Resultatløn er overordnet en metode til at skabe synlighed omkring et områdes mål, og incitamenter til at arbejde målrettet efter dem. Resultatslønsaftalen for 2014 for Center Arbejdsmarked og Borgerservice har haft som særlig hensigt, at fremme målopfyldelsen på områder, der i særlig grad er i borgernes interesse. Fokusområderne i aftalen er derfor:
- at borgerne skal afsluttes til ordinær uddannelse eller arbejde
- at der skal etableres nye fleksjob og jobrotation
- at der skal etableres job med løntilskud til forsikrede ledige
Nedenfor gennemgås mål og resultater i 2014 på de enkelte områder.
Kontanthjælp:
Der skulle afsluttes over 72 borgere til ordinær uddannelse eller arbejde. Der blev i 2014 afsluttet 93 borgere fra kontanthjælp til uddannelse og arbejde.
Uddannelseshjælp:
Der skulle afsluttes over 120 borgere til ordinær uddannelse eller arbejde. Der blev i 2014 afsluttet 130 borgere fra uddannelseshjælp til uddannelse og arbejde.
Sygedagpenge:
Der skulle afsluttes over 450 borgere til ordinær uddannelse eller arbejde. Der blev i 2014 afsluttet 401 borgere fra sygedagpenge til uddannelse og arbejde.
Fleksjob:
Der skulle oprettes 138 nye fleksjob. Der blev i 2014 oprettet 111 nye fleksjob.
Forsikrede ledige:
Der skulle oprettes i alt 276 løntilskuds- eller jobrotationsforløb. Der blev i 2014 oprettet 242.
Samlet resultat:
Måltallene på kontanthjælp og uddannelseshjælp blev opnået i 2014, men ikke på sygedagpenge, forsikrede ledige og fleksjob. Derfor udmøntes ikke resultatløn for 2014, da måltallene samlet set ikke er opnået.