Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

Supplerende sundhedsaftaler indeholder aftaler, som ikke alle nordjyske kommuner ønsker at tilslutte sig. Rebild Kommunes nuværende supplerende sundhedsaftale består af tre delaftaler:


  1. Muskelskeletområdet, der omhandler borgere med smerter i lænderyg.

Fælles Forretningsudvalg har den 16. juni 2023 truffet beslutning om, at der skal udarbejdes en regionsdækkende samarbejdsaftale vedr. lænderygsmerter, hvorfor denne aftale vedr. muskelskeletlidelser udgår. Arbejdet med den nye samarbejdsaftale forventes færdiggjort i løbet af 2024. Den nye aftale vil komme til politisk behandling som en samarbejdsaftale.


  1. Udskrivnings- og forløbskoordination – aftale om lokale på Aalborg Universitetssygehus.

Denne aftale har i praksis vist sig ikke at være nødvendig. Der er et godt samarbejde mellem regionens hospitaler og kommunens udskrivningskoordinator, men der er ikke brug for en aftale om et fysisk lokale. Dermed ønskes aftalen ikke forlænget.


  1. Træning i stedet for operation for mennesker med knæartrose.

Denne aftale ønsker forvaltningen at opsige for at tilpasse seviceniveauet med de øvrige opgaver på genoptræningsområdet.


Forvaltningen har ingen ønsker til nye supplerende sundhedsaftaler. Dermed forventes der ikke indgået en supplerende sundhedsaftale, bortset fra at forlænge aftalen for muskelskeletområdet indtil den nye regionsdækkende aftale kan behandles.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning  

Resume

I forbindelse med godkendelse af den politiske sundhedsaftale er der tradition for, at der indgås supplerende sundhedsaftaler mellem regionen og den enkelte kommune. Der gives en orientering om, at Rebild Kommune ikke forventer at indgå en supplerende sundhedsaftale.

Text

Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget.

Sagsfremstilling

Sundhedssamarbejdsudvalget har, med løbende inddragelse og input fra bl.a. de nordjyske kommuner, udarbejdet den nordjyske Sundhedsaftale 2024-2027. Sundhedsaftalen er bl.a. blevet til på baggrund af input fra et tværsektorielt politisk møde, Sundhedspolitisk Samling, den 22. november 2022, input fra Sundhedsklyngerne, samt høringssvar afgivet i perioden juni-september 2023. Her afgav Kultur- Fritids og Sundhedsudvalget i Rebild Kommune et høringssvar efter inddragelse af Handicaprådet og Ældrerådet. Det regionsdækkende patientinddragelsesudvalg har bidraget med input, og kommunalt har sundhedsaftalen været behandlet politisk i Sundhedspolitisk Dialogforum. Rebild Kommune har også deltaget i den administrative arbejdsgruppe som har skrevet aftalen.


Den nye sundhedsaftale er en politisk aftale, som via en vision, bærende principper og 3 pejlemærker med politiske målsætninger sætter retningen for samarbejdet på sundhedsområdet. De konkrete indsatser, der skal til for at udmønte sundhedsaftalen, er ikke fastlagt i sundhedsaftalen men vil blive udviklet i løbet af sundhedsaftaleperioden.


Den nationale vejledning for sundhedsaftaler fastlægger, at formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af de forløb, der går på tværs af regioner, kommuner og almen praksis med fokus på kvalitet, effekt og patienttilfredshed. Målet er, at den enkelte borger tilbydes en indsats af høj og ensartet kvalitet på tværs af regionen, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for.


Visionen i sundhedsaftalen lyder, at ”Nordjyderne bliver sundere og tager medansvar for egen sundhed med hjælp fra et sammenhængende sundhedsvæsen.”.


Der skal arbejdes henimod visionen gennem 3 politiske pejlemærker opstillet i sundhedsaftalen:


  • Et tilgængeligt og sammenhængende sundhedsvæsen: Pejlemærket handler om at skabe et sundhedsvæsen præget af nærhed, tilgængelighed og sammenhæng. Pejlemærket har særligt fokus på den ældre medicinske patient, borgere med kronisk sygdom samt borgere med svære psykiske lidelser (dvs. de målgrupper, som sundhedsklyngernes arbejde ligeledes skal fokusere på jf. bekendtgørelse).


