Forvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende, at Rebild Kommune:

- deltager i frikommuneforsøget vedrørende "formkrav til lovpligtige samtaler"

- godkender forvaltningens øvrige interessetilkendegivelser i forhold til 2. eller 3. ansøgningsrunde med forbehold for endelig politisk godkendelse forud for ansøgning om forsøgene

Rambøll har været inde over kvalificering af forsøget vedrørende "formkrav til lovpligtige samtaler". Rebild Kommune har i den forbindelse en udgift på omkring 10.000,- til konsulentbistand beregnet på baggrund af Rebild Kommunes andel af det samlede befolkningstal i Nordjylland. Udgiften afholdes indenfor AMU's ramme.

Der forventes ikke besparelser eller merudgifter i øvrigt på konto 6 ved at indgå i det konkrete forsøg, men der forventes mulighed for en bedre ressourceudnyttelse. Der følges op på de økonomiske effekter indenfor AMU's ramme ved den løbende økonomivurdering.

Status

Kommunekontaktrådet (KKR) og Byrådet har på møde henholdsvis d. 15. april 2016 og 28. april 2016 godkendt en nordjysk fællesansøgning til frikommuneforsøg under temaet "En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats, herunder også indsats for flygtninge". Arbejdsmarkedsudvalget drøftede på møde den 15. august 2016 det foreløbige idékatalog, herunder forvaltningens foreløbige interessetilkendegivelser i forhold til, hvilke forsøg fra det udarbejdede idékatalog, som det ud fra en faglig synsvinkel umiddelbart giver størst relevans at deltage i for Rebild Kommune. Det lokale arbejdsmarkedsråd (LAR) tog orienteringen om idékatalog, interessetilkendegivelser og tidsplan til efterretning på møde den 14. september 2016. LAR tilkendegav på mødet, at de var indstillet på, at høring foregår skriftligt pga. den pressede tidsplan, såfremt de nordjyske kommuner fik tilsagn om at blive frikommunenetværk. Materialet er sendt i høring i LAR og deres høringssvar vil foreligge til arbejdsmarkedsudvalgets møde, og som bilag til Byrådets behandling af sagen.

Social- og Indenrigsministeriet (SIM) har den 10. oktober 2016 godkendt de nordjyske kommuner som frikommunenetværk.

Den kommende proces og tidsplan:

Senest 1. december 2016, skal frikommunenetværket fremsende konkrete forsøgsansøgninger til SIM, der efterfølgende vil vurdere og godkende forsøgene. Derefter skal forsøgene indskrives i en frikommunelovgivning. De første forsøg forventes at have lovhjemmel til at starte i maj 2017. Der er mulighed for at ansøge om yderligere forsøg igen henholdsvis den 1. maj 2017 og 1. november 2017. Arbejdsmarkedsudvalget og Byrådet vil således løbende skulle tage stilling til Rebild Kommunes deltagelse i nye forsøg.

Kommunerne i netværket kan vælge at køre forsøgene alene, eller at gå sammen i større eller mindre klynger indenfor netværket. Dette afgøres, når de nordjyske byråd har taget stilling til, hvilke forsøg de ønsker at arbejde med. I forhold til 1. ansøgningsrunde den 1. december 2016 er der tale om en særdeles stram tidsplan. Kommunerne arbejder pt. på at kvalificere forsøgene, som skal politisk godkendes senest 30. november 2016, således at de kan indsendes rettidigt til SIM.

Tidsplanen for Rebild Kommune er:

Forvaltningens anbefalinger:

Forvaltningen har i foråret 2016 indgået i arbejdsgrupper omkring idéudvikling indenfor temaet. Aktuelt er der et bruttokatalog med 14 forsøgsidéer. AMU blev den 15.08.16 orienteret om idékataloget og de forsøg, som forvaltningen, med forbehold for politisk godkendelse, havde givet en interessetilkendegivelse på. Det omhandler:

- rehabiliteringsteam, fleksibilitet

- Brug af psykologer i indsatsen til behandling

- fleksibilitet på sygedagpengeområdet, herunder f.eks. lempede krav om lægeattester

