Rebild Kommune er forpligtet til at modtage et antal flygtninge. Hvert år udmeldes en kvotefordeling på baggrund af forventet indrejseniveau på landsplan. I marts 2014 blev det udmeldt fra Udlændingestyrelsen, at Nordjylland skulle modtage 652 kvoteflygtninge i 2015. Heraf skulle Rebild Kommune modtage 35 flygtninge. I december 2014 har Udlændingestyrelsen opjusteret fordelingen. Der er nu udmeldt, at Nordjylland skal modtage 1.764 flygtninge, hvilket er næsten 3 gange flere end ved første udmelding. Der er endnu ikke udmeldt fordeling på kommuneniveau. Den endelige fordeling forventes at blive udmeldt i februar 2015.

Kvoterne for Rebild Kommune var i 2013 og 2014 henholdsvis 20 og 26 nye flygtninge.

Udover antallet af flygtninge er Rebild Kommune også forpligtet til at modtage flygtninge, der bliver familiesammenført med herboende flygtninge. Tendensen i 2014 har været, at størsteparten af de ankomne flygtninge er syriske mænd, som efter ankomst har ansøgt om familiesammenføring. Fortsætter denne tendens i 2015 sammenholdt med den ny kvoteudmelding vil et forsigtigt skøn være, at Rebild Kommune skal modtage omkring 95 flygtninge i 2015. Dertil kommer et antal familiesammenføringer, der skønnes at kunne udgøre op mod 400-500 personer fordelt på børn og voksne. Tidsperspektivet for familiesammenføring er dog pt. uklart, da lovgivningen på dette område muligvis ændres.

Indsats:

De første 3 år flygtninge opholder sig i Danmark, er kommunen forpligtet til at iværksætte et integrationsprogram for de nyankomne. Både kvoteflygtninge og familiesammenførte skal have dette tilbud. Indsatsen er danskundervisning og andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Der udarbejdes for hver flygtning en integrationskontrakt, som en del af den individuelle opfølgning i Jobcentret.  

Kommunen skal også sørge for boligplacering. Ved ankomst kan det være i midlertidige boliger, men der skal efterfølgende findes permanente boliger til flygtningene.  Senest er der indgået aftale med et boligselskab om udlejning af boliger i Nørager. Udover denne aftale indgås private lejeaftaler geografisk spredt i kommunen, hvor der findes passende boliger og er mulighed for at benytte offentlig transport. Ultimo 2014 har forvaltningen haft tiltagende vanskeligheder ved at finde boliger til de ankomne flygtninge, hvilket er nødvendigt idet den nuværende boligmasse ikke vurderes at være tilstrækkelig til den forventede borgerankomst i 2015.

Ved modtagelsen introduceres flygtningene til det danske samfund og andre praktiske foranstaltninger, såsom fx lægevalg, skolesystemet, transport med mere. Center familie og handicap forestår udførerdelen i forbindelse med modtagelsen og boligplaceringen. Indsatsen finansieres af Center Arbejdsmarked og Borgerservice. Som følge af det forventede øgede antal flygtninge besluttede Arbejdsmarkedsudvalget i december 2014, at tilføre området 0,1 mio. kr. til håndtering af modtagelsesopgaverne.

Finansiering:

Finansieringen på integrationsområdet dækker udgifterne til driften (indsatser, tilbud og ydelser) de første 3 år flygtninge opholder sig i Rebild Kommune – integrationsperioden.

Hovedelementerne i finansieringen:

Refusionen til driftsudgifterne i integrationsprogrammet som sprogskole og andre beskæftigelsesfremmende indsatser er på 50 %, så længe udgifterne holdes inden for et driftsloft.

Refusionen på forsørgelsesydelser, etableringsudgifter og andre udgifter efter lovgivningen på arbejdsmarkedsområdet er på 50 %.

