Baggrund

I Rebild Kommune er det besluttet, at der hvert andet år udarbejdes en kvalitetsrapport for dagtilbud - ligesom der gøres for skolerne. Dagtilbudsrapporten er en samlet oversigt, der vurderer kvaliteten i Rebild Kommunes dagtilbud og skaber et grundlag for den politiske drøftelse af kvaliteten, som lovbestemt skal forekomme hvert andet år. Dette skal ske med henblik på at vurdere, hvordan kommunens rammer for dagtilbud og eventuelle prioriterede indsatser for området bidrager til, at dagtilbuddene kan opfylde de krav, der følger af dagtilbudslovens afsnit II: "Dagtilbud til børn indtil skolestart".

Rapportens periode og proces

Rapporten er vedlagt i bilag og beskriver dagtilbud i Rebild Kommune i 2019 med enkelte træk frem til dags dato. I Rebild Kommune følges udgivelse af dagtilbudsrapporten med kvalitetsrapporten for skoleområdet, så kvaliteten af dagtilbud og skole drøftes samtidigt. Udgivelsen af kvalitetsrapporten på skoleområdet for Rebild Kommune skal fremover udgives i lige år, hvor rapporterterne i Rebild Kommune tidligere har været udgivet i ulige år. Derfor udgives der på ny en rapport allerede halvandet år efter seneste rapport og dækker alene primært et år; 2019. Fremover vil rapporten udkomme med et toårigt interval som tidligere, hvorfor den næste rapport vil dække over årene 2020 og 2021

Rapportens indhold er bygget op omkring emnerne: Organisatorisk kvalitet, Faglig kvalitet og Resultatmæssig kvalitet. Disse emner bidrager samlet set til at afdække, hvad der er kvalitet i dagtilbud jf. nyeste forskning.

Institutionerne har bidraget med indhold via læringsdistriktsamtaler med forvaltningen og 'omslag' til deres nye styrkede læreplaner, som udgør deres respektive pædagogiske grundlag. De respektive læreplaners pædagogiske grundlag kan frem til 1. januar 2021 findes her: https://drive.google.com/drive/folders/11iU54BFdMf8f83WfJKpVX-potnSkSMTE?usp=sharing.Efterfølgende vil de være offentligt tilgængelige på dagtilbuddenes respektive hjemmesider. Det pædagogiske grundlag beskriver, hvordan man I det enkelte dagtilbud arbejder med temaerne fra læreplanen. Temaerne vedrører blandt andet leg, læring, børnefællesskaber og dannelse. I Rebild Kommune er der udarbejdet en fælles skabelon til læreplanerne, med henblik på at skabe genkendelighed og en rød tråd i kommunens læreplaner. På den måde bliver det også nemmere for forældre og andre interesserede at orientere sig i de forskellige tilbud, der er i kommunen.

Derudover er der hentet data til rapporten fra kommunens centrale økonomisystem, Danmarks Statistik, Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingsenhed og KL. Center Børn og Unges tale/høre-konsulenter har beskrevet kommunens sprogindsats i relation til en ny analyse af kommunernes arbejde med sprogudvikling på dagtilbudsområdet, der er udkommet i maj 2020. Endelig har Team Tilsyn og Udvikling bidraget med deres faglige vurdering af kvaliteten, som de har beskrevet på baggrund af deres tilsyn i institutioner og ved dagplejere.

Dagtilbudsrapportens resultater

Rapporten konkluderer overordnet, at 2019 har været et år hvor implementering af Den styrkede pædagogiske læreplan og decentralisering af ledelse, sparring og vejledning af dagplejen har været centralt. Generelt er forvaltningens vurdering, at der arbejdes målrettet på at give børnene en hverdag i deres pasningstilbud med fokus på trivsel og udvikling. Arbejdet med den styrkede lærerplan har været med til at sætte yderligere fokus på legen, læringsmiljøet og især på børnenes perspektiv.

