Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Indstilles godkendt som indstillet af forvaltningen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at forslag til lokalplan nr. 326 med tilhørende miljørapport sendes i offentlig høring i 4 uger.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 4. november 2020, pkt. 213:

Udvalget anbefaler over for Økonomiudvalg og byråd, at forslag sendes i offentlig høring, men med forbehold for udkørsel til Hanehøjvej. Morten Lem ønsker at følge indstilling.

Økonomi

Byrådet besluttede på møde d. 18. dec. 2019, at kommunen ikke længere overtager veje i privat og kommunale udstykninger, dog fastholdes overtagelse af vejene, hvis udstykker er stillet i udsigt, at vejene overtages i tidligere fremsatte forslag til lokalplan for området. Vejene i lokalplanområdet er omfattet undtagelsen i beslutningen. Det vil sige, at kommunen skal overtage vejene, når de er godkendt.

Sagsfremstilling

Der har tidligere været fremlagt et lokalplanforslag for boliger for området. Ansøger valgte at trække det daværende projekt, som bestod af en kombination af etageboliger i 2 etager og parcelhuse. Forvaltningen vurderede, at det ændrede projekt krævede en ny lokalplan. Byrådet besluttede derfor at lade planforslaget bortfalde.


Formålet med det nye forslag til lokalplan er:

  • at give mulighed for boliger med åben lav bebyggelse,
  • at sikre at udstykningen tilpasses eksisterende beplantning og
  • at mindske risikoen for oversvømmelse.


Lokalplanområdet ligger i den nordlige del af Skørping ud mod det åbne land. Lokalplanområdet er ca. 3,7 ha stort, og ligger i landzone i dag. Lokalplanområdet har hidtil været dyrket mark. Øst for lokalplanområdet ligger beskyttet natur bl.a. med flere vandhuller og moserarealer, hvor der findes en række paddearter, som er beskyttet (bilag 4 arter).


I planlægningen har der været et særligt fokus på indpasning af planområdet i landskabet, hensyn til padder og håndtering af overfladevand. Lokalplanen fastlægger forholdvis restriktive bestemmelser for højden af byggeri på 7,5 m for hovedparten af planområdet og på 6,5 m i den nordøstlige del af området. Lokalplanen fastsætter restriktive bestemmelser for befæstelsesgraden. Det vil sige, hvor stor en del af en grund, som kan bebygges og anlægges til terrasse og indkørsel. Endeligt fastlægger lokalplanen byggelinjer på nogle af grundene i området. Det er bl.a. disse 3 bestemmelser, som varetager hensyn til natur, landskab og håndtering af overfladevand.

I forhold til bebyggelsens udformning og udseende er der en stor frihedsgrad i lokalplanen og den fastsætter dermed kun få bestemmelser om udformning og udseende af bebyggelsen.


Lokalplanen stiller krav om at der skal etableres fortov i en side langs den del af vejen, som ligger tættest på Hanehøjvej. Kravet stilles af trafiksikkerhedsmæssige hensyn og som en del af de krav kommunen stiller for at overtage veje. Ansøger ønsker ikke fortovet etableret, da der ønskes et grønt udtryk i området og for at begrænse befæstet areal. Ansøger ønsker i stedet at etablere en grussti langs vejen.


Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven. Der er foretaget en screening af planforslagets mulige indvirkning på miljøet. På baggrund af en miljøscreening er det vurderet, at planforslaget kan have væsentlige indvirkninger på miljøet. Derfor er der udarbejdet en miljørapport, som er vedlagt i bilag 3. Miljøvurderingen behandler emnerne natur, landskab og overfladevand.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


På baggrund af ansøgning om udvikling af et boligområde ved Hanehøjvej i Skørping, er der udarbejdet et forslag til lokalplan nr. 326. Der skal tages stilling til, om planforslaget skal sendes i offentlig høring.

Beslutning

Drøftet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget indstiller til Økonomiudvalg og byråd at sagen drøftes

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 4. november 2020, pkt. 212:

Drøftet

Sagsfremstilling

Byrådet har besluttet at Teknik- og Miljøudvalget skal genoptage sag om skydebanen i Støvring. Forvaltningen har opdateret en tidslinje for sagens behandling siden 2008. Af tidslinjen fremgår at sagen stoppede i juni 2018 og at der herefter, i 2019, blev nedsat en politisk arbejdsgruppe som skulle arbejde videre med at finde alternative placeringsmuligheder til en skydebane.


Forvaltningen vedlægger, udover tidslinjen, også rapport fra SWECO og Danmarks Jægerforbund om de nyeste metoder for støjreducerende tiltag på skydebaner.


Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


På Byrådets møde d. 8. oktober 2020 blev det besluttet, under punkt 121. Anmodning fra Venstre om optagelse af punkt på Byrådets dagsorden - Skydebanen, at sagen skal genoptages i Teknik- og Miljøudvalget og at der udarbejdes en oversigt over trufne beslutninger. Forvaltningen har opdateret tidslinjen.


Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0