Budgetgaranti (bloktilskud):

Størstedelen af kommunens nettoudgifter til integrationsprogrammet og ydelser til flygtninge er omfattet af budgetgarantien. Det vil sige, at landets kommuners nettoudgifter under ét dækkes enten via tilskud, refusion eller bloktilskud. Reguleringen via garantien sker dog med 2 års forsinkelse.

Forventet udvikling af udgifter i 2015:

Grundet udviklingen i antallet af kvoteflygtninge og dertil familiesammenførte, forventer Center Arbejdsmarked og Borgservice øgede udgifter i 2015, hvilke pt. ikke kan beregnes konkret. Udover udgifter til indkvartering og introduktionsopgaver forventes øgede udgifter til: Danskuddannelse, samfundsforståelse og andre beskæftigelsesfremmende indsatser jf. ovenstående udgiftssatser. Endvidere løbende udbetaling af kontanthjælp og hjælp til boligudgifter (særlig støtte), samt etableringsudgifter og helbredsudgifter. Til disse for udgifter yder staten 50 % refusion. Endelig må forventes øgede udgifter til tolk, som en er ren kommunal udgift.

Myndighed og administration:

Der er en række lovgivningsmæssige bestemmelser om indsatser, opfølgning og rettidighed på integrationsområdet, der foretages af Jobcentret. Ved markant øgede kvoter og familiesammenførte vil lovgivningen ikke kunne understøttes uden tildeling af flere ressourcer til området.  Når den endelige kvotefordeling for 2015 er aftalt, vil centret lave et skøn over behovet for ressourcer.

Et øget antal vil også kræve flere ressourcer til administrationen af området. Det er myndighedsopgaverne ved modtagelsen af flygtninge og tilkendelse af ydelser, samt de løbende ansøgninger. Grundet finansieringsmodellen på integrationsområdet, vil der også være flere registreringer. Hovedparten af hjemtagelse af tilskud sker på baggrund af manuelle registreringer og optællinger.

Udgifter til myndighed og administration er en kommunal udgift.

Centrale tiltag:

KL og regeringen er blevet enige om, at iværksætte en række konkrete tiltag, som følge af det stigende antal flygtninge. KL har den 8. januar 2015 redegjort for følgende tiltag:

• Vil forsøge at ændre lovgivninger blandt andet planlovgivningen, så kommunernes muligheder for at finde boliger og indkvarteringsmuligheder bliver forbedret. Fx benytte  tomme ældreboliger.
• Som en del af finansloven for 2015 udmøntes der en pulje på kr. 150 mio. Puljen gives som et særtilskud for 2015. Fordelingen sker på baggrund af den andel flygtninge den enkelte kommune vil modtage udover den første udmeldte kvote.
• Regeringen vil derudover forsøge at få tilslutning til, at der ydes et ekstraordinært integrationstilskud i 2015 på kr. 200 mio. Puljen vil blive fordelt på baggrund af kommunernes andel af flygtninge og familiesammenførte.

Andre områder der kan blive udfordret:

Hvis der bliver en større stigning i antallet af børnefamilier, kan det udfordre dagtilbudsområdet og skoleområdet og i forhold til særlig støtte efter serviceloven.

Forvaltningen vil nærmere redegøre for de økonomiske konsekvenser, når antallet af kvoteflygtninge kendes for 2015.

Kommunaldirektørkredsen i Nordjylland godkendte i september 2014, at Borgerservicecheferne i de nordjyske kommuner igangsatte en undersøgelse af, om der blandt de nordjyske kommuner kunne beskrives et eller flere forslag til et kontaktcentersamarbejde. Formålet med oprettelse af et kontaktcenter er, at så mange borgere som muligt får straksafklaret deres behov for (digital) hjælp, og derfor ikke har behov for at møde op personligt i kommunen eller bruge andre dyrere henvendelseskanaler.

