Den sociale Fællesliste v/Rasmus Rask ønsker følgende optaget på Udvalget for Teknik og Miljø's dagsorden:
Den Sociale Fællesliste ønsker sagen omkring Det lille marked i Terndrup drøftet med henblik på det forsat ville kunne drives i sin nuværende form.
Jeg forventer forvaltningen fremskaffer alt relevant materiale for behandling af denne sag.Udvalget for Teknik og Miljø, 15. marts 2017, pkt. 38:
Udvalget for Teknik og Miljø besluttede at sagen udsættes, dog skal sagen suppleres med relevante bilag.
Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.
Udvalget for Teknik og Miljø, 5. april 2017, pkt. 63:
Udvalget for Teknik og Miljø besluttede at udsætte sagen. Lovgrundlaget og dermed muligheder for markedsaktiviteter beskrives yderligere.
Genoptagelse af sagen:
Ifølge Partiel Byplanvedtægt nr. 20, Industriområde i Terndrup By, § 2 pkt. 1, må ejendomme beliggende inden for delområde A kun anvendes til industri- og større værkstedsvirksomhed, entreprenør- og oplagsvirksomhed, engrohandel samt forretningsvirksomhed, der har tilknytning til de pågældende erhverv.
Det lille marked i Terndrup er en aktivitet der er i strid med anvendelsesbestemmelsen i Byplansvedtægten. Der kan ikke kan dispenseres fra anvendelsesbestemmelserne i en Byplanvedtægt.
Det lille marked kan derfor ikke fortsætte med aktiviteten indenfor Byplanvedtægtens område.
Til orientering er der tidligere givet tilladelse til en internet-cykelhandel med et mindre tilhørende showroom. Denne tilladelse blev givet med begrundelse i, at der primært drives internet-handel og at showroomet kun er en mindre del af aktiviteten og det blev vurderet at den samlede aktivitet godt kunne rummes indenfor anvendelsesbestemmelsen.
I juni 2017 kom der ny planlov som indeholder en ny bestemmelse, der åbner op for muligheden for, at dispensere midlertidigt til en anden anvendelse end bestemt i Byplanvedtægten.
Denne dispensation kan gives for en 3-årig periode.
Denne midlertidige dispensation kan være en mulighed for, at Det lille marked kan fortsætte i op til 3 år, og samtidig finde en ny lokation hvor plangrundlaget tillader aktiviteten.