Aktivitetsopfølgning

Som opfølgning på tidligere drøftelser i Arbejdsmarkedsudvalget er der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning denne gang sat fokus på kontanthjælp.

Opfølgningen fokuserer på udviklingen fra 2014 hvor kontanthjælpsreformen blev indført.

Den foreløbige udvikling siden reformen trådte i kraft viser, at Rebild har oplevet en bedre udvikling i antal ledige på kontanthjælp end både Region Nordjylland og hele landet under ét. Dette skal ses i lyset af, at Rebild har en lavere andel af befolkningen på kontanthjælp end både klyngen og regionen.

I perioden 1. januar-1. oktober 2016 er der opstartet 109 bevillingssager på kontanthjælp. Af disse var 27 gengangere, som tidligere har afsluttet et forløb på kontanthjælp. Det svarer til ca. 25 %. Der er således god grund til at have fokus på, i hvor høj grad det lykkes at hjælpe de ledige på kontanthjælp i vedvarende selvforsørgelse.

Ved opfølgningssamtaler med kontanthjælpsmodtagerne skal der ske en vurdering af, om borgerne er henholdsvis job- eller aktivitetsparate. Ved kontanthjælpsreformens ikræfttræden havde Rebild i sammenligning med andre kommuner den mindste andel af ledige som var visiteret som jobparate. I 3. kvartal 2016 er Rebild fordelingsmæssigt på niveau med Nordjylland, hvilket er højere end i de sammenlignelige kommuner. Dette er positivt, da en større andel af gruppen således er vurderet klar til at påtage sig arbejde. Ser man på resultaterne af indsatsen, viser de seneste opgørelser, at det er lykkedes Rebild at udsluse flere kontanthjælpsmodtagere til selvforsørgelse end både regionen, klyngekommunerne og hele landet under ét og at borgerne generelt modtager ydelse i kortere tid.

Med Jobreformen og indførelsen af 225 timers-reglen stilles der fremadrettet krav om at de ledige skal have mindst 225 timers ordinær beskæftigelse årligt. Derfor er det interessant, hvor mange kontanthjælpsmodtagere der har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er ikke muligt at trække en samlet statistik over delvis beskæftigelse. Men det er muligt at få en god indikation, ved at se på i hvor mange sager Udbetalingen følger op på om der har været en indtægt, som skal modregnes i kontanthjælpen. En opgørelse af disse sager viser, at der i 2016 i gennemsnit har været 28 kontanthjælpsmodtagere hver måned, hvor Udbetalingen har fulgt op på, om der har været en lønindkomst. Det er således ikke udtryk for, at 28 ledige har haft lønindtægt, men at der er 28, som har haft eller forventes at have en form for tilknytning til arbejdsmarkedet.

Måltallene på kontanthjælpsområdet viser, at det ikke er lykkedes at afslutte det antal sager, som medarbejderne har sat mål om. Til gengæld er flere afsluttet til selvforsørgelse end i 2015.

For yderligere henvises til bilag.

Måltal

Jobcentret har fastsat måltal for, hvor mange sager der forventes afsluttet gennemsnitligt pr. måned i 2016. Det er medarbejderne der, i samarbejde med nærmeste leder, fastsætter målene. Målene sikrer fokus på jobcentrets kerneopgave og sættes blandt andet med udgangspunkt i resultaterne året før. På de fleste forsørgelsestyper sker der en fordeling på, hvor lang tid den enkelte borger har modtaget forsørgelse ved afslutning på udbetalingen. Det skaber fokus på varighedselementet, som er helt centralt efter refusionsomlægningen fra 2016.

Medarbejderne registrerer løbende afslutning af sager med angivelse af varigheden og årsagen til ophøret. Herudover registreres også indgåede aftaler omkring servicepakker med virksomhederne som led i virksomhedsservicestrategien.

Som det fremgår af bilagene, er de væsentligste afvigelser i forhold til de opstillede mål, at der på kontanthjælpsområdet er afsluttet færre sager end forventet. Derimod er der på uddannelseshjælp henover sommeren indhentet så meget, at antallet nu er på niveau med målsætningen. På sygedagpengeområdet er der afsluttet markant flere sager end målsat. Blandt de øvrige målgrupper er der afsluttet flere end forventet på ledighedsydelse, mens den gode udvikling på jobafklaring er fortsat og der er nu afsluttet flere end forventet.

For yderligere information henvises til bilag.

De budgetmæssige konsekvenser fremgår af ØKV3.

Forvaltningen indstiller at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. 

Hermed foreligger årets tredje samlede økonomivurdering for Arbejdsmarkedsudvalgets område. Vurderingen viser samlet set et forventet mindreforbrug på 7 mio. kr. i forhold til budgettet. Økonomivurderingen er med udgangspunkt i forbruget 30. september 2016, dog således at der også er taget højde for både de kendte og forventede udsving resten året.

Økonomivurderingen beskriver de forventede afvigelser i forhold til korrigeret budget. I økonomivurderingen indgår overførsel på 1 mio. kr. i merforbrug fra år 2015, som besluttet på byrådets møde i april. Endvidere indgår tillægsbevillingen til integrationsområdet på 1,7 mio. kr., som er Rebilds andel af det yderligere tilskud til kommunerne.

I forhold til ØKV2 er det især på udgifter til forsikrede ledige og sygemeldte samt på driftsudgifter, at forventningerne er ændret.

Ledigheden for de forsikrede er stadig faldende i Rebild Kommune. Det gennemsnitlige antal for 3. kvartal 2016 ligger således ca. 70 personer under gennemsnittet for 3. kvartal 2015. Ledigheden ultimo oktober er stadig på et markant lavt niveau.

På sygedagpengeområdet besluttede arbejdsmarkedsudvalget i 2015 at iværksætte en  særskilt handlingsplan med henblik på reduktion af udgifterne. Handlingsplanen har i 2016 haft gennemslag på udgiftniveauet således, at der i 2016 forventes et mindreforbruget på 3,6 mio. kr. på området.

Driftsudgifter forventes at resultere i et merforbrug op 3,4 mio kr. Merforbruget skyldes primært, at driftslofterne, indenfor hvilke kommunen kan hjemtage 50 % statsrefusion, blev meddelt nedsat først i 2016, således at Rebild Kommunes refusionsindtægter blev reduceret med 2,5 mio. kr. i forhold til B2016. (For uddybning heraf se sag nr. 10 på arbejdsmarkedsudvalgets dagsorden af 1. februar 2016)

For en mere detaljeret beskrivelse af det forventede regnskabsresultat henvises til vedhæftede bilag.

I henhold til overførselsreglerne skal områder, der ved regnskabsafslutningen har et merforbrug på over 2% af oprindelig budget, udarbejde handleplan for afvikling af merforbruget. Der er vedlagt bilag med overblik over opfølgning på disse områder.

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter økonomivurderingen.