Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling


at orienteringen tages til efterretning
at der overføres anlægsmidler fra 2014 til 2013 vedr. nyt rådhusbyggeri på 7.419.000 mio. kr
at der frigives en anlægsbevilling i 2013 på 22.419.000 kr.
at der frigives en anlægsbevilling i 2014 på 10.581.000 kr.

Økonomi

Der overføres en anlægsbevilling fra 2014 til 2013 på 7.419.000

Der frigives herefter 22.419.000 i 2013 og de resterende anlægsmidler i 2014 (33.000.000 – 22.419.000) 10.581.000 mio. kr. frigives fra 2014.

Sagsfremstilling

Efter byrådets godkendelse af Totalrådgiverprojektet på BY 25.04.2013 blev der indledt forhandlinger med Totalentreprenøren og dennes rådgivere om enkelte tilpasninger.

Således er det aftalt, at bygningen rykkes mod nord, så hovedparten af parkeringspladserne kan placeres syd for bygningen ud mod Kr. Østergårdsvej, adgangen mellem Atriet og Byrådssalen bliver gjort mere synlig og der er flyttet lidt rundt på server- og teknikrum. Der ud over er solafskærmningen og facadeudtrykket blevet diskuteret; for at belyse dette, vil der snarest blive opsat en mock-up af facaden ved det eksisterende rådhus, så virkningen af solafskærmningen kan vurderes.

I forlængelse af forhandlingerne er der underskrevet kontrakt, hvor forhandlingsresultatet, aftalte ændringsskitser, tids- og udbetalingsplan er bilag.

I øjeblikket afklares indretning, konstruktioner og funktioner på projektgruppemøder, hvor de aktuelle centrer inddrages.

Samtidig er entreprenørerne i gang med at demontere i de eksisterende bygninger med henblik på nedrivning, som snart vil gå i gang.

Der er besluttet et samlet rådighedsbeløb til erstatningsbyggeri for rådhus i Støvring på 33 mio. kr., inklusiv omkostninger og lokalefaciliteter til politiet (jævnfør bilag til BY 25.04.2013). 

Sammen med kontrakten har Totalentreprenøren afleveret en betalingsplan for entreprisesummen på 28.950.000, som angiver et kapitalbehov på kr. 22.419.000 i regnskabsåret 2013 og 6.531.000 mio kr. i regnskabsåret 2014. hertil kommer omkostninger på ialt 4.050.000 kr.

Der er i investeringsoversigten en fordeling af de samlede udgifter med 15 mio. kr. i 2013 og 18 mio. kr. i 2014.

Der vil således med det godkendte projekt være behov for, at omplacere anlægsmidler fra 2014 til 2013, hvilket væsentligst skyldes, at det besluttede byggeri, er et betonbyggeri, hvor de største udgifter falder tidligt i byggeriet.

Betalingerne forfalder i takt med arbejdets udførelse, efter anvisnig af kommunens bygherrrerådgiver. Såfremt byggeriets tidsplan holder, blive der derfor behov for, at der omplaceres en anlægsbevilling fra 2014 til 2013 på 7.419.000 kr.

Beslutning

Godkendt.

Søren Søe-Larsen deltog ikke i sagens behandling.

Indstilling


at bilag til regulativ for Økonomisk Styring godkendes

Økonomi

ingen

Sagsfremstilling

På Økonomiudvalgets møde den 23. januar 2013 blev godkendt revideret regulativ for økonomistyring (kasse- og regnskabsregulativ) for Rebild Kommune. Regelsættet er den praktiske udmøntning af styrelseslovens § 42, stk. 7 om, at

”Kommunalbestyrelsen fastsætter de nærmere regler for indretningen af kommunens kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, hvori der tillige optages forskrifter vedrørende forretningsgangen inden for kasse- og regnskabsvæsenet”


Ved behandlingen var alle bilag ikke redigeret og det blev oplyst at disse bilag ville blive fremlagt på Økonomiudvalgets juni møde.

De sidste bilag er nu revideret og vedlagt som bilag. Det drejer sig om bilag med retningslinjer for

  • Bogføringsprocessen

  • Afstemninger

  • Garantier m.v.

Bogføringsprocessen

Dette bilag beskriver de krav, der skal iagttages i forbindelse med bogføringen i Rebild Kommune med det formål, at understøtte god og betryggende styring samt rapportering. Dette indebærer, at der er tilrettelagt velfungerende registrerings- og bogføringsrutiner med fastsatte og kendte krav til dokumentation, godkendelsesprocedurer og interne kontroller.

Afstemninger

Dette bilag skal sikre at der i alle centre er betryggende afstemningsprocedurer, der sikrer, at der løbende foretages afstemninger, kontroller og fejlrettelser af de regnskabsmæssige registreringer på statuskonti.

Garantier m.v.

Dette bilag beskriver retningslinjerne for afgivelse af kommunale garantier til lån, herunder typisk almene boliger, forsyningsvirksomheder og enkelte idrætsanlæg. Bilaget fastlægger principperne for Rebild Kommunes indgåelse af nye garantier, samt principperne for omlægning af eksisterende lånegarantier.

Alle nye garantiafgivelser skal til godkendelse i Byrådet, da de er at sidestille med en bevilling. I den sammenhæng er forvaltningens oplæg, at lån, der ønskes afgivet en kommunal garanti til, som minimum skal:

  • Have tilknyttet en afdragsprofil (ingen afdragsfri lån).

  • Yde sikkerhed for, at den kommunale garanti løbende nedskrives i takt med gældsafviklingen.

  • Have en, i forhold til det aktuelle renteniveau, acceptabel rentesats.

  • Være optaget i en, i forhold til lånebekendtgørelsen, gængs valuta.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0