Børne- og Ungdomsudvalget besluttede i juni 2015 at igangsætte en analyse af skoleområdet i Rebild Kommune på baggrund af resultaterne i kvalitetsrapporten for skoleområdet for skoleåret 2013-14. Formålet med undersøgelsen er, at kvalificere grundlaget for beslutninger, der skal bidrage til at højne den faglige kvalitet for hele skoleområdet i Rebild Kommune, og mindske de faglige forskelle skolerne imellem.

I kommissoriet blev følgende overordnede målsætninger for arbejdet besluttet:

• At give alle skolerne mulighed for at gøre eleverne så dygtige de kan
• At mindske betydningen af skolerne geografiske placering og organisationsstruktur i forhold til de faglige resultater.
• At give alle skolerne mulighed for at styrke den lokale tillid til de lokale skoler og trivslen i disse, blandt andet gennem en sikring af skolernes mulighed for udvikling af professionel viden og praksis.

Konkret er følgende blevet belyst:

• Hvordan kan vi understøtte en styrkelse af den positive faglige udvikling på skolerne generelt.
• Hvordan kan vi mindske de faglige forskelle skolerne imellem, ved at styrke de udfordrede skolers mulighed for at hæve det faglige niveau.
• Hvordan kan vi styrke den positive udvikling med sammenhæng i det gode børneliv fra 0-16 år.
• Hvordan kan vi styrke skolernes handlemuligheder og fleksibilitet i forhold til de inkluderende indsatser, undervisningens tilrettelæggelse, brug af faglige spidskompetencer mv.
• Hvordan kan vi understøtte en bedre trivsel for eleverne.
• Hvordan kan vi understøtte en bedre trivsel for medarbejderne.

Dermed skal de overordnede og konkrete målsætninger kunne bidrage til at indfri folkeskolereformens målsætninger på alle skoler i Rebild Kommune. Analysen skal have fokus på målsætningerne i et progressivt perspektiv - dvs. at alle skoler ikke skal komme ud med de samme slutresultater, men derimod have lige muligheder for at understøtte elevernes trivsel og faglige udvikling bedst muligt.

Rapporten indeholder en analysedel, der ser nærmere på faglige resultater, organisation og økonomi/ressourcer, samt handleanvisninger der peger på mulige strukturændringer på skoleområdet.

Analysen peger overordnet på 5 scenarier (Analysen samt bilagsdel er vedlagt som bilag).

Status quo scenariet - betyder ingen ændring og dermed uændrede vilkår, for at sikre at skolerne kan leve op til målsætningerne.

Scenarie 1: Minimumsscenariet.
Målet med minimumsscenariet er, at sikre et mere varieret udbud af valgfag og større mulighed for holddeling ved at have minimum to spor i udskolingen. Sikre større mulighed for faglig sparring. Samt styrke et tværfagligt læringsmiljø som bl.a. omfatter en bredere samling af vejledere (AKT-vejledere, matematik- og læsevejledere m.fl.). De frigjorte ressourcer skal anvendes til at mindske undervisningstiden for lærerne, styrke forberedelsen af undervisningen, feedback til elever og styrke den faglige ledelse.

Organisatorisk ændring: Afdelingerne i henholdsvis Blenstrup og Ravnkilde lukkes - og overbygningseleverne i Bælum og Suldrup flyttes til henholdsvis Terndrup og Karensmindeskolen.

Scenarie 2: Større distrikter.
Målet er det samme som i minimumsscenariet. Derudover er målet med større skoledistrikter at optimere klassedannelsen og dermed frigøre yderligere ressourcer til undervisning og forberedelse. Endvidere er målet at kunne bruge medarbejderressourcerne på tværs af afdelingerne.

Organisatorisk ændring: Her indgår flere versioner med samling af skolerne i henholdsvis 3, 4 eller 7 distrikter.

En version med 3 distrikter, der består af: Distrikt Nord (Øster Hornum Skole, Suldrup Skole, Bavnebakkeskolen og Karensmindeskolen), Distrikt Syd (Sortebakkeskolen og Haverslev/Ravnkilde Skole) samt Distrikt Øst (Skørping Skole, Terndrup Skole og Bakkehusene). 

