Indstilling
Forvaltningen indstiller, at fagudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at fagudvalgets udmeldte driftsramme godkendes og fremsendes til 1. behandling af budget 2022-25. Et flertal (Venstre, Socialdemokratiet, Konservative, Radikale Venstre, og Dansk Folkeparti) vedtog: Der sigtes mod en balance på minimum 0. Drift – tekniske reguleringer Finansiering - tekniske reguleringer Anlæg Der planlægges i den videre budgetproces med et bruttoanlægsbudget på 80 mio. kr. i 2022 med udgangspunkt i den periodiserede anlægsoversigt. Skatter og tilskud Der anvendes statsgaranti for skatter, tilskud og udligning. Lån Rebild Kommune har fået afslag på dispensationsansøgning om lån. I forhold til basis-budget 2022-25 er den samlede låneramme uændret. Drift For delvis at kunne imødekomme en bundlinje på minimum 0 og delvist imødekomme de driftsmæssige udfordringer, der blev præsenteret på budgetseminaret, skal udvalgene realisere ønsker og udfordringer inden for egen ramme. I den konkrete stillingtagen hertil afventes yderligere afklaring af de budgetmæssige muligheder. Der er udfordringer med bundlinjen i især 2023, som løses i den videre budgetproces. Fagudvalgene skal desuden gennemgå de politisk besluttede anlægsprojekter på eget område mhp. at fremlægge en fornyet politisk stillingtagen til nødvendighed og prioritering til behandling på byrådets budgetdag den 5. oktober 2021. Med baggrund i overstående udarbejdes et budgetforslag til Byrådets 1. behandling af Budget 2022-25 den 15. september. Den Sociale Fællesliste forbeholder sin stilling. Beslutning fra Økonomiudvalget, 6. september 2021, pkt. 219: Godkendt med følgende bemærkninger. På baggrund af en drøftelse af oversigt over anlægsinvesteringer på udvalgets område blev det besluttet, - at der skal udarbejdes en oversigt over kommende behov for vedligehold af ejendomme, - at posten ”energi/bygningsrenovering forsamlingshuse” sammenlægges med posten til ”helhedsorienteret energi/bygningsrenovering”, hvor der tilføjes ”, herunder forsamlingshuse”, og posten fastholdes på 2 mio. kr., og - at effektiviseringspuljen sløjfes. Det blev endeligt besluttet, at der udarbejdes et forslag til reduktion på driften svarende til 2 pct. Jeppe Ugilt deltog ikke i behandlingen af sagen. Beslutning fra Arbejdsmarkedsudvalget, 7. september 2021, pkt. 69: Godkendt.