Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter at Rebild kommune arbejder videre med at indtræde som fuld interessent i I/S Reno-Nord indtil 2022.

Teknik- og Miljøudvalget, 26. september 2018, pkt. 151:

Kim Edberg og Morten Lem ønskede, at der arbejdes videre med muligheden for at indtræde som interessent i I/S Reno-Nord.

Ole Frederiksen og Jeanette Sagan ønskede, at der laves et nyt udbud for behandling af dagrenovation.

Morten Lem og Kim Edberg begærede sagen i byrådet.

Anna Oosterhof deltog ikke i behandlingen af sagen. 

Rebild Kommune betaler gennemsnitsprisen for forbrænding af affald, hos Aars Fjernvarme, iflg. benchmarking for 2015.

Hvis Rebild Kommune vælger at indtræde som fuld interessent i Reno-Nord indtil 2022, vil "det nye" affald (2/3 dele, ca. 5500 tons) kunne forbrændes til en fastsat markedspris på 300 kr./ton. Det vil medføre en årlig besparelse på omkring 0,7 mio kr. De årlige besparelser vil påvirke taksterne for kommunens borgere. 

I 2015 udbød Rebild Kommune opgaven med behandling af dagrenovation og forbrændingsegnet affald fra genbrugspladserne efter udtræden af affaldsselskaberne RenoVest I/S og Fællesforbrændingen I/S. Det drejer sig om 2/3 dele af mængden af indsamlet dagrenovation og stort brændbart, svarende til mængden fra de to gamle kommuner Støvring og Nørager. Den sidste trediedel fra den gamle Skørping Kommune behandles på I/S Reno-Nord i henhold til interessentskabets vedtægter.

Opgaven blev udbudt med kontrakt på 3 år med en option på forlængelse på 2 gange 2 år. Kontraktlængden med optioner blev valgt, så en fuld udnyttelse vil harmonere med den tid, Rebild Kommune har tilbage som interessent i Reno-Nord. Byrådet besluttede således d. 28. februar 2013, at Rebild Kommune er sindet at udtræde af I/S Reno-Nord til udgangen af 2022, når forbrændingsanlægget som vedtægterne for samarbejdet vedrører, er betalt.

Aars Fjernvarme vandt udbuddet i 2015 på tildelingskriteriet Laveste pris, beregnet som pris for forbrænding samt pris for transport til anlæg. Aars Fjernvarme havde således en samlet tilbudssum på kr. 2,7 mio mens I/S Reno-Nord opgav listepriser, og en samlet tilbudssum på kr. 3,7 mio.

Skraldebilerne i Rebild Kommune kører idag direkte fra indsamling til aflæsning i silo. Samarbejdet med Aars varmeværk har kørt tilfredsstillende, og forvaltningen har forventet at skulle udnytte optionerne som planlagt, da opgaven blev udbudt.

Tilbud fra Reno-Nord

I/S Reno-Nord har imidlertid, d. 30. august 2018, henvendt sig til Rebild kommune med et forslag om udvidet samarbejde i 2019-2022. Forslaget går ud på at Rebild Kommune indtræder som fuld interessent indtil 2022, hvor der alligevel skal aftales evt. ny ejerstruktur og ny prisstruktur for behandling af affald. Indtræder Rebild Kommune som interessent vil det betyde, at alt forbrændingsegnet- deponi- og farligt affald fra Rebild indtil udgangen af 2022 skal behandles af I/S Reno-Nord. I/S Reno-Nord tilbyder at Rebild Kommune kan få behandlet "det nye" affald til 300 kr./ton svarende til en samlet tilbudssum på kr. 2,0 mio. Det er den markedspris, der blev fastlagt i fusionsaftalen og denne prismodel blev anvendt, da de øvrige interessentskabskommuner, Mariagerfjord og Jammerbugt, fik optaget nye områder i I/S Reno-Nord i forbindelse med fusion af affaldsselskaberne I/S Fælllesforbrændingen, Mokana og I/S Reno-Nord.

Samlet vurdering 

Rebild Kommune kan vælge:

1) at udnytte option på forlængelse og fortsætte samarbejdet med Aars Fjernvarme a.m.b.a. Hvis Rebild Kommune fortsætter samarbejdet med Aars Fjernvarme, er økonomien kendt og uændret og det medfører ingen ændringer i den daglige drift.

2) at indtræde som fuld interessent i I/S Reno-Nord indtil 2022. Hvis man vælger at udvide samarbejdet med I/S Reno-Nord, medfører det en besparelse på det takstfinansierede område på ialt omkring 0,7 mio/år. Der kan forventes midlertidige ændringer i den daglige drift, som for eksempel ruteændringer, men ellers vil beslutningen ikke medføre driftsmæssige ændringer eller omkostninger.