  • Øget mental sundhed og trivsel: Pejlemærket handler om at øge den mentale trivsel og behandle psykisk sygdom med særlig fokus på børn og unge. I pejlemærket fremhæves den nordjyske tilgængelighedsanalyse samt den nationale 10-årsplan for psykiatri og mental sundhed som tiltag, der skal arbejdes videre med.


  • Styrket forebyggelse: Pejlemærket handler om at styrke forebyggelsesarbejdet i kommunerne og på hospitalerne, bl.a. ved brug af differentierede tilbud, digitale løsninger/velfærdsteknologi og fokus på borgerens egenmestring og sundhedskompetence.


Under hvert pejlemærke er opstillet politiske målsætninger, som sundhedsaftalearbejdet skal medvirke til at indfri.


I arbejdet med at indfri den kommende sundhedsaftale er der i sundhedsaftalen derudover opstillet 4 bærende principper, som er den fælles grundforståelse parterne samarbejder ud fra. Det drejer sig om:


  • Mest mulig sundhed for de fælles ressourcer: Et samlet sundhedsvæsen er nødt til at håndtere opgaverne grundlæggende anderledes for at håndtere flere borgere uden flere medarbejdere. I fællesskab skal ressourcerne benyttes bedst muligt og med en fair balance i samarbejdet.


  • Digitale løsninger og velfærdsteknologi: En øget brug af digitale løsninger og datadeling skal medvirke til at skabe et mere tilgængeligt, fleksibelt og effektivt sundhedsvæsen.


  • Sammen med borgerne sikrer vi gode forløb: Borgernes ønsker og kompetencer skal sættes i spil i det enkelte patientforløb og i udviklingen af sundhedsvæsenet. Og samtidig skal sundhedsvæsenet være tydelige om, hvem der har ”stafetten” ved sektorovergange.


  • Øget lighed i sundhed: De enkelte sundhedsindsatser og patientforløb skal kunne tilpasses den enkelte borger. Borgerne skal behandles forskelligt for at fremme lighed i sundhed.


Det er vigtigt at bemærke, at den nye sundhedsaftale er en politisk aftale, som sætter retningen for samarbejdet på sundhedsområdet, men ikke på forhånd opstiller konkrete indsatser, der skal udmønte sundhedsaftalen. Disse konkrete indsatser vil blive udviklet i løbet af sundhedsaftaleperioden i Sundhedsklyngerne i et samarbejde mellem parterne. Dette giver fleksibilitet i løbet af aftaleperioden, mere lokalt ejerskab og friere rammer.


Den politiske organisering omkring sundhedsaftalen, som ligeledes beskrives i aftalen, er i vid udstrækning fastlagt fra national side i kraft af Sundhedssamarbejdsudvalget og Sundhedsklyngerne. Dette suppleres med et årligt tværsektorielt politisk mødeforum, Sundhedspolitisk Samling.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids og Sundhedsudvalget over for byråd anbefaler at sundhedsaftalen 2024-2027 godkendes.

Resume

I henhold til sundhedsloven skal der i hver valgperiode indgås en regionalt dækkende sundhedsaftale mellem kommunerne og regionen. Sundhedsaftalen udarbejdes af Sundhedssamarbejdsudvalget, som består af politiske repræsentanter for regionen, kommunerne samt Praktiserende Lægers Organisation. Almen praksis er ikke en direkte aftalepart, men er en vigtig aktør i forbindelse med udarbejdelse og implementering af sundhedsaftalen.


Sundhedsaftalen, vedlagt som bilag, er en politisk aftale, der dækker hele Nordjylland og fastsætter rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne indenfor sundhedsområdet.

Ved godkendelse i Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner vil den nye sundhedsaftale træde i kraft den 1. januar 2024.

Text

Kultur-, Fritids- og sundhedsudvalget. Byrådet.


Monsido - statistik

Cookieinformation