Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Leon Sebbelin, Holger Pedersen, Peter Hansen, Maybritt Toft Pedersen og Lene Aalestrup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Som stedfortræder for Holger Pedersen deltog Peter Bak

Som stedfortræder for Peter Hansen deltog Bruno Nielsen

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalg og byråd tilkendegiver, at de støtter, at Regeringsanlæg, REGAN Vest bliver optaget på tentativlisten for UNESCO´s verdensarv.

Kultur- og Fritidsudvalget, 7. februar 2018, pkt. 20:

Indstilles godkendt.

Peter Hjulmann deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomiudvalget, 14. februar 2018, pkt. 43:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Der er ingen økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser set i forhold til at blive optaget på tentativlisten udover arbejdstimer.

Hvis man senere ønsker at arbejde videre med en nominering set i forhold til at komme på Verdensarvlisten, så vil der være økonomiske udgifter forbundet hermed. En foreløbig vurdering baseret på lignende projekter i Danmark indikerer, at der i givet fald skal forventes en udgift på min. 1 mio.kr. og 2-3 årsværk i en periode.

Sagsfremstilling

Kulturministeriet har åbnet for forslag til UNESCO´s Verdensarvliste, den såkaldte Tentitativliste. Forslag skal sendes til Slots- og Kulturstyrelsen senest den 16. marts 2018.

Byrådet skal give en positiv tilkendegivelse, hvis Rebild Kommune ønsker, at REGAN Vest optages på tentativlisten for UNESCO´s Verdensarv. Dette sker på initiativ af Nordjyllands Historiske Museum. Det er første skridt før en eventuel indskrivning på Verdensarvlisten.


UNESCO´s Verdensarvkonvention fra 1972 har til formål at beskytte kultur- og naturarv af enestående universel værdi for menneskeheden gennem optagelse af steder på verdensarvlisten.
Kultur- og naturarv kan omfatte monumenter, bygninger, byggerier, kulturlandskaber eller naturområder. Det kan være naturskabt, menneskeskabt eller skabt af mennesker og natur i fællesskab. Det kan være bygningsværk som repræsenterer et vigtigt historisk udviklingstrin. Verdensarvkonventionen er ratificeret af 193 lande, og er dermed den UNESCO konvention, som flest stater har undertegnet. Verdensarv er dermed også et globalt brand.

Regeringsanlæg Vest, REGAN Vest besidder de kvaliteter, som optagelse på tentativlisten for UNESCO´s Verdensarv kræver. Anlægget "Vil kunne gå hele vejen". Kommunens arbejde med yderligere destinationsudvikling inddrager REGAN Vest som et af de væsentligste fyrtårne sammen med Rold Skov, Rebild Bakker og vores bosætnings- og erhvervstilbud. Regeringsanlæg Vestdanmark, REGAN Vest, er beliggende ved det fredede Lindenborg Ådal, på grænsen til Rold Skov. REGAN Vest består af et 5.500m2 stort atomsikret beskyttelsesanlæg, beliggende 60 meter under en naturlig kridt/kalkformation, en maskinmesterbolig på 132m2 og en kombineret garage/transformatorstation. Alle bygninger er i 2014 blevet fredet, efter de var taget ud af det aktive beredskab. Det underjordiske anlæg strækker sig over et areal på 27ha. som samtidig erklæres som bufferzone. Bufferzonen indeholder enkelte synlige konstruktioner, som er forbundet med det underjordiske anlæg. (Se Kortbilag1, 2 og 3 - illustration 1,2 og 4).Til etablering af parkering, udstillingsbygning, besøgsfaciliteter og læringscenter reserveres et udviklingsområde mod Røde Møllevej på 8.600m2.Begrundelsen for optagelse af REGAN Vest skriver sig ind i følgende to UNESCO-kriterier:
Kriterie II: Vise et vigtigt samspil mellem menneskelige værdier, i en periode eller inden for et kulturelt område i verden, i forbindelse med udviklingen i arkitektur eller teknologi, monumental kunst, byplanlægning eller landskabsuformning.
Kriterie IV: Være et særligt eksempel på en bestemt type bygning, arkitektonisk eller teknologisk samhørighed eller et landskab, som illustrerer et eller flere betydningsfulde stadier i menneskets historie.
Derudover er UNESCO optaget af bæredygtig turisme og herunder den lokale opbakning og inddragelse.
Proces
Der er to step - Step 1 er en forudsætning for senere at kunne tage step 2:

