Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

at anlægsbevillingen frigives

Kultur- og Fritidsudvalget, 10. november 2015, pkt. 109:

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at anlægsbevillingen til bogbussen frigives.

Økonomi

Indenfor rammen. Der er afsat 1,275 mio. kr. i budget 2015.

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2015 afsatte Byrådet 1,275 mio. kr. til indkøb af en ny bogbus. Tærskelværdien for annoncering efter tilbudsloven er 500.000 kr. og indkøbet af bogbussen blev derfor annonceret/udbudt.  

Annonceringen/udbuddet af indkøbet er medtaget på udbudsplanen for 2015, der er godkendt af byrådet i december 2014. Efter Rebild Kommunes indkøbs- og Udbudspolitik skal udbuddet derfor ikke behandles yderligere politisk. Udbudsmaterialet blev udarbejdet af forvaltningen og offentliggjort på rebild.dk og udbud.dk. Der var endelig tilbudsfrist den 24. april og bogbussen forventes leveret inden udløb af 2015. Der er i forbindelse med udbuddet stillet krav om, at tilbudssummen maksimalt må være 1,1 mio. kr., således at det samlede indkøb kan holdes indenfor det beløb, der er afsat på budgettet. 

Efter forhandling med tilbudsgivere og disses afgivelse af endeligt tilbud er der indgået kontrakt med leverandør Modul Retail Solutions A/S.

Bogbussen forventes leveret inden årets udgang.

Anlægsbevillingen anmodes derfor frigivet.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Kultur- og Fritidsudvalget blev orienteret om udbud og indkøb af bogbus på mødet i marts 2015. Sagen forelægges nu med henblik på frigivelse af anlægsbevillingen på 1,275 mio. kr.

Beslutning

Godkendt idet bemærkes, at der ved en fejl i sagsfremstillingen mangler beløb til Opera Rebild på 80.000 kr. under Økonomiudvalget. Beløbet tilføjes.

Søren Søe deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling

at fyrtårnspuljen disponeres som foreslået.

Kultur- og Fritidsudvalget, 10. november 2015, pkt. 117:

Kultur- og Fritidsudvalget godkendte disponeringen af fyrtårnspuljen.

Sagsfremstilling

Gennem årene er der etableret en række større kulturelle arrangementer i Rebild Kommune med et indhold, en kvalitet og et ambitionsniveau, der giver dem karakter af fyrtårnsarrangementer, som rækker langt ud over kommunens grænser. Fyrtårnsarrangementerne får stor publikumsmæssig og mediemæssig opmærksomhed og bidrager til at profilere Rebild Kommunes fokus på sundhed, kultur og natur - og dermed til at eksponere og brande kommunen positivt i forhold til bosætning, turisme, erhvervsudvikling mm.

Fyrtårnsarrangementerne bidrager endvidere til at etablere og styrke partnerskaber både eksternt og internt. Den positive profilering, og det store frivillige engagement i arrangementerne medvirker til at skabe fællesskabsfølelse og en fælles identitet for både borgere og aktører.

På baggrund af erfaringerne fra tidligere år har Center Kultur og Fritid udarbejdet forslag til disponering af fyrtårnspuljen, som i 2016 udgør 231.000 kr.

Af fyrtårnspuljen fordeles midler til:

  • Opera i Rebild
  • Land Art Rebild
  • AFTRYK festival

Derudover er der på Kultur- og Fritidsudvalgets budget for 2016 afsat midler til Rebild Kulturuger, mens der på Økonomiudvalgets budget for 2016 er afsat midler til Opera i Rebild og Rebildfesten.

Center Kultur og Fritid foreslår, at puljen fordeles på samme måde i 2016, som det var tilfældet i 2015:

Opera i Rebild 186.000 kr.

Land Art Rebild 40.000 kr.

AFTRYK festival 5.000 kr.

Særligt kan nævnes, at Opera i Rebild i 2014 og 2015 desuden fik en underskudsgaranti på hhv. 50.000 og 80.000 kr. Opera i Rebild har oplyst, at man ikke ønsker dette i 2016.

Land Art Rebild ønsker i perioden efteråret 2015 frem til udgangen af 2017 at introducere et nordisk land art center med base i Rebildcentret og stedets tilhørende naturarealer. Land Art Rebild ønsker i et bredt samarbejde med Rebildcentret, Kgs. Tisted Menighedsråd og -Borgerforening, Kulturrådet, Kulturskolen, kunstnere, nordjyske- og internordiske land art initiativer og projekter samt kulturbrugere i alle aldre. De vil invitere nordiske kunstnere til at benytte Rebildcentrets udearealer som eksperimentarium, realisere værker, etablere en formidlingsenhed for børn og voksne og etablere et videncenter, der afholder symposier og seminarer. Land Art Rebild henvender sig både til det professionelle kunstmiljø og til kulturbrugere i alle aldre og på alle niveauer. Land Art Rebilds målgruppe er således udover Nordjylland også turister og andre tilrejsende samt det nordisike kunstmiljø.

Oversigt over kulturelle fyrtårne 2015

KFU

ØK

Fyrtårnspulje

231.000

Fordeling:

Opera i Rebild

186.000

Land Art Rebild

40.000

AFTRYK festival

5.000

I alt

231.000

Udenfor Fyrtårnspuljen

Rebildfesten

80.000

Rebild Kulturuger

50.000 

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Efter mangeårig praksis fordeler kultur- og fritidsudvalget midlerne i Fyrtårnspuljen på sit møde i november.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0