Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender partnerskabsaftalen med DGI-Nordjylland, med forbehold for Byrådets efterfølgende godkendelse af overførsler

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget og Sundhedsudvalget tager orienteringen om partnerskabsaftalen til efterretning

Økonomi

Stillingen finansieres med en 50/50 fordeling mellem kommunen og DGI Nordjylland. Der er tale om et 3 årigt partnerskab. Den årlige kommunale omkostning bliver cirka 0,3 mio. kr., finansieret af Kultur- og Fritidsudvalget med overførte midler fra 2019 - med forbehold for Byrådets godkendelse af overførslerne. For 2020 vil udgiften forventeligt udgøre cirka 0,15 mio. kr.

Sagsfremstilling

Et flertal i Kultur- og fritidsudvalget besluttede på sit møde d. 8. januar 2020 at indgå et 3 årigt partnerskab med DGI Nordjylland og at finansiere partnerskabets årlige udgift på cirka 0,3 mio. kr. med overførte midler på cirka 0,8 mio. kr. på fritidsområdet under Kultur- og Fritidsudvalget.

Som opfølgning har forvaltningen og DGI Nordjylland derfor udarbejdet konkret aftale, der sætter retning, rammer og mål for partnerskabet. Den overordnede målsætning er at styrke forenings- og fritidslivet i Rebild kommune og derigennem styrke borgernes muligheder for at indgå i sunde og lærende fællesskaber. Således medvirker partnerskabet til at implementere Rebild Kommunes indsatser i forhold til FN's verdensmål samt centerkontrakterne på flere centres områder, ligesom partnerskabet udmønter den nye Omsorgs- og Sundhedspolitik og den nye Kultur- og Fritidspolitik. Begge politikker er p.t. i høring.

De konkrete aktiviteter planlægges og gennemføres i tæt samarbejde med DGI Nordjylland og internt i kommunens forvaltninger. Indsatsområderne vil f.eks. være:

  • Rådgive og vejlede foreninger, organisationer, klubber, faciliteter m.v., så hverdagen bliver lettere
  • Udbrede aktiviteter på ældreområdet, f.eks. idræt for seniorer
  • Udbrede aktiviteter på sundhedsområdet, f.eks. for borgere med kroniske lidelser
  • Understøtte indsats for børn og unge, med henblik på øget idræt, bevægelse og motion i samarbejde med det lokale idræts- og foreningsliv
  • Understøtte indsatsen at skabe fællesskaber for udsatte børn og børn med handicap

Partnerskabet forventes at træde i kraft 1. juni 2020 med konkret ansættelse af foreningsudviklingskonsulent.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget. Børne- og Familieudvalget samt Sundhedsudvalget orienteres.

Forvaltningen fremlægger aftale om partnerskab med DGI-Nordjylland til Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse. Børne- og familieudvalget samt Sundhedsudvalget orienteres, da aftalen omfatter tværgående indsatser på udvalgenes områder.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender den nye tidsplan for behandling af analysen.

Sagsfremstilling

Indhold i analyse

Analysen af det fremtidige behov for pleje- og ældreboliger i Rebild kommune vil have fokus på udviklingen i efterspørgslen efter boliger og det nuværende udbud af boliger. Efterspørgslen bestemmes af udviklingen i antallet af ældre, de ældres behov for pleje samt deres ønsker til boligform. Udbudssiden skal matche dels det antalsmæssige behov for boliger, men også behov i forhold til særlige målgrupper.

I en vurdering af mulighederne for tilpasning af kapaciteten er det også væsentlig at se på, kvaliteten af den eksisterende boligmasse, herunder hvordan boligerne matcher borgernes ønsker til pleje- og ældrebolig. Analysen vil derfor også omfatte en gennemgang af de nuværende ældrecentre.