- formkrav for lovpligtige samtaler

Forvaltningen har ved tilkendgivelsen taget i betragtning, hvilke forsøg det ud fra en faglig synsvinkel har størst relevans at deltage i. Her er der især skelet til muligheden for afbureaukratisering og muligheden for at imødekomme Arbejdsmarkedsudvalgets vision om, at "Arbejdsmarkedspolitikken i Rebild Kommune skal kendetegnes ved at vi gør vores yderste for at støtte borgerne i at få en varig plads på arbejdsmarkedet". Beskæftigelsesområdet er et gennemreguleret og lovstyret område, som har en lang række standardiserede krav til processer og procedurer. Der er lagt vægt på forsøg, som forventes at give jobcentret bedre rammer for at yde service overfor borgerne. Blandt andet via en optimeret anvendelse af ressourcerne i jobcentret. F.eks. har reformerne på beskæftigelsesområdet medført øgede udgifter til lovpligtig brug af lægekonsulenter og indhentning af lovpligtige og standardiserede lægeattester. Herudover er der mange proceskrav bl.a. i forhold til samtaleflow, som ikke altid opleves meningsfyldte for borgerne.

Nedenstående er et samt overblik over de foreløbige forsøgstitler.

Grundet den korte tidsfrist har det kun været muligt for kommunerne at kvalificere forsøget vedrørende "formkrav for lovpligtige samtaler. Formålet med forsøget, som forvaltningen foreslår, at Rebild Kommune indgår i, er at flytte fokus og ressourcer til resultaterne med at hjælpe ledige og sygemeldte (tilbage) i job frem for overholdelse af rettidighed og standardiserede samtaler i samtaleflows. Der er flere eksempler, hvor forvaltningen vurderer, at ressourcerne kunne udnyttes mere hensigtsmæssigt. F.eks. kan det være relevant at prioritere særlige indsatser for de borgere som er uden tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af langtidsledighed, længerevarende sygdom eller komplekse problemstillinger. Hvorimod det ikke altid giver mening at afholde månedlige samtaler med sæsonledige som ved, at de har en ansættelse igen til foråret. Ligeså er proceskravene indimellem uhensigtsmæssige på grund af stramme deadlines for samtalerne. For sygedagpengemodtagere med sygefravær over 8 uger skal der ske opfølgning hver 4. uge. Her kan det være relevant i højere grad at koordinere opfølgningerne med de lægelige undersøgelser og behandlingsplaner, som de sygemeldte deltager i.

Såfremt SIM godkender frikommuneforsøget vedrørende "formkrav til lovpligtige samtaler" vil Arbejdsmarkedsudvalget i løbet af foråret skulle tage stilling til, hvorvidt Rebild Kommune skal implementere forsøget fuldt ud for alle målgrupper.

For yderligere beskrivelser henvises til bilagene, hvor der er et samlet overblik over forsøgsidéerne samt bilag med den konkrete ansøgning vedrørende "formkrav for lovpligtige samtaler". Herudover er frikommuneansøgningen og tilsagnet fra SIM vedhæftet som bilag. Høringssvar fra LAR og Lokal MED medbringes på mødet på grund af den stramme tidsplan.

Administrativ bemærkning:

Efter udsendelse af dagsorden til Arbejdsmarkedsudvalget har forvaltningen modtaget yderligere forsøg, som alligevel er nået at blive kvalificeret til første ansøgningsrunde af de kommuner, som indtil videre har vist interesse for forsøgene.

Forvaltningen i Rebild Kommune indstiller i første omgang, at Rebild Kommune her ved første ansøgningsrunde prioriterer på at indgå i forsøget ”formkrav til lovpligtige samtaler” og dermed ikke i de øvrige forsøg.

Baggrunden er, at implementeringen af forsøgene i en mindre kommune som Rebild vurderes ressourcekrævende i forhold til de potentialer, deltagelse i forsøgene giver for borgerne. For flere af forsøgene er der tale om målgrupper, som i Rebild omfatter få borgere. Det forventes, at Rebild Kommune vil kunne tilslutte sig forsøgene på et senere tidspunkt, såfremt de f.eks. viser gode effekter i de deltagende kommuner.  SIM skal dog se de konkrete forsøg først, så det kan ikke siges 100% på forhånd.

Der er vedhæftet yderligere 1 bilag, som giver et samlet overblik over de nordjyske forsøgsansøgninger i 1. runde.

Forvaltningen indstiller at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. 

De budgetmæssige konsekvenser fremgår af ØKV3.