  1. En tilkendegivelse af, om Rebild Kommune ønsker at REGAN Vest optages på UNESCO´s Verdensarvliste, den såkaldte Tentitativliste. Optagelse på Tentativlisten er første skridt før en eventuel indskrivning på Verdensarvlisten. Forslag til tentativlisten skal sendes til Slots- og Kulturstyrelsen senest den 16. marts 2018. Efter modtagelsen af forslagene indhenter Slots- og Kulturstyrelsen udtalelser fra de uafhængige faglige eksperter i de danske nationalkomiéer under henholdsvis ICOMOS (International Council on Monuments ans Sites) eller iUCN (International Union for Conservation of Nature). Derudover tager Slots- og Kulturstyrelsen kontakt til relevante lokale institutioner og ngo´er for at sikre, at den lokale opbakning er til stede. Slots- og Kulturstyrelsen indstiller herefter, på baggrund af den indhentede viden og tidligere erfaring, til ministeren, hvilke steder, der forslås optaget på tentativlisten. Det er ministeren, der træffer den endelige beslutning om listens sammensætning. Beslutningen om hvilke emner, der vil blive optaget på tentativlisten, vil blive meldt ud i begyndelsen af sommeren 2018.
  2. Hvis REGAN Vest optages på tentativlisten, så kan der arbejdes videre med en nominering set i forhold til at komme på Verdensarvlisten. Fra de enkelte forslag er kommet på tentativlisten til en eventuel indskrivning på verdensarvslisten ligger et omfattende arbejde med at beskrive stederne og begrunde, hvorfor og hvordan de udvalgte forslag opfylder kriterierne, og hvordan vi vil beskytte dem, så de kan opleves af kommende generationer. En verdensarvsnominering er ikke en enkel sag. Der stilles derfor også høje krav til forskning, beskyttelse, forvaltning og formidling. Det er en forudsætning, at der er såvel kommunal som stærk opbakning på stedet til en nominering. Derudover er selve udarbejdelsen af en nominering meget ressourcekrævende. De emner, der stilles forslag om, må derfor kunne leve op til alle disse krav, hvis projektet skal lykkes.
    Når et sted optages på verdensarvlisten markerer det, at stedet er betydningsfuldt - ikke kun for befolkningen i det pågældende land, men for hele menneskeheden. Det danske rigsfællesskab har i dag ni steder optaget på Verdensarvslisten: Jelling Monumenterne, Roskilde Domkirke, Kronborg Slot, Ilulissat Isfjord, Stevns Klint, Vadehavet, Christiansfeld,  Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland samt Kujataa.
    Christiansfeld er et eksempel på et sted, som i mange år var på tentativlisten, inden der aktivt blev arbejdet videre for en nominering til Verdensarvlisten. Christiansfeld kom på tentativlisten i 1993 og blev nomineret i 2015. Også Amilienborg har i en årrække været at finde på tentativlisten. 

Resume

Sagen afgøres i: ByrådetKulturministeriet har åbnet for forslag til UNESCO´s Verdensarvliste, den såkaldte Tentitativliste. Forslag skal sendes til Slots- og Kulturstyrelsen senest den 16. marts 2018.

Byrådet skal give en positiv tilkendegivelse, hvis Rebild Kommune ønsker, at REGAN Vest optages på tentativlisten for UNESCO´s Verdensarv. Dette sker på initiativ af Nordjyllands Historiske Museum. Det er første skridt før en eventuel indskrivning på Verdensarvlisten.

Beslutning

Gert Fischer blev erklæret inhabil og deltog ikke i behandlingen af sagen.

Godkendt.

Leon Sebbelin, Holger Pedersen, Peter Hansen, Maybritt Toft Pedersen og Lene Aalestrup deltog ikke i behandlingen af sagen.

Som stedfortræder for Holger Pedersen deltog Peter Bak

Som stedfortræder for Peter Hansen deltog Bruno Nielsen

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur og Fritidsudvalget pålægger svømmehallen at afsætte minimum 5% af anlægssummen til uforudsete udgifter i anlægsprojektet

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler,

- At anlægsmidlerne til Støvring Multihus frigives (6,35 mio. kr.)

- At støtten til projektet udbetales i rater, der følger Støvring Svømmehals rateplan i forhold til entreprenør.

Kultur- og Fritidsudvalget, 7. februar 2018, pkt. 21:

Kultur- og Frtidsudvalget pålægger svømmehallen at afsætte minimum 5% af anlægssummen til uforudsete udgifter i anlægsprojektet. Udvalget forudsætter i øvrigt, at svømmehallen selv afholder alle udgifter til uforudsete udgifter i byggeprojektet ud over de 57.000 kr., som er afsat.

Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalg og Byråd

- At anlægsmidlerne til Støvring Multihus frigives (6,35 mio. kr.)

- At støtten til projektet udbetales i rater, der følger Støvring Svømmehals rateplan i forhold til entreprenør.

Gert Fisher blev erklæret inhabil og deltog ikke i behandlingen af sagen.

Peter Hjulmann deltog ikke i behandlingen af sagen.

Økonomiudvalget, 14. februar 2018, pkt. 44:

Indstilles godkendt som indstillet af Kultur- og Fritidsudvalget.

Økonomi

I forbindelse med budgetaftalen for 2015 har Byrådet bevilliget støtte til en tilbygning til Støvring Svømmehal på 5 mio.kr.. Endvidere har byrådet givet en tillægsbevilling i forbindelse med budgetaftale 2017 på 1,5 mio. kr. til projektet. Det er således besluttet, at projektet tildeles i alt 6,5 mio. kr. Heraf en mindre del, 150.000 kr., allerede frigivet og udbetalt til projekteringsudgifter. Der anmodes således om at 6.350.000 kr. frigives.

Forvaltningen foreslår, at støtten udbetales i rater, der følger de rater/ den rateplan, som Støvring Svømmehal skal betale til entreprenør.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0