Rebild Kommune er fortsat en kommune i udvikling, og der er et stigende behov for pladser til pasning i dagtilbud - især i byerne. Den udvikling har betydet, at der er bygget en ny institution i Støvring samt sket udvidelse af båbe børnehaver og vuggestuer i kommunen. Desuden er der i 2020 sket en udvidelse af antallet af vuggestuer.

I den offentlige debat fylder normering fortsat. Siden 2018 er normeringeringen i Rebild steget i dagpleje og børnehave, mens normeringen er faldet i vuggestuerne. Det betyder, at antallet af børn pr. voksen er steget ved dagplejerne og i børnehaverne, samtidig med at der er blevet færre børn pr. voksen i vuggestuerne i 2019. Rebild Kommune ligger fortsat over landsgennemsnittet med en højere normering (flere børn pr. voksen). Rapporten viser samtidig, at der nu er flere midler pr. barn i dagtilbuddene, og med de yderligere budgettildelinger fra nationalt og kommunalt niveau forventes normeringen af falde yderligere i de kommende år.

I Rebild Kommune har en høj andel af personalet en pædagoguddannelse. I forhold til de nyeste sammenlignelige data lander Rebild Kommune på en 8. plads i pædagog-andel i forhold til resten af landets kommuner (KL, 2020). Jævnfær nyeste forskning, er det et af de parametre, der har størst betydning for kvaliteten i dagtilbud.

Dagtilbuddene arbejder meget med børnenes sproglige udvikling i forlængelse af den politisk vedtagne sprogstrategi. Strategien har i høj grad understøttet en øget kontinuerlig og ensartet indsats for børnenes sproglige udvikling i dagtilbuddene, hvor alle børn sprogvurderes, som minimum når de er tre år gamle.

I 2019 steg sygefraværet for dagtilbuddene generelt set, men der var tale om store forskelle tilbuddene/institutioner imellem. Der arbejdes konkret med sygefraværet de steder, hvor der er behov herfor både lokalt og samlet set i hele kommunen. Sygefraværet er jf. de nyeste data faldet igen i 2020.

Endelig viser rapporten, at der i Rebild Kommune er meget få skoleudsættelser. Det vurderes i høj grad at tilskrives det store fokus på gode overgange, der er i alle distrikter særligt i og omkring mini-SFO.

Decentralisering af dagplejens ledelse, sparring og vejledning i 2019 har medført, at de lokale kompetencer er kommet tættere på dagplejen, og det er forventningen, at det kan være med til at styrke samarbejde og vidensdeling på tværs af dagtilbuddene, så dagplejere i højere grad kan profitere af de lokale ressourcepersoner, ligesom ressourcepersonerne såvel som medarbejdere i daginstitutionerne får et større kendskab til dagpleje-området.

Tilsynsteamet ser generelt en faglig udvikling i dagtilbuddene fra år til år, hvor dagtilbuddene arbejder konstruktvt videre i forlængelse af dialogmøder med daginstitutioner og dagplejere. Det vurderes i høj grad at være med til at højne kvaliteten af den pædagogiske praksis i Rebild Kommune til gavn for alle kommunens børn i pasning.

Ingen

Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at Dagtilbudsrapport 2019 godkendes.

Beslutning fra Børne- og Familieudvalget, 2. september 2020, pkt. 101:

Indstilles godkendt.

Udvalget roser den flotte indsats i kommunens dagtilbud.

Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Arbejdsgruppen bag MeNaTeket er nu så langt i deres proces, at de kan påbegynde at søge fundmidler. I den forbindelse har gruppen ønsket forudbetaling af 305.000kr af de 10 mio. kr afsatte midler til præprojektering og opstartsproces. Dette indebærer blandt andet arkitektbistand og energiberegninger og er en forudsætning for, at MeNaTeket kan søge fonde til yderligere finansiering. Da midlerne først er afsat på budget i henholdsvis 2022 (6.35 mio kr) og 2023 (3.65), kræver en forudbetaling at Byrådet beslutter at fremrykke de afsatte midler.