Aktivitetsopfølgning

Som opfølgning på tidligere drøftelser i Arbejdsmarkedsudvalget er der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning denne gang sat fokus på kontanthjælp.

Opfølgningen fokuserer på udviklingen fra 2014 hvor kontanthjælpsreformen blev indført.

Den foreløbige udvikling siden reformen trådte i kraft viser, at Rebild har oplevet en bedre udvikling i antal ledige på kontanthjælp end både Region Nordjylland og hele landet under ét. Dette skal ses i lyset af, at Rebild har en lavere andel af befolkningen på kontanthjælp end både klyngen og regionen.

I perioden 1. januar-1. oktober 2016 er der opstartet 109 bevillingssager på kontanthjælp. Af disse var 27 gengangere, som tidligere har afsluttet et forløb på kontanthjælp. Det svarer til ca. 25 %. Der er således god grund til at have fokus på, i hvor høj grad det lykkes at hjælpe de ledige på kontanthjælp i vedvarende selvforsørgelse.

Ved opfølgningssamtaler med kontanthjælpsmodtagerne skal der ske en vurdering af, om borgerne er henholdsvis job- eller aktivitetsparate. Ved kontanthjælpsreformens ikræfttræden havde Rebild i sammenligning med andre kommuner den mindste andel af ledige som var visiteret som jobparate. I 3. kvartal 2016 er Rebild fordelingsmæssigt på niveau med Nordjylland, hvilket er højere end i de sammenlignelige kommuner. Dette er positivt, da en større andel af gruppen således er vurderet klar til at påtage sig arbejde. Ser man på resultaterne af indsatsen, viser de seneste opgørelser, at det er lykkedes Rebild at udsluse flere kontanthjælpsmodtagere til selvforsørgelse end både regionen, klyngekommunerne og hele landet under ét og at borgerne generelt modtager ydelse i kortere tid.

Med Jobreformen og indførelsen af 225 timers-reglen stilles der fremadrettet krav om at de ledige skal have mindst 225 timers ordinær beskæftigelse årligt. Derfor er det interessant, hvor mange kontanthjælpsmodtagere der har en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er ikke muligt at trække en samlet statistik over delvis beskæftigelse. Men det er muligt at få en god indikation, ved at se på i hvor mange sager Udbetalingen følger op på om der har været en indtægt, som skal modregnes i kontanthjælpen. En opgørelse af disse sager viser, at der i 2016 i gennemsnit har været 28 kontanthjælpsmodtagere hver måned, hvor Udbetalingen har fulgt op på, om der har været en lønindkomst. Det er således ikke udtryk for, at 28 ledige har haft lønindtægt, men at der er 28, som har haft eller forventes at have en form for tilknytning til arbejdsmarkedet.

Måltallene på kontanthjælpsområdet viser, at det ikke er lykkedes at afslutte det antal sager, som medarbejderne har sat mål om. Til gengæld er flere afsluttet til selvforsørgelse end i 2015.

For yderligere henvises til bilag.

Måltal

Jobcentret har fastsat måltal for, hvor mange sager der forventes afsluttet gennemsnitligt pr. måned i 2016. Det er medarbejderne der, i samarbejde med nærmeste leder, fastsætter målene. Målene sikrer fokus på jobcentrets kerneopgave og sættes blandt andet med udgangspunkt i resultaterne året før. På de fleste forsørgelsestyper sker der en fordeling på, hvor lang tid den enkelte borger har modtaget forsørgelse ved afslutning på udbetalingen. Det skaber fokus på varighedselementet, som er helt centralt efter refusionsomlægningen fra 2016.

Medarbejderne registrerer løbende afslutning af sager med angivelse af varigheden og årsagen til ophøret. Herudover registreres også indgåede aftaler omkring servicepakker med virksomhederne som led i virksomhedsservicestrategien.

Som det fremgår af bilagene, er de væsentligste afvigelser i forhold til de opstillede mål, at der på kontanthjælpsområdet er afsluttet færre sager end forventet. Derimod er der på uddannelseshjælp henover sommeren indhentet så meget, at antallet nu er på niveau med målsætningen. På sygedagpengeområdet er der afsluttet markant flere sager end målsat. Blandt de øvrige målgrupper er der afsluttet flere end forventet på ledighedsydelse, mens den gode udvikling på jobafklaring er fortsat og der er nu afsluttet flere end forventet.

For yderligere information henvises til bilag.