Økonomiudvalget besluttede på mødet den 18. marts 2015 en budgetprocedure for 2016-2019. Herunder blev det besluttet, at fagudvalgene skal påbegynde de indledende budgetdrøftelser indenfor egne fagområder på udvalgsmøderne i maj måned. Arbejdsmarkedsudvalgets rolle er en del af budgetforberedelsesfasen, men selve behandlingen af de økonomiske rammer, afventer finansieringsgrundlaget og er derfor planlagt at finde sted efter budgetseminaret i august måned.
Udvalgets budgetgrundlag:
På arbejdsmarkedsområdet lægges budgettet med udgangspunkt i det aktuelle antal modtagere af ydelserne samt den forventede ledighed og udvikling. Der foretages kvalificerede skøn ved at se på historikken, ved at foretage gennemsnitsberegninger af udgift til hver enkelt ydelseskategori og ved at inddrage forventninger til udviklingen på arbejdsmarkedsområdet generelt, herunder ved at tage højde for kendte lovgivningsmæssige ændringer. Samtidig skeles til KL's vurdering af udgifterne til områderne.
Budgetgaranti forekommer på en række af forsørgelsesydelserne, hvilket betyder, at stigende udgifter hertil kan være finansieringsmæssigt dækket fra statens side. I forhold til dagpengeområdet udregnes ligeså en forventet gennemsnitlig udgift og et skøn for antal. Der udmeldes dog et særskilt beskæftigelsestilskud til finansiering af denne forsørgelsesudgift. Tilskuddet reguleres via en midtvejsregulering i budgetåret, der udmøntes på området samt en slutregulering, som afstemmes i kommunekassen. På de øvrige områder, sker der sjældent midtvejsreguleringer.
Erfaringen fra tidligere år viser, at finansieringen fra staten overstiger de budgetlagte udgifter i Rebild Kommune. Der kan således årligt lægges et pænt millionbeløb i kommunekassen. Rammerne for finansieringen i 2016 og efterfølgende overslagsår er først kendt medio juni 2015.
Særlige udfordringer:
Forvaltningen redegør nedenfor for de væsentligste kendte udfordringer i 2016.
Refusionsomlægning
Der er den 2. februar 2015 indgået politisk ”Aftale om reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet”. Aftalen konkretiserer den forventede omlægning af refusionsreglerne, således at refusionen af udgifter til overførselsindkomster alene bliver afhængig af borgernes varighed på offentlig forsørgelse.
Omlægningen af refusionsreglerne betyder, at kommunerne får endnu stærkere incitamenter til at løse kerneopgaven og skabe resultater i beskæftigelsesindsatsen. Jo længere tid borgerne modtager offentlig forsørgelse, des lavere statsrefusion gives på ydelsen. Der er således både menneskelige og økonomiske incitamenter for, at ledige og sygemeldte tilbydes en virkningsfuld indsats, som kan bringe dem ind på eller tilbage til arbejdsmarkedet.
De økonomiske konsekvenser er endnu ikke fuldt ud kendt. Første bud lød på en merudgift for Rebild Kommune på 10 mio. kr. KL's seneste - og forsigtige - bud lyder på en mindreudgift på ca. 3-3,5 mio. Beregningerne er foretaget med baggrund i tal fra 2013. Dertil kommer at forudsætningerne i udligningsmodellen endnu ikke er helt afklaret.
Statistik viser, at Rebild Kommune siden 2010 både ved sammenligning med de øvrige nordjyske kommuner og ved sammenligning med klyngen har lav langtidsledighed på dagpengeområdet. Derimod har der de seneste år været et merforbrug i forhold til budgettet på kontanthjælpsområdet.
Justering i indsats?
Regeringen nedsatte i 2015 en ekspertgruppe (også omtalt "Carsten Koch-udvalget"). Gruppens første rapport (Veje til job - en arbejdsmarkedsindsats med mening) gav en række anbefalinger i forhold til beskæftigelsesindsatsen overfor forsikrede ledige. Anbefalingerne blev indarbejdet i Beskæftigelsesreformen.
Gruppen udgav marts 2015 sin 2. rapport omhandlende en aktiv beskæftigelsesindsats overfor målgruppen af borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Også her fremkom gruppen med en række anbefalinger. Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om anbefalingerne i særskilt dagsordenspunkt. Anbefalingerne har (endnu?) ikke medført lovændringer på beskæftigelsesområdet, men bør drøftes, herunder drøftelse af investeringspotentiale i indsatser overfor målgruppen.
Flygtningeområdet
Kommunerne er i 2015 tildelt særlige puljer som følge af det opjusterede antal kvoteflygtninge, som kommunerne skal modtage, jf. den indgåede aftale. Puljerne er alene en kompensation for udfordringerne i 2015 omkring den administrative meropgave og til at løse opgaven med boligplacering. Flygtninge skal tilbydes 3-årigt integrationsprogram, som loven er nu og må således også forventes at give en udfordring i 2016 og frem, alt efter hvordan økonomiaftalen falder ud.
Også på integrationsområdet har ekspertgruppen givet en række anbefalinger. Ifølge gruppen er 2/3 af flygtningene ikke kommet i job eller uddannelse efter deres 3-årige integrationsprogram. Gruppen anbefaler overordnet: et øget fokus på den virksomhedsrettede indsats, afkortning og intensivering af integrationsprogrammet (fra 3 til 2 år) samt brug af rehabiliteringsteamet i en række sager ved integrationsprogrammets afslutning. Udvalgets anbefalinger fremgår af bilag under orienteringspunktet.
Udskriv
Læs højt
