Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Model 1: iPads er rekvireret, og der vil som udgangspunkt ikke skulle anskaffes nye før næste byrådssamling. Nye byrådsmedlemmer vil skulle have anskaffet en internetforbindelse (hvis der ikke allerede er etableret én): 

Anskaffelse

Internetforbindelse pr. stk. kr. 1.295, Anslået etablering af 10 internetforbindelser, i alt: kr. 12.950 

Drift årligt

Internetforbindelse (kr. 1.800 pr. forbindelse): kr. 45.000

3G-forbindelse iPad (kr. 1.200 pr. abonnement): kr. 30.000

Årlig drift i alt: kr. 75.000 

Model 1 over 4 år:

Anskaffelse kr. 12.950

Drift: kr. 300.000

Hertil kommer mindre beløb til tilbehør til iPad og/eller udskiftning af defekte maskiner.

Model 2:

Der vil skulle anskaffes bærbare pc'er til alle medlemmer af i det ny byråd, da de nuværende vil være for gamle. Forventet pris pr. bærbar pc, inkl. 3 års forsikring kr. 4.500.

Anskaffelse:

Anskaffelse pc'er: kr. 112.500

Anslået etablering af 10 internetforbindelser: kr. 12.950

Anskaffelse i alt: kr. 125.450

Drift årligt

Internetforbindelser: kr. 45.000

3G til iPad: kr. 30.000

Årlig drift i alt: kr. 75.000 

Model 2 over 4 år:

Anskaffelse kr. 125.450

Drift: kr. 300.000

Samlet udgift i 4 år - 425.000 kr.

Hertil kommer mindre beløb til tilbehør til iPad og/eller udskiftning af defekte maskiner.

Model 3:

Udover omkostninger i model 2 tilkommer køb af printer og forventet tonerforbrug på kr. 1.000 pr. år pr. byrådsmedlem.

Anskaffelse

Anskaffelse printere: kr. 17.500

Anskaffelse pc'er: kr. 112.500

Anslået etablering af 10 internetforbindelser: kr. 12.950

Anskaffelse i alt: kr. 142.950 

Drift årligt

Internetforbindelser: kr. 45.000

3G til iPad: kr. 30.000

Toner og papir: kr. 25.000

Årlig drift i alt: kr. 100.000 

Model 3 over 4 år:

Anskaffelse: kr. 142.950

Drift: kr. 400.000

Samlet udgift i 4 år - 543.950 kr.

Hertil kommer mindre beløb til tilbehør til iPad og/eller udskiftning af defekte maskiner.

Sagsfremstilling

For at understøtte byrådsmedlemmernes politiske arbejde skal der etableres mulighed for at det enkelte medlem kan få adgang til de nødvendige informationer og arbejde digitalt.

Tidligere har det været kotyme, at der blev stillet it-udstyr (bærbar pc og printer) og internetopkobling til rådighed. Men omstændighederne er ændret efter beslutningen i foråret 2013, hvor alle byrådsmedlemmer har fået iPad til det politiske arbejde og dagsordnerne fra juni udelukkende publiceres digitalt via eDagsorden.

Det kan dog drøftes om der stadig vil være brug for yderligere udstyr til at understøtte et digitalt byrådsarbejde.

Som udgangspunkt vurderer forvaltningen, at der kan arbejdes med 3 modeller: 

Model 1:

Internetopkobling (trådløs)

iPad

Model 2:

Internetopkobling (trådløs)

iPad

Bærbar PC

Model 3:

Internetopkobling (trådløs)

Bærbar PC

Printer – incl. forbrugsmaterialer (blæk, papir)

iPad

Beslutning

Godkendt.

Morten V. Nielsen kunne ikke tiltræde med henvisning til, at der åbnes for brug af sociale klausuler.

Morten Lem og Helle Astrup ønsker indarbejdet, at det forudsættes, at der anvendes danske løn- og arbejdsvilkår.

Indstilling


at oplægget til strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser godkendes.

Økonomi

Der er ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser af forslaget.

Sagsfremstilling

Den 29. november 2012 vedtog byrådet en ny politik for indkøb og udbud i Rebild Kommune. Som led i denne politik skulle der udarbejdes tre strategier for henholdsvis indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser, udbud af driftsopgaver og udbud af bygge- og anlægsopgaver.

Fællescenter Sekretariat har udarbejdet et oplæg til strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser, og på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning af 22. maj har oplægget været i høring hos Erhvervsudviklingsrådet og blandt Lederforums medlemmer.

Oplægget til strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser omfatter ikke:

  • Bygge- og anlægsydelser så som opførelse af nye bygninger, reparation af eksisterende bygninger og anlæg af veje mv.

  • Udbud af driftsopgaver, hvorved forstås opgaver, der hidtil har været udført af kommunens egne ansatte, og hvor der ved udbud af opgaven skal ske virksomhedsoverdragelse. Udbydes driften af kommunens hjælpemiddeldepot, vil der eksempelvis være tale om et udbud af en driftsopgave. Når en driftsopgave først er udbudt, vil et genudbud af opgaven imidlertid være omfattet af strategi for indkøb og udbud af varer og tjenesteydelser, idet opgaven ikke længere løses af kommunens ansatte.

