Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Det indstilles at Udvalget for Teknik og Miljø overfor Økonomiudvalget og byrådet anbefaler at høringssvaret godkendes og sendes til NT inden den 2. juni.

Sagsfremstilling

NT har sendt udkast til mobilitetsplan i høring frem til 2. juni 2017. Det nye er Plustur hvor der køres fra adressen til et trafikknudepunkt. Der skal også ske en opgradering af knudepunkterne.

Udgifterne ved indførsel af Plustur estimeres til 3,7 mio. kr samlet for Nordjylland. Udgiften skal ses i forhold til at de samlede udgifter til kollektiv trafik i Nordjylland er på ca. 410 mio. kr. estimatet for Rebild er 100.000 kr. ekstra. Udgifterne vil afhænge at hvad prisen bliver på hhv. Flextur og Plustur.

Knudepunktsopgradering er estimeret til 800.000 kr i Rebild Kommune.

På sigt foreslås et hovednet af busruter med timedrift hverdage og weekender. Økonomien til dette er ikke medtaget. Transportundersøgelser viser ganske vist at der er et stort potentiale i at øge antallet af afgange uden for myldretiden, men det kræver tillige at der er passagergrundlag. 71 pct. af alle ture er fritidsrejser, 60 pct. af passagererne ville fravælge kollektiv trafik hvis afgange udenfor myldretiden nedlægges og 5 pct. flere vil rejse i myldretiden hvis der er flere afgange udenfor denne. Økonomien skal konkretiseres og passagertallet undersøges inden der tages stilling til indførelse af timedrift.

Rebild Kommunes høringssvar er vedlagt som bilag. Der gives en positiv tilkendegivelse af de overordnede tanker i mobilitetsplanen, men der tages et forbehold for relevansen af timedrift på alle dele af hovednettet i Rebild Kommune, samt anlægsudgifterne til opgradering af knudepunkter i Rebild Kommune.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

NT har fremsendt udkast til mobilitetsplan i høring. Der er lavet forslag til høringssvar.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø godkender arbejdet med klimatilpasningsplan og -handleplan som grundlag for den senere fremlæggelse af kommuneplantillæg for Klimatilpasning.

Økonomi

Der er på Anlæg afsat midler til Klimaindsatsen. I forbindelse med forelæggelse af kommuneplantillæg for klimatilpasning, vil forvaltningen fremlægge et udkast til budget for anvendelse af midlerne i 2017 og 2018.

Sagsfremstilling

Rebild Kommunes udpegede tiltag inden for risikoudpegningerne i Klimatilpasningsplanen fra 2014 er blevet revideret i et samarbejde mellem Rebild kommune og Rebild Vand og Spildevand. Ligeledes er prioriteringerne af tiltagene revideret på baggrund af følgende parametre

  • Risikobillede
    • Udbredelse af oversvømmelse
    • Hyppighed af oversvømmelse
    • Oversvømmelse af bebyggelse
    • Oversvømmelse af infrastruktur
  • Naturgevinst
    • Forbedring af eksisterende natur
    • Skabelse af ny natur
  • Samfundsmæssig gevinst
    • Synergi med andre planer og projekter

Formålet med arbejdet har været at skabe en plan, hvor aktuelle problemstillinger er udpeget, hvor prioriteringen af tiltagene er foretaget med stor gennemsigtighed og hvor ejerskabet til planen er bredt funderet i både kommune og forsyning. Dette vil understøtte muligheden for at arbejde med planen og tiltagene kontinuerligt.

Listen over prioriterede tiltag er vedlagt. På baggrund af de prioriterede tiltag skal der udarbejdes handleplaner, som senere skal udmøntes i et egentligt detailprojekt.

Der er udarbejdet handleplaner for 4 udpegede problemområder hvor der i særlig grad er behov for en indsats.

Støvring Ådale:

Den store byudvikling i ådalen har medført en tilbagevendende udfordring i forhold til håndtering af regnvandet.

Der er derfor udarbejdet et administrationsgrundlag for klimasikring i forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplaner med særlig fokus på regnvandshåndtering både i normal regn- og klimaregnsituation. Administrationsgrundlaget har fokus på

  • Tidlig planlægning med fokus på bindinger og realiserbarhed
  • Tidlig involvering af alle faggrupper
  • Tidlig involvering af bygherre
  • Oplistning af mulige krav, som kan stilles til developer
  • Beskrivelse af hvordan klimasikring kan styres gennem lokalplanen

Mastrup Søerne og Mastrup Bæk

Mastrup Bæk er overbelastet af udledninger fra kloakerede oplande.

Der opstilles forskellige tekniske løsninger, med det formål at

  • Håndtere vandet, hvor problemet er ved etablering af tilstrækkelig bassin volumen i/ved Mastrup søerne
  • Håndtere vandet lokalt ved nedsivning eller i byen, hvor der er plads til forsinkelse i mindre bassiner

Desuden arbejdes der med et vandplansprojekt, der har til formål at adskille bækken fra søerne. I den forbindelse arbejdes der med at skabe forsinkelsesvolumen for byens vand, mens der samtidigt skabes et rekreativt miljø for byens borgere.

Skørping, bassin ved Mosevej

Kapacitet af det eksisterende bassin er ikke tilstrækkelig, hvorfor der opleves oversvømmelser af have og beskyttet sø.

der arbejdes med forskellige tekniske løsninger, med det formål at

  • Håndtere vandet, hvor problemet er ved en udbygning af eksisterende bassin
  • Håndtere vandet lokalt ved nedsivning eller i byen, hvor der er plads til forsinkelse i mindre bassiner

Terndrup

Der opleves ved store regnvandshændelser oversvømmelse af Aalborgvej fra Terndrup Møllesø

Følgende løsninger vil reducere problematikken

  • Vandplansprojekt med omlægning af Terndrup Bæk uden om Møllesøen
  • Genopførelse af tidligere mur langs søbrinken for dermed at sikre et større volumen i søen.

Den videre proces:

Klimatilpasningsplanen vil blive opdateret med et kommuneplantillæg til den kommende kommuneplan og forløbet bliver følgende:

Maj: Foroffentlighed og forslag til tillæg til kommuneplanen udarbejdes

Juni: Forslag til tillæg sendes til TMUàØKàByrådet

Juni-september: 8 ugers høring

September/oktober: Endelig godkendelse af byrådet

I forhold til de fire indsatsområder arbejdes videre med følgende:

  • Administrationsgrundlag for lokalplaner indarbejdes i klimatilpasningstillægget
  • Mastrup Bæk projektet arbejdes videre med og forventes detailprojekteret i 2017-2018 og forventet udført 2018-2020
  • Terndrup projektet løses internt mellem Center Natur Miljøs vandløbsgruppe og driften
  • Mulighederne i Skørping undersøges yderligere og forsinkelses- og klimatilpasningsmuligheder i byen undersøges nærmere

Resume

Sagen afgøres i: Udvalget for Teknik og Miljø

Rebild Kommunes eksisterende klimatilpasningsplan blev udarbejdet i forbindelse med kommuneplan 2013-2017. Klimatilpasningsplanen skal nu revideres og Udvalget orienteres om arbejdet med den ny Klimatilpasningsplan med tilhørende handleplan. Revisionen af klimatilpasningsplanen har haft fokus på:

  • at skabe kendskab og ejerskab til klimatilpasningsplanen i kommunen og forsyningen
  • at opdatere risikoudpegningerne
  • at udarbejde indsatsplaner for de højest prioriterede områder
  • at opdatere klimatilpasningsplanen 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0