Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller

at Udvalget for Teknik og Miljø træffer beslutning om igangsætning af optionen betingelser, licitation, byggeledelse og projektopfølgning, herunder udarbejdelse af myndighedsansøgninger/indhentelse af myndighedstilladelser

at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at frigive midler til optionen på 111.179 kr. + 10 procent til uforudsete, altså i alt 122.297 kr.

Sagsfremstilling

Rebildstien, mellem Røde Møllevej og Rebild ligger i et område, som naturbeskyttelsesmæssigt er meget højt klassificeret og samtidig er der blød bund, som medfører risici for sætninger. Udvalget for Teknik og Miljø besluttede derfor den 13. april 2016, at arbejde videre med en 2 minus 1-vejløsning på Rebildstien mellem Røde Møllevej og bunden af Rebild Bakker.

Rådgiver har arbejdet videre med projektet og der har også været indledende kontakt til interessenter. Udfaldet af processen er, at der foreligger et projekt, som er klar til videre behandling med indhentelse af nødvendige tilladelser, se vedhæftet oversigtskort. Det skal dog bemærkes, at stien forbi Hulvejen (parkeringspladsen på Rebildvej), efterfølgende vil blive tegnet ind som dobbeltrettet cykelsti i eget tracé, beliggende mellem Rebildvej og Hulvejen.

Projektet som foreligger og som der vil blive indhentet tilladelser på baggrund af, består altså af en 2 minus 1 vej fra Røde Møllevej og til st. 1.015. Ved st. 1.015 ledes cyklisterne over i den nordlige side af vejen for at cykle på en dobbeltrettet cykelsti. Krydsningen er trukket så langt mod Rebild som muligt for at omfanget af de tekniske anlæg visuelt i ådalen bliver så små som muligt. Fra st. 1015 til st. 1.190 føres cykelstien over Kovads-Bæk på en lav træbro. Træbroen udføres i certificeret hårdttræ. Fra st. 1.190 til st. 1.400 anlægges den dobbeltrettede cykelsti med skillerabat langs Rebildvej, det vil på denne strækning være nødvendigt at breddeudvide Rebildvej mod syd. Fra st. 1.400 til st. 1.915 placeres den dobbeltrettede cykelsti efter forslag fra Naturstyrelsen mellem Rebildvej og Hulvejen i eget tracé. Fra. st. 1.915 til 2.330 anlægges den dobbeltrettede cykelsti med en smal skillerabat til kørebanen. På den sidste strækning fra ca. st. 2.200 til 2.300 skal der opsættes en støttemur til at holde skråningen, støttemuren beklædes med træ. For at minimere den samlede bredde af vej og cykelsti opsættes der autoværn i skillerabatten på den sidste strækning. Autoværnet beklædes med træ på forsiden.

Den oprindelige aftale med rådgiver er overordnet delt op i to økonomiske aftaler, hvoraf den ene omhandler detailprojektering og anlægsoverslag. Den anden aftale er en option på betingelser, licitation, byggeledelse og projektopfølgning, herunder udarbejdelse af myndighedsansøgninger/indhentelse af myndighedstilladelser. Forvaltningen ønsker, at Udvalget for Teknik og Miljø træffer beslutning om at igangsætte optionen og frigive midler. Når optionen igangsættes vil arbejdet med blandt andet myndighedsansøgninger gå igang og der vil blive brugt penge på blandt andet den del af processen. Der er dog en risiko for at projektet ikke kan realiseres, hvis de nødvendige tilladelser ikke kan gives, hvilket skal tages i betragtning ved igangssætning af optionen.

Da cykelstien anlægges i et højt klassificeret naturområde vil første halvår af 2018 forløbe med indhentelse af nødvendige tilladelser. Når de enkelte miljøgodkendelser og arealerhvervelser er på plads vil anlægsarbejderne kunne påbegyndes og de forventes at tage ca. et ½ år. Rådgiver har sammen med Forvaltningen gjort sig overvejelser i efteråret, om projektet kræver en VVM. Såfremt en screening viser, at der skal laves en VVM, vil det påvirke tidsplanen. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Rebildstien, mellem Røde Møllevej og Rebild ligger i et område, som naturbeskyttelsesmæssigt er meget højt klassificeret og samtidig er der blød bund, som medfører risici for sætninger. Udvalget for Teknik og Miljø besluttede derfor den 13. april 2016, at arbejde videre med en 2 minus 1-vejløsning på Rebildstien mellem Røde Møllevej og bunden af Rebild Bakker. Forvaltningen ønsker, at der træffes beslutning om den videre proces med igangsætning af rådgivers option og at der frigives midler. 

