Der er i projektområdet registreret 22 ejendomme opvarmet med naturgas og 3 med olie. Herudover er der 5 ejendomme med anden opvarmning (pillefyr, varmepumpe og el).

Varmebehovet for bygningerne er opgjort på baggrund af gas-forbrugsdata modtaget fra Evida, korrigeret med en kedelvirkningsgrad og graddage. Herudover er der suppleret med BBR data for de resterende ejendomme.

I efteråret 2020 spurgte varmeværket ejerne i området, om der var interesse for fjernvarme. Her tilkendegav 14 forbrugere ud af samlet 30 potentielle, at de ønsker fjernvarme, og 7 at de ikke er interesseret.

I forhold til de selskabsøkonomiske og forbrugerøkonomiske beregninger er der i projektforslaget kun indregnet, at 14 bliver tilsluttet fjernvarme. For at kunne opnå et positivt selskabsøkonomisk resultat skal 10 forbrugere tilsluttes. Ledningsnettet udlægges i 2021, og samtlige 14 forbrugere forventes tilsluttet inden udgangen af 2021. Bliver flere forbrugere tilsluttet senere, vil det blot give projektet en bedre økonomi.

I forhold til de samfundsøkonomiske beregninger er regnet med, at på sigt skifter 100% af ejendomme med oliefyr og 60% af ejendommene med gasfyr til fjernvarme.

Samfundsøkonomi

Projektforslaget viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 0,8 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme, frem for individuelle varmepumper.

Selskabsøkonomi

For at kunne opnå et positivt selskabsøkonomisk resultat, skal 33 % af forbrugerne i Linalyst tilsluttes. Dette svarer til 10 forbrugere.

Ved starttilslutningen på 14 forbrugere (som allerede har tilkendegivet at de ønsker tilslutning), vil selskabsøkonomien give overskud fra år 1.

Forbrugerøkonomi

I projektforslaget for er lavet et regneeksempel med et ældre parcelhus på 145 m² (BBR-gennemsnit) med et varmebehov på 14,8 MWh/år. Her viser projektforslaget en forbrugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper på ca. 2.000 kr./år inkl. moms. Heri er ikke medregnet tilskud til en varmepumpe fra Bygningspuljen.

Miljø

Forsyning af området med fjernvarme udleder flere CO2-ækvivalenter end ved varmepumper, da fjernvarme baseres på barkaffald og savsmuld (restprodukter fra et lokalt savværk).

Høring

Kommunen skal sende projektforslagene i høring ved berørte forsyningsselskaber m.v. samt grundejere, som skal afgive areal eller pålægges servitut. Det vurderes ikke, at grundejerne i dette tilfælde er høringsberettigede, da de ikke skal afgive areal eller pålægges servitut. Forvaltningen anbefaler dog stadig, at grundejerne høres, da de kan blive påvirket af ændringen, og naturgasselskabet alligevel skal høres.

I projektforslaget er forudsat, at der kan gives kommunegaranti for lån til projektet.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at udkast til varmeprojektforslag godkendes, og sendes i høring ved berørte forsyningsselskaber og grundejere i 4 uger

Jf. projektbekendtgørelsens § 6 skal kommunen anvende forudsætningerne i kapitel 3 ifm. godkendelse af varmeprojekter, herunder sørge for, at projektet ud fra en samfundsøkonomisk vurdering er det mest fordelagtige projekt.

I projektforslaget for Porsborgparken er regnet med et forventet byggeri på baggrund af oplysninger fra køberne af erhvervsgrundene indhentet af forvaltningen. Ved de grunde som endnu ikke er solgt, eller hvor køber ikke har kunne oplyse et forventet byggeri, har forvaltningen estimeret størrelsen på et senere byggeri. 2 af ejendommene har allerede en varmekilde, hvorfor det forudsættes, at de ikke tilkobles fjernvarme.

Der er i projektområdet Buderupholm registreret 66 ejendomme opvarmet med olie eller naturgas. Herudover er der 25 ejendomme med anden opvarmning. Der er kun regnet med ejendomme med olie eller naturgas skifter til fjernvarme. Det er antaget, at 90% (59) af de 66 ejendomme med gas- og oliefyr tilslutter i løbet af 3 år.

