Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.


Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Telnik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at udkast til Affaldsplan 2021-26 og tilhørende Miljøvurdering godkendes og sendes i offentlig høring i minimum 8 uger.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. august 2021, pkt. 171:

Indstilles godkendt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. august 2021, pkt. 200:

Indstilles godkendt.


Tommy Degn og Jesper Greth deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Affaldsområdet skal økonomisk hvile i sig selv, idet brugerne skal betale de faktiske omkostninger via taksterne på området.


Kravene i den nye affaldsbekendtgørelse, i forhold til indsamling af 10 fraktioner ved husstandene, samt ønsket om en opgradering af genbrugspladserne, betyder øgede økonomiske udgifter til affaldsområdet i den kommende planperiode. Derudover vil Rebild Kommune styrke indsatsen omkring information, både i relation til implementering af de nye ordninger, men også ved en konkret indsats overfor udvalgte målgrupper. Det betyder at renovationsgebyret i kommunen forventes at stige med i størrelsesorden 300-500 kr. de kommende år som konsekvens af de nye tiltag.

Sagsfremstilling

Rebild Kommunes Affaldsplan 2021-26 tager udgangspunkt i initiativerne fra regeringens Klimaplan fra 16. juni 2020 samt den efterfølgende reviderede affaldsbekendtgørelse. Herfra blandt andet kravet om indsamling af 10 affaldsfraktioner fra husstande. Den kommunale affaldsplan skal desuden udarbejdes med udgangspunkt i den nationale affaldshåndteringsplan og må ikke stride mod denne.


Den nye nationale affaldsplan (nu kaldet: Handlingsplan for cirkulær økonomi – national plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-2032) blev offentliggjort 7. juli 2021. Planen indeholder samlet set 129 initiativer vedrørende affald og cirkulær økonomi. De overordnede visioner i planen er:

› At affaldskurven skal knækkes – mindre affald, mindre spild og mere genbrug.

› At affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030.

› At der skal ske udsortering af 80 % af dansk plast fra forbrænding i 2030.


Der er fra nationalt hold fastsat et ambitiøst mål om, at alle landets kommuner skal øge genanvendelsen af husholdningsaffald og lignende affald til 55 %, 60 % og 65 % i henholdsvis 2025, 2030 og 2035.

Rebild Kommunes genanvendelsesprocent er på 38 % (2018) og med Affaldsplanens initiativer forventes det at øge genanvendelsen til de fastsatte mål.


Planens fokusområder

Forvaltningen fremlagde affaldsplanens fokusområder på Byrådsmøde d. 8. oktober 2020:

  • Samarbejde med affaldsselskaber og andre kommuner
  • Sortering hos borgerne
  • Genbrugspladser
  • Bæredygtighed i Rebild Kommune
  • Generel kommunikation
  • Bygge- og anlægsaffald samt erhvervsaffald


Planens initiativer

Hvert fokusområde indeholder en række initiativer, der skal være med til at opfylde målene om højere genanvendelse. Som eksempler kan nævnes:

Under fokusområdet "Sortering hos borgerne" findes f.eks. implementering af ny ordning for indsamling af madaffald og gennemførsel af affaldsanalyser.

Under fokusområdet "Genbrugspladser" findes initiativer, der skal understøtte bedre sortering og mere direkte genbrug. Dels ved opgradering af Krastrup og Mejlby genbrugspladser og forbedring af bytte-ordningen på genbrugspladserne.

Under fokusområdet "Bæredygtighed i Rebild Kommune" findes initiativer, der skal understøtte mere genanvendelse fra de kommunale enheder og bedre håndtering af affald fra bygge- og anlægsopgaver.


Affaldsplanen indeholder en tidsplan for, hvornår de forskellige initiativer foregår.


Digital plan

Affaldsplanen er skrevet i det digitale værktøj DKplan, som bruges til alle planer i Rebild Kommune. Forslag til affaldsplanen er bilag til sagen.


Det vil i høringsperioden være muligt at komme med bemærkninger og kommentarer direkte, når man læser den digitale udgave af affaldsplanen.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forvaltningen fremlægger udkast til Affaldsplan 2021-26 og tilhørende miljøvurdering til politisk behandling med henblik på at sende planen i offentlig høring i 8 uger.

Beslutning

Godkendt.


Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.


Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler


at opgaverne vedrørende omlastning og afsætning af madaffald opgaveoverføres til I/S Reno-Nord

at godkende bilag til selskabets vedtægter angående omlastning


Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 11. august 2021, pkt. 170:

Indstilles godkendt.

Beslutning fra Økonomiudvalget, 18. august 2021, pkt. 199:

Indstilles godkendt.


Tommy Degn og Jesper Greth deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Projektet vil koste omkring 3,7 mio i anlæg (700.000/år i afskrivningsperioden) og omkring 800.000/år i drift. Anlægget afskrives over 7 år. Prisen pr. ton for afsætning og transport til modtager forventes at blive omkring 300 kr. Dermed bliver den samlede tonspris i alt omkring 470 kr/ton. Til sammenligning betaler vi i dag (gennemsnit) 503 kr./ton til forbrænding

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede d. 28. april 2020 at madaffaldet indsamles i Rebild Kommune fra 2023 i delte containere, sammen med restaffald. Det indsamlede affald skal afsættes til behandling på en godkendt virksomhed. Behandling af madaffaldet skal udbydes og det nærmeste anlæg, der kan forventes at byde, ligger i Frederikshavn. Det indsamlede madaffald skal derfor omlastes fra indsamlingsbilerne til store containere, inden det fragtes til modtageanlæg - typisk til produktion af biogas. Rebild kommune forventes at indsamle i størrelsesorden 1900 tons madaffald/år.


Rebild, Mariagerfjord, Jammerbugt og Brønderslev kommuner har bedt Reno-Nord om at undersøge muligheden for anlæg af omlasteplads på Reno-Nord, hvor restaffaldet i forvejen afleveres.


Reno-Nord har indhentet erfaringer, blandt andet fra Odense Renovation, vedrørende omlastning af madaffald og har lavet et projektforslag med tilhørende økonomi. Projektforslaget er godkendt af Reno-Nords bestyrelse d. 18. maj 2021.


Anlægget bliver en betonrampe, hvor bilerne kører op og læsser ned i store containere med automatiske låg.


De deltagende kommuner skal godkende at opgaven vedrørende omlastning og afsætning opgaveoverføres til I/S Reno-Nord samt godkende et bilag til selskabets vedtægter angående omlastning. Brev fra Reno-Nord med økonomioplæg og udkast til vedtægter er vedlagt.


Anlægget har en afskrivningsperiode - og dermed også en bindingsperiode - på 7 år. Ønsker Rebild kommune at udtræde i bindingsperioden sker det efter de almindelige regler i Reno-Nords vedtægter.



Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0