En version med 4 distrikter, som består af følgende distrikter: Distrikt Nord (Øster Hornum Skole og Bavnebakkeskolen), Distrikt Syd (Sortebakkeskolen og Haverslev/Ravnkilde Skole), Distrikt Øst (Skørping Skole, Terndrup Skole og Bakkehusene) samt Distrikt Vest (Suldrup Skole og Karensmindeskolen).

En version med 7 distrikter, som indeholder en sammenlægning af Haverslev/Ravnkilde Skoles skoledistrikt med Sortebakkeskolens henholdsvis Suldrup Skoles distrikt samt en sammenlægning af Bakkehusenes distrikt med Skørping Skoles distrikt (for så vidt angår afdeling Blenstrup) og Terndrup Skoles distrikt (for så vidt angår afdeling Bælum). De øvrige skoledistrikter er uændrede.

Scenarie 3: Børneuniverser på skolerne.
Målet er det samme som i minimumsscenariet. Derudover er målet at knytte skoler og dagtilbud tættere sammen og dermed styrke den sammenhængende indsats mellem dagtilbud og skole.

Organisatorisk ændring: Som udgangspunkt ligesom scenarie 1: Minimusscenariet, men hvor der i højere grad arbejdes med børneuniverser. Dette kræver dog en nærmere analyse af dagtilbudsområdet, da dette ikke har været en del af kommissoriet for denne analyse.

Scenarie 4: Basis og udskolingsskoler.
Målet er det samme som i minimumsscenariet. Derudover er målet at styrke de professionelle læringsfællesskaber (lærer, pædagoger, pædagogmedhjælpere m.fl.) og sikre et mere effektiv udnyttelse af de samlede ressourcer, og dermed frigøre yderligere ressourcer til undervisning og forberedelse.

Organisatorisk ændring: Her er der fokus at etablere så mange flersporede skoler som muligt. Der er 2 versioner af scenariet. I det ene foreslås Haverslev-Ravnkilde Skole lukket og eleverne samlet på Sortebakkeskolen. Bakkehusene lukkes og elever fra Blenstrup flyttes til Skørping, mens eleverne fra Bælum flyttes til Terndrup. Endelig gøres Karensmindeskolen til en udskolingsskole med elever fra 7.-10. klasse fra både Suldrup Skole, Øster Hornum Børneunivers og Bavnebakkeskolen. På Bavnebakkeskolen samles alle 0.-6. klasses elever fra Støvring.

I version 2 foreslås Haverslev-Ravnkilde Skole lukket og flyttet til Sortebakkeskolen. Afdelingen Blenstrup i Bakkehusene lukkes og flyttes til Skørping Skole, mens 7.-9. klasse fra Bælum og Terndrup ligeledes flyttes til Skørping Skole. Eleverne på 7.-9. klassetrin fra Suldrup Skole flyttes til Karensmindeskolen og Øster Hornum Børneunivers knyttes til Karensmindeskolen.

Fremlæggelse af undersøgelsens resultater

Konsulentfirmaet - Brøndum & Fliess - vil fremlægge rapportens resultater på et temamøde for Byrådet den 26. november.

Høring

Ønskes der en ændring af skolestrukturen skal forslaget forinden sendes i høring. Såfremt forslaget om ændringer i skolestrukturen indebærer en lukning af en skole, er der er række procedureregler, der skal overholdes jf. lovgivningen. En skole nedlæggges, hvis den ophører med at have egen skolebestyrelse, egen leder og eget skoledistrikt eller henlægges under en anden skoles ledelse. Kommunalbestyrelsens forslag om skolenedlæggelse skal som minimum offentliggøres på kommunens og skolens hjemmeside. Der skal fastsættes en høringsfrist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser. Kommunalbestyrlsen skal senest samtidig anmode skolebestyrelsen ved de berørte skoler om udtalelse. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser mod forslaget kan vedtagelsen tidligst ske 4 uger efter udløbet af den fastsatte frist for indsigelser.

Afhænger af hvilken beslutning der træffes. Der er forskellige rationaler under scenarie 1 til 4, som efterfølgende bør fordeles til skolerne for at forbedre mulighederne for at leve op til målsætningerne. Derudover er der ved de forskellige scenarier en anlægsinvestering, som skal indtænkes.

