Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller:

at kommunaldirektør Jes Lunde bemyndiges til at underskrive sammen med borgmester Leon Sebbelin eller 1. viceborgmester Morten Lem

at direktør Vibeke Lei Stoustrup eller direktør Flemming Lehbert Sørensen eller direktør Charlotte Larsen bemyndiges til - i Jes Lundes fravær - at underskrive sammen med borgmester Leon Sebbelin eller 1. viceborgmester Morten Lem

at tegningsretten ved ansøgninger om værgemål - der i dag er tillagt kommunaldirektøren - i dennes fravær tillægges én af direktørerne

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 177:

Indstilles godkendt.

Sagsfremstilling

Af § 32 i Lov om kommunernes styrelse fremgår det:

"Dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser, skal underskrives af kommunalbestyrelsens formand eller næstformand (næstformænd) og en person, der er bemyndiget dertil af kommunalbestyrelsen".

Alle de udpegede skal være personligt udpegede af byrådet, således at deres navne fremgår af beslutningsprotokollen. Det er ikke tilstrækkeligt, at beføjelsen er knyttet til en bestemt stilling.

Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvem der kan udpeges, men det er forudsat, at det enten er et medlem af byrådet eller en person, der er ansat i kommunen.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Revidering af tegningsret og underskriftbemyndelse i forbindelse med direktør Charlotte Larsen's tiltræden den 1. maj 2018. Bemyndigelse til underskrivelse af dokumenter vedrørende køb og salg af fast ejendom, optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtigelser.

Beslutning

Drøftet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at økonomivurderingen drøftes. 

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 175:

Drøftet.

Sagsfremstilling

Hermed årets anden vurdering af forventet resultat for 2018 for Rebild Kommune. Som udgangspunkt er vurderingen på baggrund af forbruget pr. 30. juni 2018, dog er der i videst muligt omfang taget højde for kendte og forventede afvigelser resten året.

Mindreforbruget på driften skal især findes på Økonomiudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalgets områder.

På arbejdsmarked er det især lav ledighed og integration der giver færre udgifter til forsørgelse, mens det på Økonomiudvalgets område er de tværgående fællesudgifter (forsikringer/risikostyring, pensioner og indkøb, der er mindre end budgetteret, herunder især overførsler af mindreforbrug fra tidligere år.

Børne- og Familieudvalget og Sundhedsudvalget viser merforbrug. Det er for Børne- og Familieudvalget især skoleområdet samt det specialiserede område for børn og unge. For Sundhedsudvalget er det især ældreområdet, der er udfordret af implementering af Nexus-systemet og akutpladser, samt medfinansiering til regionerne af sundhedsvæsenet.

Befolkningen i Rebild Kommune er stadig inde i en positiv udvikling og pr. 1. august var der 29.920 indbyggere i kommunen, hvilket er 201 mere end samme tidspunkt i 2017.

Nedenfor ses budget, forventet regnskab og afvigelse for drift og anlæg.


For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingsrapporten, der er vedhæftet som bilag.

Den vedhæftede økonomivurdering læses sådan.

  • Første side viser: Hovedtal for kommunens regnskab med pil for markering af, om der er tale om mer- eller mindreforbrug, samt en graf med likviditet og en med befolkning.
  • Herefter kommer sider med finansiering, serviceudgifter og anlæg.
  • På de efterfølgende sider vises første side fra økonomivurderingerne for de enkelte udvalg. 

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

I årets anden økonomivurdering for Rebild Kommune forventer vi mindreforbrug både på drift og anlæg - 2,2 mio. kr. på drift og 54,3 mio. kr. på anlæg. Heri er indregnet overførsler fra 2017 på 30,2 mio. kr. på drift og 65,5 mio. kr. på anlæg.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0