Den 13. maj 2020 blev Kultur- og fritidsudvalget orienteret om status for de 4 store anlægsprojekter (MeNaTeket, Haverslev Idræt- og Kulturcenter, Aarstrup multihus og STUB-huset). Statusberetning fra arbejdsgruppen omkring MeNaTeket var som følger:

Udfordringer

• Covid-19 har udfordret arbejdet, da det er vanskeligt at mødes i arbejdsgrupperne.
• Den tilknyttede landskabsarkitekt, der skulle beskrive udearealer, har ikke længere mulighed for at arbejde på projektet.
• Landskabsarkitekten har dog set på udfordringen med landskabets niveauforskel. Det vurderes, at det videre arbejde med denne udfordring ikke kan foretages uden beregninger og vurdering af jordbundsforhold. Det estimeres til at koste 60.000kr.
• Vurderingsarbejdet med hensyn til niveauforskel i landskabet er vigtigt, da udeareal, adgangsforhold og p-pladser skal være beskrevet i fondsansøgninger.

Arbejdsgruppens efterspørgsler

• Det er vanskeligt at søge fondsmidler til projektering, særligt i forbindelse med beskrivelser og beregninger af niveauforskellen. Derfor er der behov for midler til denne proces. Det gælder:
• beregninger og måling på energi og varmetab for det eksisterende (energioptimering og bæredygtighed)
• ovennævnte udgift til landskabsarkitekt til udearealer samt beskrivelse af indretning (valg af materialer også i forhold til bæredygtighed)

Arbejdsgruppen har til hensigt, på baggrund af ovenstående, at ansøge Kultur- og Fritidsudvalget om midler til projekteringsarbejdet, enten gennem ekstra bevilling eller frigivelse af midler.

Forvaltningen har på baggrund af statusberetningen bedt arbejdsgruppen bag MeNaTeket om at beskrive deres udfordringer med projektering yderligere, herunder økonomiske forhold.

Forvaltningen har nu fra arbejdsgruppen bag MeNaTeket modtaget en ansøgning om frigivelse af midler til opstartsproces. Ansøgning, opgavebeskrivelse og tilbud findes i bilag.

Ansøgningen gengives i hovedtræk nedenfor:

Et krav fra fonde er, at man godtgør, at der må bygges på pågældende placering. Således skal selve byggeriet være beskrevet i forhold til byggetilladelse og placeringen i landskabet, hvor den store niveauforskel ved Øster Hornum Hallen udfordrer, således både i forhold til skrænten ned mod fodboldbanen, uderummet og p pladser. Antallet af p pladser og placering af disse er endvidere obligatorisk at få beskrevet løsning på. Ligesom klimasikring bla klimaskærm, regnvand og energi skal beskrives. Opgaver som kræver professionel rådgivning og samarbejde med Rebild kommune. Hvor man i kontakten med Rebild kommune omkring bla p pladser har efterspurgt oplæg fra projektgruppen. Endvidere har vores byggegruppe arbejdet med bæredygtighed, som også er obligatorisk i forhold til fonde bla. energiforhold og klimavenlige løsninger. Også her mangler en professionel vurdering vedr. forhold omkring konstruktionen af byggeriet og energiberegninger for, at energi forbedringen kan færdig beskrives. Byggegruppen har haft kontakt til bla Cowi, som har rådgivet os gratis som led i deres sociale profil, men når det gælder konstruktionsberegninger osv, er der brug for et kontraktforhold, så rådgivers forsikringsforhold er dækket korrekt ved den type rådgivning. det samme gælder beregninger omkring energi. Vi har udgifter til denne præproces, som er nødvendige. Lokalbefolkningen i Øster hornum og foreninger har allerede ydet stor støtte. Vi har brug for tilførsel af yderligere midler til projekt processen for at kunne få projektbeskrivelsen til fondene helt i mål. Konkret gælder det til i forhold til udearealer, energi osv.

