Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Der resterer 1.050.000 kr. i puljen til trafik- og vejforskønnelsesprojekter i 2018. Forvaltningen har ud fra en gennemgang af de 68 lokaliteter fundet fire projekter, der bør prioriteres til trafiksikkerhedsfremmende tiltag. Alle projekterne kan ses i Bilag: Nye trafiksikkerhedsprojekter liste 2018 dateret 23.05.18.

Forvaltningen har udvalgt de fire projekter på baggrund af nedenstående kriterier:

  • Projekter der sikrer børn og unge en sikker vej til skole, idrætsanlæg, haller osv.
  • Strækninger med høj fart, som potentielt kan lede til trafikfarlige situationer
  • Strækninger og kryds, hvor der sker mange uheld set i forhold til vejens udformning
  • Projekter der forbedrer trafiksikkerheden/trygheden for de bløde trafikanter

Hobrovej - trafiksikkerhedsinspektion (100.000-150.000 kr.)

Forvaltningen har lavet en uheldsanalyse, som viser at Støvring er den by i kommunen, hvor der sker flest uheld og de er overvejende koncentreret på Hobrovej. Forvaltningen anbefaler derfor denne strækning til en nærmere trafiksikkerhedsinspektion med henblik på udpegning af problemområder, årsager og mulige løsninger.

Derudover besluttede Byrådet 21. marts 2018, at der skal laves en samlet plan for trafikken på Hobrovej under hensyntagen til såvel gående, cyklende og kørende. Beslutningen er afledt af et ønske om at fjerne midterhellen på Hobrovej mellem Viborgvej og Grangårdsvej.

Forvaltningen anbefaler at inspektionen strækker sig fra Industrivej i syd til krydset med Nørre Alle i nord.

  

Grynderup By - hastighedsdæmpning (ca. 100.000 kr.)

Forvaltningen anbefaler, at der laves hastighedsdæmpende bump igennem Grynderup By, idet trafikmåling fra 2016 viser at der køres for stærkt med en 85 % fraktil på 61,4 km/t.

Kongens Tisted - markering af kryds og hastighedsdæmpning (ca. 170.000 kr)

Elbjergvej/Gl. Landevej er et kryds, hvor trafikanterne "skærer" igennem krydset fra Gammel Landevej til Elbjergvej, hvilket skaber nogle farlige situationer, da der er dårlige oversigtsforhold i krydset. Samtidig er Elbjergvej en lige strækning på ca. 500 m hvor der køres for stærkt. Der er lavet to hastighedsmålinger i 2017 som viser en 85 % fraktil på 67,3 km/t og 57,2 km/t. Forvaltningen anbefaler, at der laves et projekt for krydset og hastighedsdæmpende bump på Elbjergvej.

Haverslev - etablering af sti samt fortov og hastighedsdæmpning (ca. 450.000 kr)

Fra Mølhøjvangen er der en lille trampesti ned til Haverslevvej. Herfra er der en strækning på ca. 170 meter uden fortov, hvorfra der er fortov videre ned til daginstitutionen Tuen i Haverslev med børnehave og SFO. For at sikre de bløde trafikkanters færdsel langs Haverslevvej anbefaler forvaltningen, at fortovet forlænges ud til trampestien, belysning forlænges og samtidig etableres et bump nord for stikrydsningen, da der samtidig er registreret høj hastighed på strækningen. Trampestien opgraderes med stenmel.

De ovenfor nævnte priser er overslagspriser og afspejler at der ikke er lavet projekter endnu, hvorfor priserne må forventes at kunne variere. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der er på nuværende tidspunkt 68 lokaliteter til trafiksikkerheds- og vejforskønnelsesprojekter i Rebild Kommune, som dækker over borgerhenvendelser og uheldsudpegning. Udvalget skal tage stilling til hvilke projekter, som skal prioriteres til udførelse i 2018, samt frigive midler hertil.

Beslutning

Indstilles godkendt

Morten Lem ønskede at fastholde kommuneplanens rammer for højde på byggeriet.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler at tillæg nr. 10 til Kommuneplan 2017 og forslag til lokalplan nr. 317 sendes i offentlig høring i 8 uger

Teknik- og Miljøudvalget, 13. juni 2018, pkt. 106:

Et flertal i Udvalget for Teknik og Miljø bestående af Kim Edberg, Anna Oosterhof og Ole Frederiksen godkendte som indstillet.

Morten Lem ønskede at fastholde kommuneplanens rammer for højde på byggeriet.

Jeanette Sagan deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af et ønske fra et boligselskab om at udvikle området på Gl. Skørpingvej 35, Skørping, til et boligområde med et varieret udbud af lejeboliger.

Beskrivelse af lokalplanforslag

Lokalplanområdet er ca. 0,4 ha, og ligger på Gl. Skørpingvej 35, Skørping. Lokalplanen giver mulighed for, at den eksisterende bebyggelse kan rives ned og erstattes med en ny boligbebyggelse i form af etageboliger i op til 3 etager og tæt-lav boliger i optil 2 etager.

I planlægningen har der været særligt fokus på, at der planlægges i et område som er belastet af støj og vibrationer fra den nærliggende jernbane. Derfor stiller lokalplanen krav om, at der skal foretages støjdæmpende foranstaltninger, medmindre det kan dokumenteres, at de vejledende støjgrænseværdier er overholdt i forhold til byggeriet og de udendørsarealer inden ibrugtagning af den nye bebyggelse og at det kan dokumenteres, at der i udformningen af bygningen tages højde for de øgede vibrationer fra jernbanen, hvis der placeres ny bebyggelse i området.

For at sikre, at den nye bebyggelse holder en vis afstand til naboerne fra de tilstødende matrikler øst for lokalplanområdet, er der i lokalplanen indlagt en byggelinje på 15 meter fra skel til de tilstødende matrikler øst for lokalplanområdet.

Lokalplanen fastsætter, at bebyggelsen kan opføres som etagebyggeri i op til 3 etager og med en maksimal bebyggelseshøjde på 11 meter og med mulighed for at elevatortårnet kan være i 12 meter og som tæt-lav bebyggelse på 2 etager med en bebyggelseshøjde på 8,5 meter. Omfanget af bebyggelsen styres af en bebyggelsesprocent på 45%.

Beskrivelse af kommuneplantillæg

Projektet er ikke i overensstemmelse med Rebild Kommuneplan 2017. Der er derfor er der gennemført forudgående høring og udarbejdet et tillæg nr. 10 til kommuneplanen.

Med tillægget oprettes et nyt rammeområde 08.B55 – boligområde for området, der hæver bebyggelsesprocenten til 45% og giver mulighed for at bygge op til 3 etager og en bygningshøjde på 11 meter, med mulighed for at opføre et elevatortårn i op til 12 meter.

Miljøvurdering

Planen er omfattet af Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Der er foretaget en screening af planforslagenes mulige indvirkning på miljøet. På baggrund af screeningen er det vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering. Screeningen har været i høring ved berørte myndigheder, og der er i den forbindelse ikke indkommet bemærkninger, som har givet anledning til at ændre vurderingen om, at der ikke skal foretages miljøvurdering.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

På baggrund af Byrådets beslutning om at igangsætte planlægningen for arealet på Gl. Skørpingvej 35, Skørping er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg nr. 10 og lokalplan nr. 317. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til om planforslagene skal fremsendes til Byrådet med anbefaling om offentlig høring i 8 uger.

Beslutning

Taget til efterretning.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0