Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter økonomivurderingen.

Sagsfremstilling

Hermed foreligger årets tredje samlede økonomivurdering for Arbejdsmarkedsudvalgets område. Vurderingen viser samlet set et forventet mindreforbrug på 7 mio. kr. i forhold til budgettet. Økonomivurderingen er med udgangspunkt i forbruget 30. september 2016, dog således at der også er taget højde for både de kendte og forventede udsving resten året.

Økonomivurderingen beskriver de forventede afvigelser i forhold til korrigeret budget. I økonomivurderingen indgår overførsel på 1 mio. kr. i merforbrug fra år 2015, som besluttet på byrådets møde i april. Endvidere indgår tillægsbevillingen til integrationsområdet på 1,7 mio. kr., som er Rebilds andel af det yderligere tilskud til kommunerne.

I forhold til ØKV2 er det især på udgifter til forsikrede ledige og sygemeldte samt på driftsudgifter, at forventningerne er ændret.

Ledigheden for de forsikrede er stadig faldende i Rebild Kommune. Det gennemsnitlige antal for 3. kvartal 2016 ligger således ca. 70 personer under gennemsnittet for 3. kvartal 2015. Ledigheden ultimo oktober er stadig på et markant lavt niveau.

På sygedagpengeområdet besluttede arbejdsmarkedsudvalget i 2015 at iværksætte en  særskilt handlingsplan med henblik på reduktion af udgifterne. Handlingsplanen har i 2016 haft gennemslag på udgiftniveauet således, at der i 2016 forventes et mindreforbruget på 3,6 mio. kr. på området.

Driftsudgifter forventes at resultere i et merforbrug op 3,4 mio kr. Merforbruget skyldes primært, at driftslofterne, indenfor hvilke kommunen kan hjemtage 50 % statsrefusion, blev meddelt nedsat først i 2016, således at Rebild Kommunes refusionsindtægter blev reduceret med 2,5 mio. kr. i forhold til B2016. (For uddybning heraf se sag nr. 10 på arbejdsmarkedsudvalgets dagsorden af 1. februar 2016)

For en mere detaljeret beskrivelse af det forventede regnskabsresultat henvises til vedhæftede bilag.

I henhold til overførselsreglerne skal områder, der ved regnskabsafslutningen har et merforbrug på over 2% af oprindelig budget, udarbejde handleplan for afvikling af merforbruget. Der er vedlagt bilag med overblik over opfølgning på disse områder.

Resume

Denne 3. og årets sidste store økonomivurdering viser et samlet forbrug på 315,3 mio. kr. og en samlet afvigelse for hele udvalgets område på 7 mio. kr. i mindre forbrug.

Beslutning

Forvaltningen gennemlæser og kommenterer fremadrettet dagsordener til RAR. Forvaltningen orienterer i fornødent omfang arbejdsmarkedsudvalget om RARs mødevirksomhed.

Det bør i forbindelse med den kommende byrådsperiode overvejes, at Rebild Kommunes repræsentant i RAR er formanden for arbejdsmarkedsudvalget.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget, Gert Fischer og Leon Sebbelin drøfter:

- gensidig orientering

- ønsker til vidensdeling og informationsflow fremadrettet.

Økonomi

Ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune har repræsentanter i flere udvalg og råd, som beskæftiger sig med det arbejdsmarkedspolitiske område. Byrådsmedlem Gert Fischer repræsenterer Rebild Kommune i RAR Nordjylland, mens Borgmester Leon Sebbelin er medlem af både KKR og KL's erhvervs- og beskæftigelsesudvalg. Arbejdsmarkedsudvalgets formand er desuden repræsenteret i Det lokale arbejdsmarkedsråd i Rebild.

Gert Fischer og Leon Seppelin deltager i temadrøftelsen. Formålet er en gensidig orientering om arbejdet i de forskellige råd og udvalg samt en drøftelse af, hvordan vidensdeling og informationsflow ønskes fremadrettet.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0