Anders Rye-Andersen (lodsejer) har ønske om en ændret afgrænsning af fredningen af Mastrup Bæk syd for Støvring – nærmere bestemt på matr. nr. 6g Mastrup By, Buderup samt 1bl Buderupholm Hgd., Buderup (se kort). Forud for en evt. henvendelse til fredningsnævnet herom ønsker han en politisk stillingtagen til om kommunen vil anbefale projektet.
Fredning
Fredning er det ældste og mest vidtgående instrument til beskyttelse af natur og landskaber. En fredning har ekspropriationslignende karakter, idet den indeholder hel eller delvis afståelse af bestemte rettigheder over de omfattede ejendomme. Derfor har fredninger en særlig myndighedsstruktur med en bestemt procedure. Et af hovedformålene med Mastrup Bæk Fredningen er at hindre yderligere byudvikling i ådalen. Derfor vurderes den ønskede byudvikling ikke at kunne rummes i en dispensation fra fredningsbestemmelserne, men istedet vil udløse en ændring af fredningsgrænserne og dermed en genoptagelse/genrejsning af fredningssagen. Kun tre parter kan rejse en fredningssag; Miljøministeren (Naturstyrelsen), Kommunalbestyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening. Kommunen ville derfor skulle være sagsrejser i den konkrete sag dermed udarbejde et nyt fredningsforslag med budgetoverslag mm og sende det til Naturstyrelsen og Fredningsnævnet. Fredningsnævnet offentliggør herefter forslaget, underretter ejere og andre involverede parter, afholder offentligt møde og besigtigelse, træffer foreløbige beslutninger om indhold og omfang, indkalder erstatningskrav og træffer afgørelse om fredning og erstatning.
Formål og forløb, Mastrup Bæk fredningen
Det fremgår af fredningsafgørelsen for Mastrup Bæk, at formålet i høj grad er at friholde ådalen for byudvikling og at afgrænsningen er foretaget herefter: ”Fredningsnævnets afgrænsning af fredningsområdet, har taget sigte på dels at hindre bebyggelse ud i dalen og dels ikke at gribe ind i anvendelsen af de arealer, der ligger udenfor bækkens nærmeste omgivelser”. Det oprindelige fredningsforslag (fra 1977) omfattede endnu en del af Mastrupdalen (nord for Over Bækken), men her overhalede byudviklingen fredningssagen og som følge heraf blev den del ikke længere fundet fredningsværdig ved Overfredningsnævnets endelige afgørelse i 1985. Dette forløb understreger vigtigheden af at friholde mere end blot de helt ånære arealer i den sydlige del af fredningen, hvor de største natur- og landskabsinteresser er og hvor byudviklingen endnu ikke er igangsat.
Forvaltningen kan ikke i detaljer redegøre for hvad der ligger til grund for indtegningen af fredningsgrænsen på matr. nr. 6g, men da der ikke er oplagte landskabselementer (som ejer- eller matrikelskel, hegn eller dyrkningsgrænser) til brug for grænsedragningen, har fredningsnævnet og senere overfredningsnævnet formentlig valgt at trække grænsen som en lige linje. Heri adskiller grænsedragningen sig dog ikke væsentligt fra grænsedragningen i resten af fredningen, som også består af lige linjer. Det fremgår i øvrigt af sagsforløbet at netop den pågældende grænsedragning (på matr. nr 6g) er fastholdt på trods af indsigelser fra Støvring Kommune om at flytte grænsen mod vest i overensstemmelse med terrænformer og dyrkningsgrænse.
Vurdering af ændringsforslaget
Den del af fredningen (matr. nr. 6g), hvor lodsejer ønsker fredningsarealet reduceres, indeholder ådalens største naturværdier tilknyttet selve det uregulerede å-forløb og det mest værdifulde landskab i form af den markante erosionsdal omkring åen. Disse værdier berettiger til en rummelig/bred afgrænsning – ikke mindst på østsiden, hvor landskabet er mindre skrånende og bebyggelse derfor vil være synlig på længere afstand. I forhold til matr. nr. 6g er natur- og landskabsværdierne længere mod syd (på 1bl, hvor ansøger foreslår udvidelse af fredningen) mere moderate og ikke skønnet fredningsværdige i samme omfang. På grund af § 3 beskyttelse og terrænforhold vil arealet på 1bl ikke kunne bruges til bebyggelse.