Der er på baggrund af høringen indkommet ét høringssvar fra Lederforums medlemmer. Høringssvaret er gengivet i vedhæftede dokument, hvor forvaltningens bemærkninger til høringssvaret også fremgår. Der foreslås ikke ændringer af oplægget på baggrund af høringssvaret.

Efter Økonomiudvalgets beslutning af 22. maj skal direktionen undersøge, om der kan laves en mere effektiv organisering af indkøbsområdet. Direktionen og forvaltningen er i gang med denne opgave. Hvis der på baggrund af direktionens undersøgelser foretages ændringer af indkøbsområdet, vil strategien for indkøb og udbud blive tilrettet i overensstemmelse hermed.

Byrådet besluttede på mødet den 30. maj, at der ved fremtidige udbud af driftsopgaver skal tages stilling til virksomhedsoverdragende vilkår for medarbejderne fra gang til gang. På baggrund heraf er der tilføjet følgende afsnit til strategiens pkt. 6, Social ansvarlighed:

”Hvis Rebild Kommune foretager udbud af driftsopgaver, herunder også genudbud af driftsopgaver, der tidligere har været udført af kommunen, overvejes det for hvert enkelt udbud, om der skal stilles yderligere krav til beskyttelse af de medarbejdere, der virksomhedsoverdrages i forbindelse med udbuddet.”  

I oplæggets afsnit 3 beskrives, hvordan besparelser ved indkøbsaftaler som udgangspunkt tilfalder kommunens hovedkasse og administreres af Fællescenter Sekretariat. Hidtil er besparelser ved indkøbsaftaler kun fratrukket budgettet for de centre, som anvender indkøbsaftalerne, hvis indkøbsaftalen er indgået af indkøbskontoret. Denne ordning foreslås udvidet således, at besparelser ved indkøbsaftaler indgået af alle centre omfattes af ordningen. Samtidig foreslås det, at centrene får tilført flere midler, hvis der er forøgede udgifter som følge af indkøbsaftaler. Økonomisk forventes denne løsning at kunne hvile i sig selv og vil kunne indgå i den nuværende administrationsordning.

På længere sigt vil der dog komme flere genudbud, hvor det må forventes, at priserne stiger. Det kan derfor være nødvendigt at afsætte flere midler, hvis ordningen skal bibeholdes.

I oplæggets sidste afsnit henvises der til kompetencefordelingen ved foretagelse af udbud. Denne kompetencefordeling udarbejdes og fremlægges til politisk godkendelse samtidig med behandlingen af den sidste strategi, hvilket er strategien for udbud af bygge- og anlægsydelser.

Beslutning

Søren Søe-Larsen begærede sagen behandlet i Byrådet.

Indstilles taget til efterretning.

Indstilling


at sagen drøftes.

Udvalget for Teknik og Miljø, 11. juni 2013, pkt. 81:

Indenfor NT kørsel fremkommer forvaltningen med forslag til nedlæggelse af busture svarende til 0,3 mio.kr. Desuden undersøges rationalet såfremt ture med et passagergrundlag på 3 eller mindre nedlægges.

Det undersøges om der indenfor aftalen til gadefejning kan findes et råderum fx ved et reduceret antal årlige fejninger.

---------------------------------------

Supplerende sagsfremstilling - Temamøde Arbejdsmarkedsudvalget - Råderum 2014:

På seneste møde i Arbejdsmarkedsudvalget blev det besluttet at forvaltningen skulle belyse følgende områder yderligere:

  • Forsikrede ledige

  • Investering i sygedagpenge

  • Projekt Ny start

Forvaltningen har derudover valgt at medtage forslag til omlægninger af finansieringen ift seniorjob og tilskud til EGU pladser.

Forvaltningen vil på mødet komme med oplæg der præsenterer ovenstående.

 

Økonomi

Målet er at frembringe et samlet råderum på 2,8 mio. kroner.

Forvaltningen indstiller:

at oplæg til muligheder for etablering af råderum på Arbejdsmarkedsudvalgets budgetområde drøftes

Arbejdsmarkedsudvalget, 11. juni 2013, pkt. 64:

Der afsættes en pulje i 2014 og frem, på 2,0 mil. kr. til restaflønning af personer i seniorjob inden for arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme.

Investering i sygedagpengeområdet, øget virksomhedskontakt, kompetenceudvikling og ændret indsats 0,5 mil. kr. og forventet budgetreduktion på 1,0 mil. kr.

”NY start” – investering på 0,5 mil. kr. mod forventet budgetreduktion på 0,5 mil. kr. på kontanthjælp og 0,5 mil. kr. på forebyggelse børn og unge.

Der skal inden for arbejdsmarkedsudvalgets samlede budgetramme afsættes 0,3 mil. kr. til bonusordning vedrørende etablering af EGU pladser (30.000 kr. pr. EGU elev).

