Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Byrådet skal beslutte, hvilke trafiksikkerhedsprojekter der skal prioriteres i 2021, og frigive de nødvendige midler.

Beslutning

Godkendt

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at udkastet til varmeprojektforslag godkendes, og sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejere i 4 uger.

Økonomi

Varmeværket kan søge kommunal garanti til evt. transmissionsledninger frem til udstykningsområdet.


Fjernvarmeværket opkræver byggemodningsbidraget af udstykker til dækning af de faktiske omkostninger, til etablering af det nye distributionsnet i projektområdet. Investeringen i stikledninger og målere m.m. sker i takt med tilslutningen, som de mener kommer til at forløbe over fire år.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet forslag til lokalplan 334 for området ved Nøragervej i Nørager. Projektforslaget har til formål at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at tilkoble området til fjernvarme, samt om forsyning af området giver negative selskabsøkonomiske eller brugerøkonomiske ændringer. Der er i projektforslaget regnet med 13 parcelhuse på 180 m2 med et varmeforbrug på 6,4 MWh om året, men der er kun regnet med, at 80% af parcelhusene, svarende til 10 parceller bliver tilkoblet.


Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 23.000 kr. ekskl. moms over 20 år ved at vælge fjernvarme frem individuelle varmepumper. Fordelen svarer til ca. 1,6 % i forhold til fjernvarme frem individuelle varmepumper.


Projektforslaget viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 27.000 kr. ekskl. moms over 20 år for forsyning af området med fjernvarme. Overskuddet vil tilfalde forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet. Det er ikke længere muligt at pålægge ejendommene tilslutningspligt. Rebild Kommune har ikke erfaring med, hvor mange tilsluttes i nye boligområder, når der ikke pålægges tilslutningspligt. Der er derfor i projektforslaget lavet en breakeven beregning på selskabsøkonomien, der viser, hvad tilslutningsgraden skal være før, der ikke er selskabsøkonomiske overskud. Projektet viser, at hvis tilslutningsgraden kommer under 35 % så er der ikke selskabsøkonomiske overskud. Det svarer til, at ca. 5 ud af de 13 boliger skal tilkobles fjernvarme for, at der er selskabsøkonomisk overskud.

For de forbruger der indgår i projektet, er der en økonomisk fordel på ca. 2.200 kr./år inkl. moms for et parcelhus ved tilslutning til fjernvarme, frem for individuel forsyning med luft til vand varmepumper. Heri er medregnet udgifter til forbrug, drift og investering.


Projektforslaget viser en mindre stigning i udledningen af CO2-ækvivalenter med ca. 4,7 tons over 20 år ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper. I beregningerne er der anvendt almindelig træflis som brændsel til begge kedler, og dermed er det ikke indregner, at det er restprodukter fra savværket som brændes af.

Resume

Sagen afgøres i: Teknik og Miljøudvalget


Niras har på vegne af Aalestrup-Nørager Energi indsendt et udkast til projektforslag med henblik på at forsyne det nye boligområde ved Nøragervej i Nørager med fjernvarme. Projektforslagets formål er at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for, at tilkoble området til fjernvarme, samt om forsyning af området giver negative selskabsøkonomiske eller brugerøkonomiske ændringer.

Varmeprojekter kræver kommunens godkendelse jf. projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1. Udkastet til varmeprojektforslag skal politisk godkendes med henblik på at sende det i høring ved forsyningsselskaber, samt grundejer jf. projektbekendtgørelsens § 25, stk. 1.


I projektforslaget sammenlignes fjernvarme med individuelle luft-til-vand varmepumper. Projektforslaget konkluderer, at det samfundsøkonomisk, selskabsøkonomisk og forbrugerøkonomisk er bedre med fjernvarme, frem for individuelle varmepumper. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om projektforslaget skal sendes i høring ved berørte parter.


Beslutning

Godkendt 

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at udkast til varmeprojektforslag godkendes, og sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejere i 4 uger

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0