Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget træffer beslutning om at Rebild Vandrerhjems regnskab 2017 samt revisionsprotokol tages til efterretning. 

Økonomi

Tilskud fra Rebild kommune kr. 150.000,- jfr. driftsaftale

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for den selvejende Institution Rebild Vandrerhjem har fremsendt regnskabet for 2017.

Regnskabet viser et underskud på 1.160 kr., hvor regnskabet i 2016 viste et overskud på 3.200 kr.

Resultatet er påvirket af, at der fortsat er gode indtægter fra forpagtning, men i 2016 har der været en stigning i lokaleomkostningerne.

Rebild Kommune har i 2017 ydet et tilskud på 150.000 kr. jf. tidligere besluttet driftsaftale for perioden 2013-2017.

Der er ingen bemærkninger i revisionsprotokollen, men det er dog anført, at det som følge af institutionens struktur og administrative organisation, ikke er muligt at tilrettelægge forretningsgangene med en ønskværdig arbejdsdeling og hensigtmæssige kontrolforanstaltninger.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Beslutning

Indstilles godkendt.

Allan Busk deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at der udpeges 11 valgformænd efter den foranstående fordeling samt at listen oversendes til de enkelte partier med henblik på færdiggørelse. 

Økonomiudvalget, 23. maj 2018, pkt. 120:

Udsat.

Leon Sebbelin deltog ikke i behandlingen af sagen.

Sagen genoptaget, 12. juni 2018:

Ved formandsmøde den 11, juni 2018, blev der aftalt følgende fordeling af valgformandsposter:

1 Støvring (6764 vælgere) : Venstre

2 Skørping (3223 vælgere): Socialdemokratiet

3 Nørager (2252 vælgere): Konservative

4 Suldrup (2125 vælgere): Venstre

5 Terndrup (1814 vælgere): Social Fællesliste

6 Øster Hornum (1461 vælgere): Det Radikale Venstre

7 Bælum (1287 vælgere): Venstre

8 Blenstrup (1221 vælgere): Socialdemokratiet

9 Haverslev (1035 vælgere): Dansk Folkeparti

10 Ravnkilde (723 vælgere): Dansk Folkeparti

11 Veggerby (544 vælgere): Venstre

Danske Folkeparti overlod samtidig deres pladser på valgstedet i Terndrup til Den Sociale Fællesliste.

Indstilling:

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Byrådet anbefaler, at der udpeges 11 valgformænd efter den foranstående fordeling samt at listen oversendes til de enkelte partier med henblik på færdiggørelse.   

Økonomi

Ingen

Sagsfremstilling

Til brug for bemandingen af Rebild kommunes 11 valgsteder i den igangværende byrådsperiode, skal der udpeges 11 valgformænd samt et passende antal tilforordende vælgere.

Ved fordelingen af de enkelte poster blandt byrådets partier, er der foretaget en d'Honsk beregning med udgangspunkt i de enkelte partiers mandater i byrådet. Hvor der er partier med samme antal mandater, er der taget hensyn til den alfabetiske rækkefølge blandt partibogstaverne.

Valgformænd vælges i udgangspunktet blandt byrådets medlemmer.

Fordelingen er opgjort således:

1 Støvring (6764 vælgere) : Venstre

2 Skørping (3223 vælgere): Socialdemokratiet

3 Nørager (2252 vælgere): Social Fællesliste

4 Suldrup (2125 vælgere): Venstre

5 Terndrup (1814 vælgere): Radikale Venstre

6 Øster Hornum (1461 vælgere): Konservative Folkeparti

7 Bælum (1287 vælgere): Venstre

8 Blenstrup (1221 vælgere): Socialdemokratiet

9 Haverslev (1035 vælgere): Dansk Folkeparti

10 Ravnkilde (723 vælgere): Social Fællesliste

11 Veggerby (544 vælgere): Venstre

Efter byrådets udpegning af valgformænd, vil oversigten med fordelingen af de enkelte valgsteder, blive sendt til repræsentanter for de enkelte partier med henbik på færdiggørelse af den endelige liste. Partierne er velkommen til at bytte pladser imellem valgstederne, så længe der blot sikres en blandet repræsentation af partier på de enkelte valgsteder.

Den samlede oversigt fremlægges til byrådets endelige godkendelse på mødet i juni.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Der skal udpeges valgformænd og tilforordnede vælgere ved valghandlinger i Rebild kommune i perioden 2018 - 2021. Udpegningen sker på baggrund af en d'Honsk beregning.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0