Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog på byrådsmødet den 31. august 2017 at sende forslaget til Natur- og Friluftspolitik i høring.  

Forslag til Natur- og Friluftspolitikken har været i offentlig høring i 8 uger, fra d. 4. september 2017 til d. 31. oktober 2017.

Forslaget har været offentliggjort på Facebook, kommunens hjemmeside og i lokalavisen.

Derudover har der været en offentlig tur ved Suldrup Sø, hvor der blev fortalt om politikken og der var mulighed for spørgsmål og dialog.

Politikken offentliggøres, efter endelig vedtagelse, som et selvstændigt dokument der er bygget op af temaer og overordnede målsætninger. Disse følges op med konkrete og målbare indsatser i 2-årige handleplaner. Handleplanernes indsatser løses af Center Natur og Miljø i samarbejde med lokale borgere, foreninger, råd og andre forvaltninger. Den første handleplan forventes færdig indenfor det første år af politikkens løbetid. Politikken revideres hvert 4. år.

Der er kommet 6 høringssvar i perioden.

Resume af høringssvarene kan læses i bilag 2 - hvidbog, sammen med forvaltningens bemærkninger og indstillinger. Høringssvar kan læses i deres fulde længde i bilag 3-8.

Høringen har givet anledning til en række mindre rettelser og ændringer i politikken, bla. en uddybelse af handleplaner, forklaring af Natura 2000, oplysninger om fredninger, miljøvenlig kommunal pleje, bevarelse af bynær natur og opfordring til at komme med kommentarer og ideer i forbindelse med offentlige høringer.

Høringssvarene indeholder også positive tilkendegivelser omkring frivillighed og samarbejde, samt kommentarer, der efter forvaltningens vurdering allerede er dækket ind i politikken. Disse giver derfor ikke anledning til ændringer.

En del af høringssvarene indeholder forslag til konkrete projekter, blandt andet stiprojekter og søoprensning, afgræsning, pleje af grøftekanter, oplysninger om støtte og vejledning, genetablering af åløb, sammenhængende natur, biodiversitet og plejeplaner. Disse forslag vil blive taget med ved udarbejdelsen af handleplaner.

Enkelte høringssvar berører emner, der har været politisk behandlet i andre sammenhænge. Det drejer sig bla. om forslag til køb og salg af grunde, udtagning af lavbundsarealer i omdrift, vandløbsregulativer, Natura 2000-områder og brug af sprøjtegifte. Forvaltningen foreslår at disse eventuelt kan optages til fornyet overvejelse i forbindelse med fremtidig revision af Natur- og Friluftspolitikken.

Den endelige, tilrettede politik med ændringer er vedlagt (bilag 1 - Natur- og Friluftspolitik 2018-2022). 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Forslag til Rebild Kommunes første Natur- og Friluftspolitik har været i 8 ugers høring. Der er indkommet 6 høringssvar, som forvaltningen har behandlet, og der foreligger nu et forslag til en endelig politik. Samtidig foreligger der en hvidbog med gennemgang af høringssvar og forvaltningens bemærkninger.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at grundlaget for taksterne godkendes, idet de økonomiske rammer for 2018 overholdes.

Sagsfremstilling

Hermed fremsendes takster 2018 til legalitetsgodkendelse i Rebild Byråd jf. vandforsyningslovens §53, stk. 1 og betalingslovens § 3, stk. 1.

Bestyrelsen for Rebild Vand & Spildevand A/S har på møde den 7. november 2017 godkendt Budget 2018 for selskabet herunder takster og gebyrer for 2018. Rebild Vand & Spildevand A/S har fra Forsyningssekretariatet den 14. september 2017 modtaget statusmeddelelse vedr. ramme for Sejlstrup Vandværk (modtog sidste år økonomiske rammer for 2017-2020) og den 13. oktober 2017 afgørelse om de økonomiske rammer for 2018-2021 for spildevandsområdet.

I 2017 blev rammerne fastsat med udgangspunkt i de faktiske driftsudgifter i 2013-2015 suppleret med resultater fra tidligere prislofter. For 2018 korrigeres rammerne i forhold til budgetterede omkostninger i prisloft 2016 samt i forhold til rammerne fastsat sidste år.

For drikkevandsdelen er den økonomiske ramme i 2018 på kr. 107.617, og for spildevandsdelen er den økonomiske ramme på kr. 54.399.573. Rebild Vand & Spildevands budgetterede omkostninger for drikkevandsdelen er på kr. 107.000, og for spildevandsdelen er omkostningerne budgetteret til kr. 54.723.000 dog således, at kr. 44.023.000 takstfinansieres og de resterende kr. 10.700.000 lånefinansieres. 

Idet Byrådet skal påse, at taksterne er i overensstemmelse med de udmeldte økonomiske rammer, medsendes de 2 afgørelser på henholdsvis drikkevand og spildevand. Taksterne er fastsat bl.a. med hensyntagen til Forsyningssekretariatets afgørelser for økonomiske rammer 2018.

Som det fremgår af taksterne og bestyrelsens beslutning er den variable vandafledningstakst og det faste bidrag hævet med henholdsvis 3 og 5% i 2018 . Årsagen til dette er bestyrelsens beslutning om igen at sammensætte et budget med minimal skattebetaling efter SKATs ændring af selskabets skattemæssige værdiansættelser. Det betyder, at indtægter fra bl.a. det variable vandafledningsbidrag og det faste bidrag dækker selskabets driftsomkostninger samt nogle af investeringsomkostningerne. De resterende investeringsomkostninger skal finansieres ved lånoptagelse, som jf. ovenstående i 2018 forventes at blive på 10,7 mio. kr. Takstforhøjelserne skal reducere det samlede lånebehov. De samlede forventede investeringer i 2018 er landet på 35,75 mio. kr. Af medsendte investeringsplan for perioden 2018-2027 fremgår de forventede projekter og investeringsniveauer for de kommende år.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Rebild Forsyning A/S har fremsendt grundlag for takster for 2018 til Byrådets godkendelse.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Udvalget for Teknik og Miljø godkender dagsordenen. 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0