Som i mange andre sammenhænge er budgetforslaget fra NT påvirket af COVID-19-situationen, og det er endnu en væsentlig usikkerhed i hvilken grad effekterne strækker sig ind i 2021. Trafikselskaberne vil i 2020 blive direkte kompenseret for eksempelvis manglende passagerindtægter og ekstra omkostninger til rengøring. Aftalen omhandler dog kun kompensation for 2020, men NT har indregnet en forventet kompensation på samlet 35,5 mio. kr., som svarer til NT's egne forventede nettomerudgifter, som for eksempel nedgang i passagerindtægter, ekstra rengøring og værnemidler.
Budgetforslaget fra NT på bustrafik og flextrafikken for Rebild Kommune vises nedenfor. Til sammenligning er NT's budgetforslag fra 2020 medtaget.

I budgetforslaget ses der en samlet stigning på 0,6 mio. kr. fra 2020 til 2021. Der er i forhold til 2020 ingen ændringer i serviceniveauet for Rebild Kommune. Stigningen ses under flextrafikken, hvor stigningen delvist kan tilskrives omkostninger som følge af kapacitetsbegrænsninger og restriktioner grundet COVID-19. COVID-19-situationen har størst indvirkning for ejerne i forhold til faktiske afregninger, som er gældende med afregningen for flextrafikken. For flextrafikken er COVID-19 kompensationen kun indregnet i forhold til mistet egenbetaling på Flexhandicap. NT's administration afventer endelig afklaring i forhold til, hvordan ejernes nettomerudgifter og mindreindtægter skal håndteres særligt i forhold til Flextrafikken.
Generelt for alle kommunerne tager NT's budgetforslag for flextrafikken udgangspunkt i aktivitetsniveauet for 2019, prisreguleret til 2021 niveau.
I NT's budgetforslag er der under Bustrafik indarbejdet en ekstraordinær post til indefrosne feriemidler som følge af den nye ferielov. Posten er samlet på 7,2 mio. kr., hvoraf Rebild Kommunes andel udgør 0,1 mio. kr. jf. fordelingsnøglen for bus-, tog- og flextrafik. NT's administration foreslår en 1-årig opskrivning af budgetforslag 2021, hvor forhøjede acontobetalinger for bustrafikken skal finansiere det samlede indefrysningsbeløb.
NT har igangsat et effektiviseringsprojekt for flextrafikken, hvor de sammen med ejerne arbejder på at realisere markante effektiviseringer på tværs af flextrafikken. Derfor er lønudgifterne til administration for flextrafikken steget fra 2020 til 2021. NT har ikke indarbejdet øgede udgifter i form af projekttiltag samt eventuelle besparelser i budgetoverslagsårene, da det præcise omfang endnu er ukendt.
Nedenfor ses fordelingen af NT's budgetforslag sammenlignet med Rebild Kommunes basisbudget for 2021

Rebild Kommunes basisbudget for 2021 udgør 26,3 mio. kr. Derfor er der ud fra budgetforslaget fra NT, tale om en merudgift på 0,9 mio. kr. i forhold til Rebild Kommunes basisbudget.