Mogens Schou Andersen deltog ikke under dette punkt.

---------------------------------------

Supplerende sagsfremstilling - Temamøde Sundhedsudvalget:

På seneste møde i Sundhedsudvalget blev det besluttet at forvaltningen skulle belyse følgende områder yderligere:

  • Øget indsats omkring rehabilitering af især nye borgere

  • Teknologiske løsninger i plejen

  • Udbud af Ældrecenter og Frit Valgs område

  • Lukning af Nørager Ældrecenter

  • Det specialiserede socialområde - voksne

  • Mindre huslejeudgifter

  • Organisationsændring for Rebild Kommunes Tandpleje

  • Indførelse Virtuel Genoptræning

Forvaltningen vil på mødet komme med oplæg der præsenterer ovenstående.

Økonomi

Målet er at frembringe et samlet råderum på 2,9 mio. kr.

Forvaltningen indstiller:

at oplæg til muligheder for etablering af råderum på Sundhedsudvalgets budgetområde drøftes

Sundhedsudvalget, 11. juni 2013, pkt. 78:

Center Pleje og omsorg:

Investering på 0,5 mil. kr. i teknologiske hjælpemidler mod en budgetreduktion på 1,0 mil. kr.

Øget rehabiliteringsindsats kan skabe råderum på 0,75 mil. kr.

Ændret anvendelse af Rørbæk Ældrecenter til handicapenhed – forventet driftsreduktion på 2,0 mil. kr. samt 1,5 mil. kr. i mindre tab på husleje. Forudsætter anlægsinvestering til varme i gangarealer samt mindre investeringer i sektionering og etablering af udeareal m.v. – Forudsætter endvidere anlægsinvestering til etablering af fælleshus for udeboende ældre samt anlægsinvestering til renovering af toiletter og fælles- samt servicearealer på Nørager ældrecenter.

Thomas Simoni Thomsen ønsker medtaget – Udbud af ældredistrikt eller fritvalgsområde med en budgetreduktion på 1,0 mil. kr. mod investering på 0,5 mil. kr. til tilvejebringelse af udbudsmateriale (engangsinvestering).

Udfordringer:

  • Opgaveoverdragelse

  • BPA

Center Sundhed:

Huslejeudgift på KCR og i Grangårdscentret – forbrugsreduktion på 0,5 mil. kr.

Tandplejen – sammenlægning af klinikker – afledt driftspotentiale i 2014 og 2015 på 0,2 mil. kr. stigende til 0,6 mil. kr. fra og med 2016.

Virtuel Træning – live træning og videosamtaler – budgetreduktion 0,1 mil. kr.

Udfordringer:

  • Det nære sundhedsvæsen

  • Mere borger, mindre patient

  • Invester før det sker

Forventning:

at midler fra ny lovgivning, økonomiaftale m.v. vedrørende sundhedsområdet tilføres området ubeskåret i 2014.

Center Familie og Handicap:

Der er i budgetoverslaget for 2014 indarbejdet en budgetreduktion på 2,5 mil. kr.

BPA er overført til Center Pleje og Omsorg med en forventet merudgift på 5,1 mil. kr. i 2014.

Udfordringer:

  • Sagsanlæg 5,3 mil. kr.

  • Udestående og krav på 5,0 mil. kr.

Rikke Karlsson deltog ikke i sagens beslutning.

---------------------------------------

Supplerende sagsfremstilling - genoptagelse af sagen - Kultur- og Fritidsudvalget:

forvaltningen vil på mødet - som tema - fremlægge udfordringer og muligheder indenfor udvalgets budgetramme, herunder redegøre for de temaer, udvalget har peget på i maj. 

Forvaltingen indstiller:

at sagen drøftes. 

 

 

Kultur- og Fritidsudvalget, 12. juni 2013, pkt. 70:

Udvalget er opmærksom på udfordringerne for fritidsklub-området, som følge af de nu kendte forhold i folkeskolereformen.

Indenfor fritidsklubområdet fremkommer forvaltningen med yderligere forslag om konsekvenserne af en budgetreduktion fra 2014 gennem reduktion af netto-budgettet vedr. fritidsklubberne på 0,3 mio kr.

Søren Søe-Larsen ønsker, at forslagene ikke omfatter strukturelle ændringer.

---------------------------------------

Supplerende sagsfremstilling - genoptagelse af sagen - Børne- og Ungdomsudvalget:
Forvaltningen vil på mødet - som tema - fremlægge udfordringer og muligheder indenfor udvalgets budgetramme, herunder redegøre for de temaer, udvalget har peget på i maj.

Forvaltningen indstiller:
at sagen drøftes.


Børne- og Ungdomsudvalget, 12. juni 2013, pkt. 97:
De nævnte områder blev gennemgået og drøftet. Der arbejdes videre hermed i forhold til budgetlægning 2014.

Supplerende sagsfremstilling - Økonomiudvalget:

 

Forvaltningen indstiller:

Status på udvalgenes drøftelser tages til efterretning.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0