På byrådets møde den 21. marts 2018 blev det besluttet, at følgende projekter skal prioriteres i forhold til alment boligbyggeri i perioden 2018-2021:
- Torvegyden 3 og 3A, Skørping
- Hadsundvej 32, Terndrup
- Gl Skørpingvej 35, Skørping
- Sandgraven 1-3, Øster Hornum
- Aalborgvej 8-10, Terndrup
Der er efterfølgende indledt en dialog med boligselskaberne ang. de enkelte projekter, hvor projekterne er vurderet på baggrund af blandt andet huslejeniveau, målgruppe og udformningen af friarealer.
Hvert boligselskab har fået at vide, at det maksimale støttebeløb (kommunal grundkapital) tager udgangspunkt i den oprindelige anskaffelsessum, som er søgt i forbindelse med den politiske prioritering af projekterne.
Med den økonomi, der er afsat til alment boligbyggeri i perioden 2018-2021, er det kun muligt at betale støtte til de 4 første projekter. Det vil sige, at gennemførelsen af projektet på Aalborgvej 8-10 er afhængigt af, at et af boligselskaberne i de øvrige projekter trækker sig, eller at de ikke udnytter den maksimale kommunale grundkapital. Det er meddelt boligselskabet bag projektet på Aalborgvej. De kan evt. have interesse i at gennemføre et reduceret projekt på Aalborgvej - også set i lyset af, at der også gennemføres et andet projekt i Terndrup. Det er der imidlertid heller ikke midler til.
Lejerbo har meddelt, at de trækker sig fra projektet på Hadsundvej 32, Terndrup. Nørresundby Boligselskab har meddelt, at de gerne vil overtage det. Forvaltningen indleder en dialog med boligselskabet.
Det forventes, at Skema A behandlingen på alle projekter er gennemført ultimo 2018/primo 2019. Herefter har boligselskaberne maks. et år til at indsende Skema B.