Borgerservicecheferne i Nordjylland har udarbejdet vedlagte notat om fælleskommunalt kontaktcenter i Nordjylland. (Bilag 1)

Formålet med kontaktcenteret er:

• At øge serviceniveauet således at borgerne kan blive straksbetjent på digitale selvbetjeningsløsninger også uden for kommunens åbningstid
• At vidensdele og erfaringsudveksle på tværs af kommunerne
• At understøtte borgernes brug af digitale selvbetjeningsløsninger via hjælp til selvhjælp
• At anvende de medarbejderressourcer kommunen allerede har da medarbejdere i Job og Borgerservice løser opgaven lokalt på rådhuset
• At øge effektiviseringsgraden idet flere telefonopklad straksafklares
• At bevare et godt og udviklende arbejdsmiljø og en attraktiv arbejdsplads for en afdeling hvis opgaver fortsat bliver vurderet ift. overgivelse til Udbetaling Danmark

For borgerne vil et kontaktcenter betyde øget tilgængelighed ift. hjælp til digitale selvbetjeningsløsninger, som der til stadighed indføres nye af. For medarbejderne betyder kontaktcenteret bevarelse af arbejdspladser lokalt og mulighed for kompetenceudvikling.

I notatet fra borgerservicecheferne er der beskrevet to modeller for oprettelse af en digital hotline/kontaktcenter:Model 1: Indgår samarbejde med Den Digitale Hotline, som allerede er oprettet i Midtjylland.

Model 2: Oprettelse af et kontaktcenter i Nordjylland som et samarbejde mellem de nordjyske kommuner.Af notatet fremgår det, at de nordjyske borgerservicechefer i enighed anbefaler, at der indgås samarbejde med ”Den Digitale Hotline” i Midtjylland.
Fordelen ved at indgå samarbejde med Midtjylland er, at der er tale om et velfungerende og struktureret samarbejde som de nordjyske kommuner umiddelbart kan koble sig på. Ved at indgå samarbejde med Midtjylland vil den digitale hotline ligeledes blive mere fleksibel, mindre sårbar ved sygdom og spidsbelastninger samt have en større faglighed.

Et nyt kontaktcenter kun for Nordjylland vil koste betydeligt flere ressourcer at etablere uden at få en merværdi.

Forudsætning for at indgå samarbejde med de midtjske kommuner er blandt andet, at KL’s online serviceværktøj ”Selvbetjening.nu” benyttes, og for Rebild Kommunes vedkommende er det et værktøj som allerede er under implementering i kommunen.Det midtjyske samarbejde, har foreslået en opstartsperiode på 3 måneder løbende fra den 1. februar til den 1. maj 2015, hvorefter de nordjyske kommuner indtræder i repræsentantskabet og styregruppen. I de tre måneder forestår de midtjyske kommuner bemandingen af den digitale hotline mod betaling fra de nordjyske kommuner. I perioden vil der blive afholdt uddannelsesforløb så hver kommunes medarbejdere derefter kan indgå i opgaven. Efter de tre måneder vil finansieringen ske via medarbejderressourcerne.

Tidsplanen er siden blevet rykket til foreslået opstart 1. marts.

Forslaget til indgåelse i samarbejde om fælleskommunalt kontaktcenter har været behandlet i lokal MED i Center Arbejdsmarked og Borgerservice den 21. januar 2014. MED udvalget noterede sig, at forslaget har været drøftet med de medarbejdere, der bliver berørt af ændrede arbejdstider, og at flere af disse medarbejdere har været positive ift. at indgå i opgaveløsningen. MED udvalget bakker derfor op om forslaget.

Udgiften for Rebild Kommune i opstartsperioden på 3 måneder er angivet til 14.512 kr. Herudover vil der komme udgift til lokal markedsføring af hotline telefonnummeret samt uddannelse af medarbejdere som skal indgå i bemandingen af den digitale hotline skal gennemføres.

Efter opstartsperioden vil Rebild Kommunes egenfinansiering ske via medarbejdertimer og det forventes, at Rebild Kommune skal bemande hotlinen med gennemsnit 2,6 timer pr. uge. Den Digitale Hotline skal bemandes efter normal arbejdstid og i weekender.