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø træffer beslutning om udvidede retningslinier for overtagelsen af ovennævnte anlæg:

- Kommunen tilbyder at overtage anlæggene når slidlag er udlagt, og det præciseres, at slidlag først udlægges når 50 % af grundene er bebygget og tidligst efter 1 år til 1 års eftersyn.

- Kommunen tilbyder at overtage anlæggene ud fra en nedre grænse. Der skal være tale om en privat udstykning/byggemodning, som omfatter minimum fire grunde og der skal være vendemulighed for snerydningsmateriel mm. 

Sagsfremstilling

Byrådet valgte i 2008 og 2013, at kommunen overtager veje og overordenede stier i byzone i private udstykninger/byggemodninger til kommunale veje og stier. Overtagelsen af førnævnte anlæg sker efter retningslinier nævnt i byrådsbeslutningen fra 2008 og det gælder, at der kun optages veje og overordnede stier ved nye byggemodninger.

Der er udarbejdet et juridisk notat, som er vedhæftet sagsfremstillingen og af dette notat fremgår blandt andet de gældende retningslinier. Notatet beskriver Rebild Kommunes praksis med overtagelsen og beskriver også konsekvenserne ved at ændre praksis og anbefalede udvidede retningslinier for overtagelsen.

De anbefalede udvidede retningslinier og baggrunden herfor er kort beskrevet i det følgende og findes udførligt beskrevet i notatet:

Kommunen vil tidligst tilbyde at overtage anlæggene når slidlag er udlagt og det præciseres, at slidlag først udlægges når 50 procent af grundene er bebygget. Det er også på dette tidspunkt, der som oftest dannes en grundejerforening, jf. lokalplaner. Ved en overtagelse på dette tidspunkt giver kommunen både en service i form af overtagelsen af anlæggene, men er også med til at reducere driftsomkostningerne. Ved byggemodninger kan det ske, at grundene sælges og bebygges hurtigt og det er derfor nødvendigt at tilføje at anlæggene tidligst overtages efter 1 år til 1 års eftersyn, såfremt grundejerforeningen bliver dannet før 1 års eftersyn. Samtidig vil kommunen tilbyde at overtage anlæggene ud fra en nedre grænse. Der skal således være tale om en privat udstykning/byggemodning, som omfatter minimum fire grunde og det skal sikres at byggemodningen sikrer vendemulighed på vejene af hensyn til snerydning, renovation og driften generelt. Dette er med til at undgå, at kommunen overtager "koteletben" uden mulighed for at vende med snerydningsmateriel mm.

Baggrunden er blandt andet, at det ønskes at reducere/minimere kommunens drift- og vedligeholdelsesomkostninger til blandt andet udskiftning af ødelagte kantsten som følge af husbyggeri, reducere omkostningerne generelt, da kommunen er erstatningsansvarlig hvis der sker uheld på anlæggene. I det vedhæftede notat er det udførligt beskrevet, hvilke konsekvenser det har for kommunen, at overtage anlæggene "før tid". 

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Rebild Kommune tilbyder som en service overfor private byggemodnere, at overtage veje og overordnede stier i byzone i private udstykninger/byggemodninger til kommunale veje og stier. Det ønskes præciseret, hvornår kommunen tilbyder at overtage anlæggene og en minimumsgrænse for overtagelsen. Sagen har tidligere været præsenteret for Udvalget for Teknik og Miljø i juni 2017, hvor det blev besluttet, at udsætte sagen og at der skulle laves et juridisk notat. Det juridiske notat er udarbejdet og sagen præsenteres derfor igen for Udvalget for Teknik og Miljø

Beslutning

Et flertal i Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Ole Frederiksen, Thomas Simoni Thomsen, Jeppe Ugilt og Rasmus Rask besluttede at udsætte sagen, idet en lavpraktisk løsning ved Rema1000 undersøges.

Morten Lem ønskede, at der laves en analyse af konsekvenserne af at fjerne hele eller dele af midterhellen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0