Høringssvar

I projektforslaget for Buderupholm er fjernvarme kun sammenlignet med individuelle varmepumper og ikke med individuel naturgas. Jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 5 kan kommunen bestemme, at scenarier, hvor der anvendes fossile brændsler som hovedbrændsel, ikke skal indgå i de samfundsøkonomiske analyser. Støvring Kraftvarmeværk har derfor undladt at medtage individuel naturgas i de samfundsøkonomiske analyser.

Evida har i et høringssvar til projektet for Buderupholm anført, at de ikke mener, at man kan udlade at se på individuel naturgas, da over halvdelen af den mardinale fjernvarmeproduktion er produceret på gasmotorer, og er dermed også et fossilt scenarie. Støvring Kraftvarmeværk har haft den opfattelse, at eftersom deres varmeproduktion er kraft-varme (både el- og varmeproduktion), skulle det ikke betragtes som et fossilt scenarie.

Det fremgår dog ikke af bekendtgørelsen, at kraft-varme ikke skal betragtes som et fossilt scenarie. Støvring Kraftvarmeværk har derfor indsendt supplerende samfundsøkonomiske beregninger, hvor fjernvarme er sammenholdt med individuel naturgas i Buderupholm. De supplerende beregninger har været i høring ved Evida, som ikke havde bemærkninger til disse.

Beboerne på Fasanvej 7 gør indsigelse mod, at de ved udlægning af området til fjernvarme ikke kan søge støtte til en varmepumpe gennem bygningspuljen. De har dog et nyt gasfyr fra 2017, og har derfor ikke aktuelle planer om at skifte varmekilde.

Reglerne for støtte til varmepumper gennem Bygningspuljen er lavet sådan, at det ikke er muligt at søge støtte i områder udlagt til fjernvarme.

Samfundsøkonomi

Projektforslaget for Porsborgparken viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 1,8 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme, frem for individuelle varmepumper.

Projektforslaget for Buderupholm viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 1,3 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme, frem for individuelle varmepumper.

De supplerende samfundsøkonomiske beregninger for Buderupholm viser en forbedret samfundsøkonomi på ca. 0,9 mio. kr. ekskl. moms over 20 år ved fjernvarme, frem for individuel naturgas.

Selskabsøkonomi

Projektforslaget for Porsborgparken viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 3,5 mio. kr. over 20 år for Støvring Kraftvarmeværk ved forsyning af området med fjernvarme.

Projektforslaget for Buderupholm viser et selskabsøkonomisk overskud på ca. 557.000 kr. over 20 år for Støvring Kraftvarmeværk ved forsyning af området med fjernvarme.

Overskuddet vil tilfalde forbrugerne jf. hvile-i-sig-selv princippet.

Forbrugerøkonomi

I projektforslaget for Porsborgparken er lavet et regneeksempel med en bygning på 2.500 m² og en på 4.000 m². Projektforslaget viser en forbrugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper på 3.000 kr./år ved en bygning på 2.500 m² og 4.800 kr./år ved en bygning på 4.000 m².

I projektforslaget for Buderupholm er lavet et regneeksempel med et ældre parcelhus på 152 m². Her viser projektforslaget en forbrugerøkonomisk besparelse ved fjernvarme frem for individuelle varmepumper på ca. 2.000 kr./år. Heri er ikke medregnet tilskud til en varmepumpe fra Bygningspuljen. Hvis der kan opnås tilskud fra Bygningspuljen, vurderes det, at varmeprisen for fjernvarme og en varmepumpe er stort set ens.

Tilslutningspligt

Ejendommene i Porsborgparken og den nordlige del af Juelstrupparken er gennem lokalplanerne 118, 211 og 272 pålagt tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Tilslutningspligten vil overgå til fjernvarme ved godkendelse af projektforslaget.

I Buderupholm er en mindre del af ejendommene omfattet af lokalplan nr. 177, som pålægger dem tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Lokalplanens tilslutningspligt gælder dog kun for bebyggelse opført efter lokalplanens vedtagelse i 2007. Umiddelbart vurderes det ikke, at der er nogen bygninger opført efter 2007, som er opvarmet.

Varmeværket kan søge kommunal garanti til evt. transmissionsledninger.

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende varmeprojektforslagene for Porsborgparken og Buderupholm endeligt.