Børne- og Ungdomsudvalget, 2. december 2015, pkt. 148:

Et flertal bestående af Tommy Degn, Bent Skovgaard Olsen, Michael Portefee og Lars Hørsman indstiller at den decentrale skolestruktur bevares med de nuværende skoler og afdelinger. Derfor skal der tilføres de nødvendige midler fremadrettet.

Flertallet ønsker at sende sagen i økonomiudvalget.

Et mindretal bestående af Anders Norup, Peter Bak og Klaus Anker Hansen ønsker at oversende sagen til byrådet uden stillingtagen.

KKR Nordjylland har på et møde den 20. november 2015 drøftet Taleinstituttets/Hjerneskadecenter Nordjyllands fremtid og et enigt KKR indstiller en fælles finansieringsmodel for instituttet. Det har gennem længere tid været drøftelser med henblik på at finde en solidarisk finansieringsmodel for Taleinstituttet/Hjerneskadecenter Nordjylland. Formålet er at forsøge at sikre Taleinstituttets fremtid som en del af det forstærkede samarbejde.

Derfor har der i KKR regi været igangsat et arbejde på administrativt niveau, der skulle udarbejde forskellige løsningsmodeller for instituttets finansieringsgrundlag.

Et enigt KKR Nordjylland besluttede at indstille en 4-årig finansieringsmodel til de 11 kommunalbestyrelser, hvor graden af objektiv finansiering udgør 4 mio. kr., baseres på 2014 forbrug og Aalborg Kommune betaler 10 mio. kr. af de 17,7 mio. kr. Instituttet evalueres i 2016 på linje med øvrige institutioner i det forstærkede samarbejde.

Fordelingen af den objektive finansiering og restfinansieringen (fordel efter 2014 forbrug) mellem kommunerne fremgår nedenfor.

Central Udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Socialstyrelsen udsendte i 2014 en Central Udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, hvilket betød at landets kommuner skulle afrapportere på hvilke højt specialiserede tilbud, der var til målgruppen i de enkelte regioner. I Nordjylland er der lavet en afrapportering, der beskriver at Hjerneskadecenter Nordjylland anvendes til målgruppen, og at tilbuddet er beskyttet som en del af det forstærkede samarbejde. Afrapporteringen er en del af Rammeaftalen 2016, som netop er blevet godkendt. Da Rammeaftalen skulle godkendes var det uvist om Taleinstittuttet/Hjerneskadecenter Nordjylland fortsat ville være en del af det forstærkede samarbejde, og derfor blev det besluttet at vente med godkendelse af afrapporteringen på den Centrale Udmelding til der var en finansieringsaftale for Taleinstittuttet/Hjerneskadecenter Nordjylland.

Derfor lægges der nu op til, at afrapporteringen på den centrale udmelding vedr. erhvervet hjerneskade kan godkendes under forudsætning af KKR’s godkendelse den 12. februar 2016.

I den nuværende finansieringsmodel for Taleinstituttet har Rebild Kommune et forpligtende forbrug på 1.167.402 kr. I 2014 havde Rebild Kommune et faktisk forbrug på 1.505.067 kr. på ydelser fra Taleinstituttet.

I den indstillede finansieringsmodel er det forpligtende forbrug på 1.214.965 kr.

• Graden af objektiv finansiering udgør 4 mio. kr.
• Modellen gælder for en 4-årig periode, men med evaluering i 2016 på linje med øvrige institutioner i det forstærkede samarbejde,
• Modellen baseres på 2014-forbrug,
• Aalborg Kommune betaler 10 mio. kr. af de 17,7 mio. kr.

Endvidere indstilles på baggrund af KKR’s anbefaling af finansieringsmodel:

•  At den centrale udmelding vedr. erhvervet hjerneskade godkendes som en del af udviklingsstrategien, under forudsætning af KKR’s godkendelse den 12. februar 2016.

Sundhedsudvalget, 1. december 2015, pkt. 162:

Indstillingerne blev godkendt.

Børne- og Ungdomsudvalget, 2. december 2015, pkt. 151:

Indstilles godkendt.