Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Bygherre har underskrevet en §47A-erklæring på hele ejendommen. Erklæringen bliver tinglyst inden vedtagelse af lokalplanen. Dette betyder, at Rebild Kommune ikke kan blive påkrævet at overtage ejendommene, når de delvist overføres til byzone.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 4. november 2020 at igangsætte planlægning for boliger ved Ræven i Støvring.

Formålet med lokalplanen er give mulighed for at opføre åben-lav og tæt-lav bebyggelse ved Ræven i Støvring Ådale.
Lokalplanområdet er ca. 14,7 ha og ligger nord for vejen Ny Kærvej i Støvring.

Oversigtskort er i bilag 1. Udkast til forslag til lokalplan nr. 341 er i bilag 2.

I planlægningen har der været et særligt fokus på at sikre hensyn til landskabsværdierne, da området ligger ud mod Lindenborg Ådal, som er et stort sammenhængende og højt prioriteret landskabs- og naturområde. Lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser er med til at sikre hensyn til landskabsværdierne.

I lokalplanen reguleres følgende for at sikre hensyn til landskabsværdierne:

  • en byggelinje mod Ådalen, som regulerer, at den primære bebyggelse på grundene mod Ådalen ikke må opføres nærmere skel end 5 meter.
  • en begrænsning på bygningshøjde på maks. 7,5 meter for primær bebyggelse og maks. 5 meter for sekundær bebyggelse tættest på Ådalen. Samtidig må bebyggelsen kun opføres i 2 etager, hvis den ene etage er en parterre-etage.
  • at terrænregulering tager hensyn til landskabspåvirkningen, således at den mindskes mest muligt.
  • at bygningernes facader ikke må fremstå hvide eller i hvide nuancer eller i grå nuancer lysere end S-2000-N. Hvid er en signalfarve, som er tydelig i det åbne landskab og ønsket er, at bebyggelsen harmonerer og integrerer med landskabet.
  • at grunde, der vender direkte ud mod Ådalen skal afgrænses af beplantning bestående af en blanding af hjemmehørende træer og buske. Buskene og træerne må ikke formklippes.

I planlægningen er det sikret, at de vejledende støjgrænseværdier er overholdt for vejstøj og jernbanestøj.
Jf. Rambøll rapport "udbygning af vejanlæg i Støvring Ådale" er der udarbejdet bereninger på jernbanestøj og den forventede trafikbelastning på Støvring Ådale vejen.
Konklusionen i rapporten for vejstøj er, at den vejledende grænseværdi for boliger er overholdt, hvis afstanden til vejmidten er over ca. 20 meter. I lokalplanen er det sikret, at grundene er placeret mindst 20 meter fra vejmidten, og således er de vejledende grænseværdier overholdt for boliger. Støjudbredelseskortet for jernbanen viser, at støjen maksimalt vil brede sig indover, hvor vejen Støvring Ådale er udlagt, og derfor ikke vil påvirke boligerne. De vejledende grænseværdier er overholdt for boliger.

Langs jernbanens østlige skel er der et aflangt skovstykke, som afkaster en skovbyggelinje på 300 m, jf. naturbeskyttelsesloven. Størstedelen af lokalplanområdet ligger indenfor skovbyggelinjen. Realiseringen af lokalplanen forudsætter, at Miljøstyrelsen reducerer skovbyggelinjen.

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 3. november 2021, at Ny Kærvej må omlægges. Når projektet er realiseret, skal der tages stilling til, om vejen skal overgå til privat fællesvej.

Miljøvurdering

Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at der ikke skal laves en miljøvurdering.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


På baggrund af Teknik- og Miljøudvalgets beslutning om at igangsætte planlægning for boliger ved Ræven i Støvring, er der udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 341. Der skal tages stilling til, om planforslaget skal sendes i offentlig høring i 5 uger.

Beslutning

Indstilles godkendt

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 0.4.1. T1 vedtages med de nævnte ændringer.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan nr. 0.4.1. T1 - tillæg 1 til lokalplan 0.4.1. for golfbane ved Gerdingvej, Skørping har været i offentlig høring i 4 uger. Oversigtskort er i bilag 1. Forslag til lokalplan i bilag 2.


Lokalplanen giver mulighed for at Rold Skov Golfklub kan etablere overdækning over udslagsstederne på driving range samt yderligere byggeri i forbindelse med klubhus. Med lokalplanens vedtagelse ophæves det eksisterende lokalplantillæg 0.4.3.


I høringsperioden er der kommet 2 høringssvar, som omhandler afskærmning for naboer på Sejlstrup Hedevej samt fastholdelse af et friareal langs med Sejlstrup Hedevej. Høringssvarene er i bilag 3 og er kommenteret i bilag 4.


Jordvold til afskærmning

Høringssvaret omhandler et ønske om at fastholde krav om etablering af en jordvold langs med Sejlstrup Hedevej, der afskærmer naboer fra øvebanen, som er fastsat i eksisterende lokalplan 0.4.3.

Forvaltningen vurderer, at en jordvold kan afskærme naboer langs den del af lokalplangrænsen, som kan anvendes til øvebane i denne lokalplan uden at være til hinder for brugen af øvebanen.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ændres ved at tilføje bestemmelse om etablering af en jordvold langs den del af området, der kan anvendes til øvebane på baggrund af høringssvaret.


Åbent udsigtsareal

Høringssvaret omhandler ønske om et friareal i sydøstlig del af lokalplanområdet. Arealet er udpeget i eksisterende tillæg 0.4.3., hvor det skal friholdes fra bebyggelse, vejanlæg og golfbane.

Forvaltningen vurderer, at et friholdt areal ikke vil være til gene for golfbanen, da området ikke med lokalplanen tænkes anvendt til andre formål. Et friareal vil sikre en god afstand til nabo.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ændres, så bestemmelsen om det friholdte areal overføres fra lokalplan 0.4.3. til den nye lokalplan.


Farve på overdækning

Høringssvaret omhandler ønske om, at overdækningen skal fremstå i grønne farver i stedet for enten sortmalet eller i træets naturlige farve, som lokalplanen giver mulighed for.

Forvaltningen vurderer, at sort eller træets naturlige farve vil fremstå mest diskret og naturligt i landskabet. Grønne nuancer kan let stå ud og fremstå meget synlig, da naturens grønne farver varierer i løbet af året, og derfor er svære at matche.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ikke ændres på baggrund af høringssvaret.


Hegn

Høringssvaret omhandler ønske om at der ikke må opstilles hegn eller afskærmning, som kan hindre frit udsyn i landskabet.

Forvaltningen vurderer ikke, at hegn vil være ønskeligt i området af landskabsmæssige hensyn.

Forvaltningen indstiller, at lokalplanen ændres, så der tilføjes bestemmelse om, at der kun må opføres hegn i direkte tilknytning til bebyggelsen, dog ikke på driving range.


Ændringerne medfører ikke supplerende høring.


Friarealet og jordvolden fremgår af forslag til ændrede kortbilag, som er i bilag 5.


Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forslag til tillæg 1 til lokalplan 0.4.1 har været i offentlig høring i 4 uger. Der er modtaget 2 høringssvar. Der skal tages stilling til, om planforslaget skal vedtages.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0