Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Sagsfremstilling

I budgetproceduren for 2021-24 er der lagt op til, at udvalgene før sommerferien drøfter indholdsmæssige, og løbende nødvendige tilpasninger og prioriteringer af fagudvalgenes aktiviteter, inden for rammerne af det oprindelige budget. De indledende drøftelser kan eksempelvis være med henblik på at skabe et grundlag for et råderum indenfor udvalgets egen økonomiske ramme til politiske prioriteringer og til at imødegå udfordringer for 2021-24.

Til drøftelsen af udfordringer er udgangspunktet blandt andet resultatet af regnskab 2019, som blev behandlet på udvalgets april møde, samt økonomivurdering 1 for 2020, som behandles på nærværende møde. Herudover kan der på de forskellige udvalg være løbende sager, det er naturligt at drøfte i den tidlige budgetfase i udvalget.

I forhold til de overordnede rammer for budgetlægningen for 2021 kan det bemærkes at regnskab 2019 endte med et forbrug af likviditeten på knap 27 mio. kr. og en gennemsnitlig likviditet over 365 dage på 101,5 mio. kr. pr. 31.12.2019.

Budget 2020 blev i efteråret vedtaget med en likviditetsmæssig balance for året (bundlinje på nul). Ved regnskabsbehandlingen på aprilmøderne blev der besluttet overførsler på netto 15 mio. kr. på drift og 79 mio. kr. på anlæg. Hertil er der fremrykket anlæg og ekstraordinær vedligeholdelse for i alt 22 mio. kr. grundet Covid-19, som der dog er modtaget lånedispensation til.

Dette indebærer, at der uden eventuelle budgetmæssige udfordringer i 2020 er et betydeligt træk på kommunens likviditet. Den gennemsnitlige likviditet (set over 365 dage) er jf. ovenfor pr. 31.12.2019 opgjort til 101,5 mio. kr. Med en opsparing i uforbrugte midler på i alt 94 mio. kr. (15 + 79), er stort set hele kassebeholdningen disponeret til senere forbrug med udgangen af 2020.

Endelig er der Covid-19 situationen, der giver ekstra udgifter til minimering af smitte og smitterisiko, samt ikke mindst store merudgifter til den stigning der ses i ledigheden. Ekstraudgiften til den stigende ledighed er i ØKV1 skønnet til ca. 9 mio. kr., mens der endnu ikke er et skøn på øvrige COVID-19 relaterede udgifter. De samlede udgifter relateret til COVID-19 vil afhænge af hvor hurtigt og hvordan samfundet åbnes op igen, men der forventes et betydeligt beløb. Det kan blandt andet oplyses at kommunernes indkøbsfællesskab i sidste uge har opgjort fælles udgifter på 1 mia. kr., hvor Rebild Kommunes andel er ca 5 mio. kr. Hvor meget kommunerne kompenseres for i forhold til ekstra udgifter afventer økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen.

I forhold til de overordnede rammer kan det i den positive ende nævnes, at Rebild Kommune i den nyligt indgåede aftale om udligning får en gevinst på ca 22 mio. kr. i forhold til datagrundlaget, der ligger til grund for budget 2020. Det er ikke givet at kommunernes serviceramme øges tilsvarende den nye aftale. Det vil blive forhandlet i økonomiaftalen for 2021.

Byrådet besluttede på mødet den 22. april, at såfremt forholdene snarest normaliseres, vil det tilstræbes, at der afholdes temadrøftelse for byrådet, hvor indholdet fra det aflyste visionsseminar drøftes.

Det blev endvidere besluttet at udsende materialet, der blev udarbejdet til visionsseminaret vedrørende budgettet til byrådet. Der vil på mødet deltage en økonomikonsulent, der kort vil gennemgå det enkelte fagudvalgs materialer. Materialet er vedhæftet som bilag til denne sag.  

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.

Det fremgår af budgetprocedure for 2021-2024, som blev godkendt på byrådsmødet (nødstyre) den 22. april 2020 pkt. 33, at fagudvalgene på møderne inden sommerferien kan starte de indledende drøftelser af udvalgenes budgetgrundlag og eventuelle budgetudfordringer.

Beslutning

Drøftet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter økonomivurderingen

Sagsfremstilling

Denne økonomivurdering pr. 31. marts 2020 er, som alt andet, påvirket af corona situationen. Der er i vurderingen i et vist omfang taget højde for de udfordringer og merudgifter som vi kender til. Der er dog stadig mange ubekendte faktorer, som udviklingen i ledighed, genåbning af skoler, en ny bølge af smittespredning mv. De påvirker alle økonomien, det gælder både forbrug og den finansiering heraf, der formentlig bliver aftalt for kommunerne. Den vedhæftede vurdering skal derfor læses og forståes som et øjebliksbillede pr. 31. marts 2020 af økonomien på området.

Økonomivurderingen for Økonomiudvalget viser et mindreforbrug på 21,3 mio. kr., heri indgår overførsel af samlet mindreforbrug på 17,3 mio. kr. fra 2019. Det bemærkes at der i henhold til tidligere beslutning styres efter det oprindelige budget, således at de overførte midler ikke anvendes. Der er reelt ikke tale om et yderligere mindreforbrug, da det vurderede mindreforbrug indeholder budgetpuljen, der blev afsat i budget 2020 på 3 mio. kr. vedrørende det nye friplejehjem i Nørager + 1 mio. kr. i tekniske reguleringer, der vedrører alle øvrige områder. Samlet set er der således en forventning om at regnskabet svare til det oprindelige budget.

For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten for udvalget, som er vedlagt som bilag.

Endelig skal der for den økonomiske situation generelt henvises til punktet Budget 2021-2024 - indledende drøftelser, hvor der er en nærmere beskrivelse af den likviditetsmæssige udfordring for budget 2020 og fremad.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.

Økonomivurderingen pr. 31. marts 2020 for Økonomiudvalget viser et forventet mindreforbrug på 21,3 mio. kr.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender dagsordenen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0