Ingen af valgmulighederne vil være i strid med byrådsbeslutning om at udtræde af Reno-Nord til udgangen af 2022. Indtræden med alt Rebild kommunes forbrændingsegnede affald og dagrenovation i Reno-Nord I/S indtil 2022, vil dog betyde, at der skal laves en revideret interessent-aftale. Rebild kommune vil som følge af aftalen forventeligt også få et medlem mere i bestyrelsen for I/S Reno-Nord i aftaleperioden. Den endelige Interessentaftale skal godkendes i Rebild kommunes Byråd og i I/S Reno-Nords bestyrelse.

Aftalen er betinget af, at bestyrelsen for I/S Reno-Nord formelt godkender, at der arbejdes videre med denne model, på bestyrelsesmøde d. 26. september 2018. Beslutningen vil foreligge inden TMU's møde. 

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler at godkende varmeprojektet for en eldrevet varmepumpe.

Teknik- og Miljøudvalget, 26. september 2018, pkt. 167:

Godkendt som indstillet.

Anna Oosterhof deltog ikke i behandlingen af sagen.

Det er i projektforslaget forudsat, at der kan optages aftalelån igennem KommuneKredit.

Hvorvidt en eldrevet eller gasmotordrevet varmepumpe er samfundsøkonomisk bedst afhænger bl.a. af prissætningen af den samfundsøkonomiske udgift til transport af el samt CO₂ udledningen. Begge varmepumpeløsninger vil altid være bedre end det nuværende anlæg.

Anvendes standard priserne fra de samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger udgivet af Energistyrelsen vil en gasmotordrevet varmepumpe være mere samfundsøkonomisk end en eldrevet.

PlanEnergi mener imidlertid, at de samfundsøkonomiske meromkostninger til transport af el til kollektive, el-drevne varmepumper er væsentligt lavere end den gennemsnitlige omkostning for transport af el, da varmepumpen bliver brugt, når belastningen af el-nettet er lav, og el-prisen dermed er lav. Etablering af en el-drevet varmepumpe giver dermed ikke anledning til at det overordnede el-net skal forstærkes.

PlanEnergi mener ydermere, at prissætningen for CO₂ udledningen er sat for lavt. PlanEnergi mener, at de fastsatte CO₂-kvotepriser er for lave i forhold til de faktiske samfundsøkonomiske omkostninger ved udledningen samt de seneste markedspriser på CO₂-kvoter.

Som standard er udgiften til transport af el sat til 193 kr./MWh, og CO₂ udledningen er sat til 75 kr./ton. PlanEnergi mener, at transportudgiften til el burde være 0 kr./MWh, og prisen for CO₂ udledningen burde være mange gange højere.

PlanEnergi har lavet en beregning der viser, hvornår en eldrevet varmepumpe er samfundsøkonomisk bedst. Hvis el-transporten prissættes til 193 kr./MWh skal CO2-udledning prissættes til 107 kr./ton eller derover. Hvis CO2-udledning prissættes til 0 kr./ton skal el-transporten prissættes til 156 kr./MWh eller derunder. Hvis CO2-udledning prissættes til 75 kr./ton skal el-transporten prissættes til ca. 180-185 kr./MWh.

Der forventes en selskabsøkonomisk nettobesparelse på 5,3 mio. kr./år ved en eldrevet varmepumpe. Besparelsen ved en gasmotordrevet varmepumpe vil blive mindre afhængig af fordelingen mellem gas og el som drivmiddel.

Besparelsen for værket forventes at være større ved en eldrevet varmepumpe. Driftsbesparelser tilfalder forbrugerne i henhold til "hvile i sig selv”-princippet.

Det forventes, at en eldrevet varmepumpe vil reducere CO₂-udledningen målt på CO₂-ækvivalenter med ca. 171.600 ton over 20 år, hvor en gasmotordrevet varmepumpe vil reducere CO₂-udledningen målt på CO₂-ækvivalenter med ca. 27.800 ton mindre.

Der forventes således en større reduktion i CO₂-udledningen ved en eldrevet varmepumpe.

Jf. projektbekendtgørelsens § 6 skal kommunen sørge for, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Det fremgår af vejledningen for projektbekendtgørelsen at kommunen ikke kan godkende et projektforslag, der udviser en dårligere samfundsøkonomi end ét eller flere af de relevante scenarier, der indgår i den samfundsøkonomiske analyse.

I de samfundsøkonomiske beregninger er de mest betydende energimæssige og miljømæssige fordele/ulemper indregnet. Det betyder, at resultatet af den samfundsøkonomiske analyse omfatter en samlet vurdering af energimæssige, samfundsøkonomiske og miljømæssige forhold.