● Udgift til landskabs arkitekt til beskrivelse af udearealer både i forhold til funktion, beplantning (inkl. biodiversitet), p plads- og adgangsforhold, regnvand,

skybrudssikring og kloakeringsforhold.

● Screening af den skitserede tilbygning i forhold til energi, teknik og konstruktive forhold. Inkl. beregninger og måling på energi og varmetab for det eksisterende ( i

forhold til energioptimering som en del af bæredygtigheden for stedet)

● Beskrivelse af forhold omkring energi og installationer inkl forhold omkring klimaskærm, energioptimering og forsyningsforhold.

● Udgift til arkitekt til at få bearbejdet og ajourført projektmappe med ovenstående.

Således ansøger vi hermed KFU og byråd om, at Rebild kommune, ligesom man har gjort ved tidligere projekter, frigiver midler til disse opgaver hhv. 59.000 kr. ekskl. moms samt 185.000 kr. ekskl. moms.

Forvaltningens bemærkning

Forvaltningen gør opmærksom på, at Rebild Kommune vil bære risikoen ved at forudbetale tilskuddet, forstået således at hvis det senere viser sig, at projekt MeNaTeket ikke realiseres, er det forudbetalte tilskud "tabt", medmindre Rebild kommune gør krav om tilbagebetaling. Forvaltningen gør videre opmærksom på, at beslutningen kan danne præcedens for fremtidige projekter.
Besluttes det, at der ikke forudbetales tilskud til MeNaTeket, er alternativet, alt andet lige, at projektet bliver yderst vanskeligt at realisere.

Lignende sag har været behandlet i Byrådet den 1. juni 2017. Byrådet besluttede i forbindelse med 100-personerssalen, at frigive 100.000 til præprojektering (udarbejdelse af materiale til fundsansøgninger). Midlerne blev ikke fremrykket, men dog frigivet til lignende proces, som MeNaTeket nu søger om.

I 2022 og 2023 er der afsat 6,35 og 3,65 mio. kr. til MeNaTeket i Øster Hornum. Arbejdsgruppen angiver, at det fuldt etablerede projekt forventes at beløbe sig til 30 mio. kr. excl. moms. Etape 1 forventes gennemført for 5 mio. kr. excl. moms og etape 2 forventes gennemført for 25 mio. kr. excl. moms.

MeNaTeket ansøger nu om frigivelse og udbetaling af i alt 244.000 kr ekskl. moms. Da MeNaTeket ikke er momsregistreret betyder det, at de skal have beløbet inkl. moms, altså 305.000 kr. Beløbet tages af de allerede afsatte anlægsmidler til projektet.

Da beløbene er afsat i henholdsvis 2022 og 2023, vil en udbetaling i 2020 kræve, at Byrådet beslutter en fremrykning af det ansøgte beløb, 305.000 kr.

Der er i 2019 afsat 1,9 mio kr til udviklingsprojektet i Aarestrup. I 2020 er der afsat 3,0 mio kr til udviklingsprojektet i Haverslev. Begge projekter forventes tidligst udbetalt i 2021.

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiudvalget og Byråd indstiller, at 305.000 kr af de afsatte anlægsmidler til MeNaTeket fremrykkes fra 2022 til 2020 og at beløbet samtidig frigives.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 2. september 2020, pkt. 85:

Godkendt.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede samtidig, at der skal fastsættes nogle generelle principper for, hvordan anlægsprojekter i fremtiden kan få forudbetalt tilskud, således at der sikres ensartede vilkår for alle. Det gælder i forhold til omfang og formål med forudbetaling. Forvaltningen udarbejder et oplæg til principper til behandling i udvalget.

Rasmus Rask deltog ikke i behandlingen af sagen.