Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Nettoindtægt ved salg af arealet vil styrke kommunens likviditet.

Sagsfremstilling

Sagen afgøres i Økonomiudvalget.

Forvaltningen er blevet spurgt, om kommunen vil sælge to moselodder henholdsvis matr.nr. 1af og 5ca Ll. Rørbæk By, Ravnkilde. De to matrikler er samnoteret med ejendommen Skalborgvej 20, Ravnkilde, 9610 Nørager. En del af denne ejendom er udbudt til salg som erhvervsjord.

Center Natur og Miljø har følgende bemærkninger vedrørende natur- og vandløbsforhold på arealerne:

1. De to matrikler er små og udgør tilsammen ca. 0,3 ha. Kommunen ejer ikke andre arealer i området. Der vurderes ikke at være særlige grunde til kommunalt ejerskab af de små mosearealer, der ligger utilgængeligt og uden aktuel eller planlagt rekreativ funktion.

2. Arealerne er registreret som § 3-beskyttet mose omfattet af generelt forbud i naturbeskyttelseslovens § 3 om ændring af tilstanden. Det betyder, at man ikke må ændre tilstanden eller iværksætte nye aktiviteter uden forudgående dispensation fra kommunen. Umiddelbart er det dog tilladt at fælde træer og drive jagt uden nyetablering af faciliteter dertil.

3. Der er også registreret et § 3-beskyttet vandløb på eller langs med de to smalle matrikler. Vandløbsgruppen har ikke nærmere oplysninger om vandløbets beskaffenhed, herunder om det helt eller delvist er rørlagt. Det vurderes umiddelbart, at vandløbet afvander større arealer opstrøms mosen. Uanset hvad må der må ikke uden kommunal tilladelse ændres på vandløb og afvandingsforhold.

4. Det forekommer i øvrigt ikke klart hvordan der er adgang til mosen. Ældre vejadgang hen over nabomatrikel 1bp er opdyrket.

Salg af matriklerne forudsætter forudgående offentligt udbud.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Forvaltningen har fået en forespørgsel om salg af to moselodder på ca. 0,3 ha, der er beliggende ca. 2 km sydvest for Ravnkilde.

Beslutning

Indstilles godkendt.

Indstilling

at den reviderede overordnede tidsplan med milepæle for ny administrationsbygning i Nørager af 10.11.2015 og det tilrettede skitseprojekt tages til efterretning

at de overordnede udbudsbetingelser godkendes

Økonomi

Budget for ny administrationsbygning i Nørager er sammensat af oprindeligt 15,5 mio. kr, en tidligere ekstra bevilling på 1,5 mio. kr. og senest en budgetforøgelse på 1,7 mio. kr.

- samlet 18,7 mio. kr.

Heraf forbrugt ca. 0,4 mio. kr. i forbindelse med tidligere afholdt totalentrepriseudbud

Således til rest ca. 18,3 mio. kr.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 8. oktober en budgetforøgelse på 1,7 mio. kr. til projektet med ny administrationsbygning i Nørager.

Efterfølgende er skitseprojekt og tidsplanen revideret.

Det har resulteret i et færdigbehandlet skitseprojekt, hvor der er fokuseret på at skabe en optimeret arbejdsplads med høj kvalitet i forhold som; dagslys, tilgængelighed, støjreduktion, udsyn og tilgang til primære funktioner.

Skitseprojektet har været præsenteret for byggeudvalget.

Byggeudvalget er overordnet tilfredse med udformningen og mange af de ønskede funktioner er opfyldt.

Der er foretaget en finjustering af projektet i samråd med de tre centerchefer efter præsentationen.

Skitseprojekt vedhæftes som bilag til orientering.

Tidsplanen er revideret i forhold til leveringstiden på betonelementer, som for nuværende er på ca. 6 måneder.

Overordnet tidsplan med milepæle for ny administrationsbygning i Nørager revideret den 10.11.2015 angiver således en byggeperiode på ca. 14 måneder mod tidligere 8 måneder.

Ny forventet aflevering og indflytning i juni/juli 2017.

Der tages forbehold for ændringer i leveringstiden for betonelementer og det bemærkes endvidere, at der forudsættes gunstige temperaturforhold af hensyn til pudsning af udvendig facadeisolering.

Af hensyn til projektets fremdrift opstilles de overordnede udbudsbetingelser i nærværende bilag til politisk godkendelse nu.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0