Endelig skal analysen også se på de lovgivningsmæssige rammer, særligt i forhold til almene boliger, og hvordan de indvirker på en evt. beslutning om tilpasning af den nuværende kapacitet. Økonomiske konsekvenser af tilpasninger af kapaciteten skal ligeledes belyses.

Med afsæt i ovennævnte vil analysen omfatte følgende afsnit:

Gennemgang af Rebild Kommunes nuværende kapacitet af pleje- og ældreboliger

Afsnittet vil indeholde en gennemgang af boligerne med fokus på:

• Antal boliger og deres størrelse.

• Belægningsprocent, ventelister og efterspørgsel fordelt på hvert sted.

• Vurdering af boligernes stand og kvalitet.

Præsentation af udviklingen vedr. ældre borgere

Afsnittet vil indeholde en præsentation af udviklingen vedr. ældre borgere. Udover den demografiske udvikling, vil der være en præsentation af udviklingen i de ældres sundhed - helbred og sygdomme, samt hvilken betydning denne har i forhold til forventninger til plejebehov. Der vil ligeledes være en belysning af udviklingen i de ældres livsformer, f.eks. antallet af enlige ældre.

Sammenligning med andre kommuners kapacitet i forhold til pleje- og ældreboliger

Afsnittet vil indeholde en sammenligning med andre nordjyske kommuners kapacitet af pleje – og ældreboliger, samt evt. en gennemgang af kommuner der har ændret i deres struktur på plejeboligområdet, hvis dette findes relevant. Der vil bl.a. blive præsenteret nøgletal for antal boliger pr. borger og hvordan private ældrecenter påvirker kapaciteten.

Præsentation af indsamling af viden og forskning vedr. ældre borgeres fremtidige behov og ønsker til boliger

Afsnittet vil indeholde en præsentation af relevant forskning vedr. ældre borgeres behov og ønsker til boliger, samt en præsentation af indsamlet viden fra bl.a. kommunens borgere, boligforeninger, Ældrerådet og andre interessenter.

Rammerne på almen boligområdet samt økonomi

Afsnittet vil indeholde en vurdering af muligheder og konsekvenser i forhold til almenboligloven og kontraktforhold med boligforeningerne ved en evt. justering af kapaciteten. Der vil desuden blive beskrevet økonomi ved tilpasning af eksisterende kapacitet.

Samlet konklusion om evt. behov for tilpasning af kapaciteten

På baggrund af analysen beskrives samlet de forskellige perspektiver og muligheder omkring kapaciteten på pleje- og ældreboligområdet i Rebild Kommune.

Tidsplan

Den færdige analyse præsenteres på Sundhedsudvalgets møde d. 9. juni 2020. De høringsberettigede får tilsendt høringsmateriale ved frigivelse af dagsordenen til Sundhedsudvalget. Frist for høring bliver d. 16. juni, med efterfølgende behandling på byrådsmøde d. 25. juni. Analysen præsenteres på temamøde forud for byrådsmødet i juni med henblik på inddragelse i den kommende budgetproces.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender forslag til analysens indhold og tidsplan.

Sundhedsudvalget, 4. februar 2020, pkt. 18:

Godkendt med den bemærkning, at tidsplanen behandles igen på næste møde.

Supplerende sagsfremstilling til mødet den 10. marts 2020:

På baggrund af beslutningen på Sundhedsudvalgets forrige møde, har forvaltningen tilrettet tidsplanen for behandlingen af analysen.

Den færdige analyse præsenteres for Byrådet på et temamøde forud for byrådsmødet d. 27. maj. Samme dag, umiddelbart efter temamødet, afholdes ekstraordinært møde i Sundhedsudvalget med henblik på stillingtagen til udsendelse af analysen i høring. Høringsperioden vil i givet fald være fra d. 28. maj med høringsfrist d. 11. juni.

Byrådet vil få præsenteret de indkomne høringssvar på byrådsmøde d. 25. juni. Herefter vil analysen blive behandlet i forbindelse med budgetprocessen for Budget 2021.  

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0