til erhverv i kommuneplanen, udtages et tilsvarende areal, så det totale areal udlagt til erhverv ikke øges. Rammeområde 03.E242 i Haverslev aflyses i sin helhed, og en del af rammeområde 08.E50 i Skørping erstattes af en ny ramme 08.T51 til regnvands- og klimaanlæg.


I høringsperioden er der indkommet 2 høringssvar. Høringssvarene er uddybet og kommenteret i bilag 6.


Det ene høringssvar er fra Nordjyllands Historiske Museum, som gør opmærksom på, at der er stor sandsynlighed for at påtræffe fortidsminder under terræn. Museet opfordrer til, at der gennemføres en større, arkæologisk forundersøgelse i området.


Det andet høringssvar er fra Vejdirektoratet, som foreslår præciseringer i lokalplanen vedrørende vejadgang, en tinglyst vejbyggelinje samt naturbeskyttelseslovens regler for skiltning. Forvaltningen vurderer ikke, at Vejdirektoratets bemærkninger giver anledning til ændringer bortset fra, at oplysning om den tinglyste vejbyggelinje tilføjes lokalplanens afsnit om tilladelser eller dispensationer efter anden lovgivning.


Ændringen medfører ikke supplerende høring.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forslag til lokalplan nr. 336, erhvervsområde ved Industrivej i Terndrup, og tillæg nr. 27 til Kommuneplan 2017 har været fremlagt i 8 uger. Kommunen har modtaget 2 høringssvar til lokalplanforslaget ingen til kommuneplantillægget. Der skal tages stilling til om planforslagene skal vedtages.

Beslutning

Godkendt som indstillet af Økonomiudvalget, idet der i slutningen af brevets fjerde afsnit tilføjes ”, hvilket bidrager til opnåelse af den besluttede CO 2-reduktion.”


Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at henvendelsen drøftes

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. august 2021, pkt. 172:

Udvalget drøftede henvendelsen og med afsæt heri blev det aftalt, at forvaltningen udarbejder udkast til høringssvar.



Administrativ bemærkning

Med afsæt i beslutning på Teknik- og Miljøudvalget har forvaltningen udarbejdet udkast til høringssvar som er vedhæftet sagen.


Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. august 2021, pkt. 201:

Udkast til høringssvar indstilles godkendt – eventuelt vedhæftet materiale om sammenhængende naturområde fra Det Grønne Råd.


Tommy Degn og Jesper Greth deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagsfremstilling

Regeringen og støttepartierne har besluttet at Danmark skal have have op mod 15 nye naturnationalparker, hvor naturen får lov til at udvikle sig på mere naturlige præmisser. Miljøministeren har bedt kommunerne om at melde ind med ønsker til statsejede områder, hvor man kunne forestille sig at etablere Naturnationalparker.


Naturnationalparkernes hovedfokus er at styrke natur og biodiversitet ved at give mulighed for etablering af store sammenhængende naturområder, hvor naturen i højere grad end i dag kan udvikle sig på egne præmisser, og hvor der kan udsættes store planteædere med henblik på, at de kan udføre en vigtig økosystemfunktion. Naturnationalparkerne skal samtidig give mere spændende naturoplevelser og dermed mulighed for mere friluftsliv.


For at skabe de bedst mulige vilkår for friluftslivet i naturnationalparkerne, har Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet formuleret nogle principper for, hvordan der sikres gode rammer for et fortsat friluftsliv i naturnationalparkerne i respekt for naturnationalparkernes hovedhensyn til natur og biodiversitet. Der er med andre ord opmærksomhed omkring de store, sammenhængende statsejede naturområders værdi for friluftslivet.


I Rebild kommune er der store sammenhængende, statsejede arealer omkring Rold Skov. Rold skov er samtidig et af fem prioriterede områder i det Nordjyske samarbejde Naturen på Tværs, som forvaltningen tidligere har orienteret om. Området i Rold Skov er, udover sin betydning for natur og biodiversitet, også et kerneområde for friluftsliv og oplevelsesøkonomi i Rebild kommune. I Rebild kommunes Grønne Råd arbejdes der desuden med et forslag til et sammenhængende naturområde omkring Lindenborg å og Rold skov.


Forvaltningen indstiller at Teknik og Miljøudvalget drøfter, om man overfor Byrådet vil indstille at Rold Skov foreslås som Naturnationalpark. I givet fald skal det understreges, at der fortsat skal være rum til både organiseret og uorganiseret friluftsliv i Rold skov og Rebild bakker.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Rebild Kommune har modtaget brev fra Miljøministeren vedr. udvælgelse af naturnationalparker, hvor kommunerne har mulighed for at indmelde arealer, fristen er efterfølgende udsat til 2. september.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0