Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Sætervej 8 er i byplanvedtægt nr. 1 beliggende i delområde 2. I delområde 2 skal grunde være på mindst 2.500 m2. Herudover tillader byplanvedtægten kun, at 10% af grunden bebygges i maks. 1½ etage.


Byplanvedtægten indeholder også bestemmelser om farven på tage og facader, samt en byggelinje på 10 m fra vejmidten.


Hvis byplanvedtægten ophæves, reguleres bebyggelse og udstykning af grundene af bygningsreglementet og kommuneplanens rammer. Ejendommen er i kommuneplanramme 08.B50 udlagt til boliger. Rammen giver mulighed for byggeri i 2 etager med en bebyggelsesprocent på 30. Rammen regulerer ikke udstykning. Jf. bygningsreglementets § 173, kan kommunen ikke nægte udstykning af en parcelhusgrund på 700 m2.


Ejeren ønsker at udstykke 4 parcelhusgrunde på ca. 1.060 til 1.400 m2.


I høringsperioden er der indkommet 3 høringssvar, som omhandler den påvirkningen de mindre grunde og det tættere byggeri får på natur, trafik og opfattelsen af det øvrige kvarter. Høringssvarene er kommenteret i bilag 3.


Generelt går høringssvarene på, at Sætervej 8 hidtil har haft mere præg af en ’naturgrund’. Hvis det tillades, at der udstykkes mindre grunde, vil dette ændre områdets karakter og ændre påvirkningen af naboerne ved mere byggeri og byggeri i 2 etager.


Det forhold at ejendommen hidtil har haft mere præg af en ’naturgrund’ kan ikke kræves opretholdt. Ejendommen kan ryddes for træer m.v., og arealerne kan holdes som fx have. Kommunen kan efter de nuværende planforhold ikke nægte, at der udstykkes 2 nye grunde. Ophævelsen af byplanvedtægten vil dog højst sandsynligt føre til mere byggeri, end der er tilladt i dag, og byggeriet vil kunne opføres i 2 etager i stedet for 1½ etage. Ophævelsen har dog ikke betydning for, hvor højt byggeriet må være.


Det vurderes, at de mindre grunde vil blive en naturlig del af Hanebakken. De nye grunde vil ikke adskille sig væsentligt fra de eksisterende grunde på Hanebakken. På Hanebakken må bebyggelse opføres i 2 etager med en udnyttelsesgrad på maks. 0,2. Der er dog givet tilladelse til en højere udnyttelsesgrad end 0,2 på enkelte af grundene på Hanebakken.


Byplanvedtægten udlægger en sti gennem ejendommen, som forbinder Hanebakken og Sætervej vest om den eksisterende bolig. Ejer ønsker i stedet at lægge den i enden af forlængelsen af Hanebakken. Forvaltningen vurderer, at dette vil være en bedre placering. Byplanvedtægten bør dog ikke aflyses endeligt før stien er sikret fx ved en servitut. Byplanvedtægten kræver ikke stien befæstes.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forslag til ophævelse af en del af byplanvedtægt nr. 1 har været fremlagt i 4 uger for arealet vist på bilag 1. Kommunen har modtaget 3 høringssvar til forslaget. Der skal tages stilling til om en del af byplanvedtægten skal ophæves.

Beslutning

Indstilles godkendt

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at forslag til tillæg nr. 27 til kommuneplan 2017 og lokalplan nr. 336 sendes i offentlig høring i 8 uger.

Økonomi

Ejeren af Industrivej 8 kan kræve hele eller dele af ejendommen overtaget af kommunen efter planlovens § 47A inden 4 år efter lokalplanens endelige vedtagelse. Foruden lokalplanområdet består Industrivej 8 af landbrugsarealer på ca. 11,8 ha.

Sagsfremstilling

Beskrivelse af lokalplanforslag

Formålet med lokalplanen er at udvide erhvervsområdet i Terndrup, og give mulighed for erhverv i form af håndværks- samt industri- og fremstillingsværkstedsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder, butikker med særligt pladskrævende varer samt ikke-publikumsorienterede kontor- og serviceerhverv.


Lokalplanområdet er ca. 3,9 ha stort, og ligger mellem Industrivej og Hadsundvej i Terndrup.


I planlægningen har der været et særligt fokus på beskyttelse af grundvandet, da der er væsentlige drikkevandsinteresser i området. Der stilles krav til belægninger, håndtering af overfladevand samt anvendelse af oplagsarealer. Herudover er der fokus på erhvervsområdets afslutning mod det åbne land. Der er ikke stillet krav om afskærmende beplantning mod Hadsundvej. Der er i stedet lavet detaljerede bestemmelser omkring skiltning, samt bygningernes udseende.


Overfladevand skal ledes til et regnvandsbassin inden det ledes til Terndrup bæk. Bassinet placeres i den sydlige ende af området. Normalt laves regnvandsbassiner med svagt skrånende sider. Men da lokalplanområdet er meget smalt i den sydlige ende, kan det vise sig nødvendigt at lave bassinet mere stejle sider, hvorfor der skal laves trådhegn omkring bassinet. I så fald skal hegnet sløres af en levende beplantning mod Hadsundvej.


Lige nord for lokalplanområdet er en bolig. For at modvirke miljøkonflikter i forhold til boligen bliver lokalplanområdet inddelt i miljøklasser. Herudover er en bolig indenfor lokalplanens område, som forudsættes nedlagt, da det ellers vil lægge store begrænsninger for anvendelsen af området. Boligen bliver p.t. udlejet.


Lokalplanområdet får vejadgang via den eksisterende vej Industrivej. Der vil derfor kun i meget begrænset omfang være behov for yderligere vejanlæg.


Beskrivelse af kommuneplantillæg

Projektet er ikke i overensstemmelse med kommuneplan 2017. Derfor er der gennemført en forudgående offentlighed, og udarbejdet et tillæg til kommuneplanen. I den forudgående offentlighed indkom der ingen høringssvar.


Gennem tillægget udvides den eksisterende kommuneplanramme 12.E91. Der tilføjes bestemmelser til sikring af grundvandet, samt at området også kan bruges til kontor- og serviceerhverv, og der gives mulighed for butikker på max 250 m2 til salg af egne fremstillede produkter.


Da arealet ikke i forvejen er udlagt til erhverv i kommuneplanen, skal der udtages et tilsvarende arealet andetsteds i kommunen, så det totale areal udlagt til erhverv ikke øges. Rammeområde 03.E242 i Haverslev aflyses i sin helhed, og en del af rammeområde 08.E50 i Skørping erstattes af en ny ramme 08.T51 til regnvands- og klimaanlæg som besluttet af økonomiudvalget den 19. august 2020.


Miljøvurdering

Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


På baggrund af økonomiudvalgets beslutning den 19. august 2020, om udvidelse af erhvervsområdet på arealet mellem Industrivej og Hadsundvej i Terndrup, er der udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 336 og kommuneplantillæg nr. 27. Der skal tages stilling til om planforslagene skal sendes i offentlig høring.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0