Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Beslutning

Godkendt som indstillet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller

at Teknik- og Miljøudvalget godkender ændringerne i håndhævelsesvejledningen for ikke-almene vandforsyninger (bilag 1)
at Teknik- og Miljøudvalget beslutter at differentieringen af de ikke-almene vandforsyninger i sagsbehandlingen fremover skal ske efter løsningsmodel B (bilag 2)

Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2018, pkt. 126:

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget bestående af Morten Lem, Jeanette Sagan og Kim Edberg ønskede at godkende som indstillet.

Ole Frederiksen og Anna Oosterhof begærede sagen i byrådet.

 Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 183:

Et flertal (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Den sociale Fælleliste) indstiller til godkendelse.

Venstre ønsker sagen i byrådet. 

Økonomi

Den foreslåede Løsningsmetode B kan løses med de nuværende ressourcer på området.

Sagsfremstilling

Der er kommet ny drikkevandsbekendtgørelse, og derfor er der behov for et nyt administrationsgrundlag for opfølgning på vandkvalitetssager hos ikke-almene vandforsyninger. Den nuværende håndhævelsesvejledning, som forvaltningen hidtil har administreret efter, er vedtaget af TMU d. 27.09.2011.

Ikke-almene vandforsyninger

I Rebild Kommune er der ca. 1200 ikke-almene vandforsyninger. En ikke-almen vandforsyning er en vandforsyning, der forsyner 1-9 husstande. Det er forskelligt, hvordan en vandforsyning skal kontrolleres. Det der afgør hvilken kontrol, der skal foretages er hvor meget vand der indvindes, hvor mange husstande der forsynes og hvilken type forbruger vandet leveres til. I nedenstående tabel kan ses opdelingen af vandforsyningerne.

Kategori

Antal forsyningsanlæg

Kontrol af drikkevandet

Forsyner 1 husstand med mindre end 10 m3 pr dag og ikke til offentlig eller kommerciel aktivitet

Ca. 867

Ingen obligatorisk kontrol

Forsyner 2-9 husstande med mindre end 10 m3 pr dag og ikke til offentlig eller kommerciel aktivitet

Ca. 83

Forenklet kontrol hvert 5. år

Leverer vand til kommerciel eller offentlig aktivitet eller leverer mere end 10 m3 drikkevand pr dag

Ca. 320

Kontrolprogram, der er fastsat jævnfør Drikkevandsbekendtgørelsen

I ”Bilag 1 – ”Ændringer til det eksisterende administrationsgrundlag” er det beskrevet hvordan de forskellige sagstyper hidtil har været håndteret, og hvordan forvaltningen foreslår håndteringen ændret i forhold til de nye regler. Forvaltningen foreslår bl.a. at der ændres på reaktionen ved overskridelser af kvalitetskravet for nitrat, så der ikke længere tillades nitratindhold mellem 50 og 100 mg/l.

Der er i bilag 2 præsenteret to mulige løsningsmodeller (Løsningsmodel A og Løsningsmodel B) til håndteringen af de enkeltindvindere, der ikke længere er omfattet af obligatorisk kontrol samt forslag til håndteringen af vandkvalitetssager i overgangsperioden mellem den gamle og nye håndhævelsesvejledning.

I løsningsmodel B lægges op til, at vandforsyninger omfattet af obligatorisk kontrol (kontrolprogram eller forenklet kontrol) håndteres efter Bilag 2. Enkeltindvindere uden obligatorisk kontrol med kendte forureninger "sættes fri" med information om forureningens potentielle skadevirkninger og anbefalinger om tiltag. Derved vurderer forvaltningen, at enkeltindvinderne har den tilstrækkelige viden til at kunne reagere på en måde så de kan sikre egen sundhed.

Løsningsmodel A beskriver en model hvor enkeltindvindere med kendte forureninger, håndteres på samme måde som ved øvrige forsyninger (efter Bilag 2) og f.eks., ved et nitratindhold på mere end 50 mg/l, skal have en anden vandforsyning eller forbedre vandkvaliteten.

Forvaltningen indstiller, at udvalget vælger løsningsmodel B, da denne model vurderes at være tilstrækkelig og kan løses med eksisterende ressourcer.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet

Den tidligere vedtagne Håndhævelsesvejledning, for opfølgning på vandkvalitetssager hos ikke-almene vandforsyninger, ikke stemmer overens med ny lovgivning på området, skal der vedtages et nyt administrationsgrundlag . Samtidig er der også kommet ny viden om nitrats potentielle skadevirkninger.

Beslutning

For godkendelse som indstillet af ØK stemte 17 (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Den sociale Fællesliste)

Imod stemte 8 (Venstre)

Godkendt

Venstre ønsker ikke at bruge kommunale midler på at opsætte og administrere drikkevandsskilte rundt i landskabet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at der opsættes skilte ved sårbare drikkevandsområder i de 2 foreslåede pilotområder.

Teknik- og Miljøudvalget, 15. august 2018, pkt. 124:

Kim Edberg og Morten Lem ønskede at godkende som indstillet.

Jeanette Sagan forbeholdt sig stillingtagen.

Ole Frederiksen og Anna Oosterhof begærede sagen i byrådet.

Økonomiudvalget, 22. august 2018, pkt. 185:

Et flertal (Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Den sociale Fælleliste) indstiller, at forvaltningen undersøger holdningen hos alle vandværker.

Venstre ønsker sagen i byrådet.

Økonomi

Permanente ikke-reflekterende skilte kan laves for ca. 900 kr. pr. m2. Det vil sige, at hvis skiltet ca. skal være 50X50 cm kommer skiltet ca. til at koste 225 kr. Dertil skal lægges ca. 600 kr. til en galge til at holde skiltet, samt ca. 900 kr. til at grave galgen ned samt montere skiltet i galgen, det vil sige at prisen på et skilt med galge og montering ca. bliver 1.725 kr. For de 24 skilte som foreslået i pilotprojektet bliver det en pris på 41.400 kr som findes på Center Natur og Miljøs drift.

Sagsfremstilling

I forlængelse af temamødet om grundvand på TMU den 13. juni 2018 har forvaltningen udarbejdet et forslag om opsætning af skilte ved sårbare drikkevandsområder.

Skiltene skal medvirke til at øge befolkningens fokus på beskyttelse af drikkevandet bl.a. i forbindelse med beredskabssituationer. I Sverige og Tyskland er også opsat permanente skilte i indvindingsområder og vandbeskyttelsesområder for at øge fokus på beskyttelsen af drikkevandet. Forvaltningen forventer, at skiltning også i Rebild Kommune vil kunne gøre en forskel og medvirke til en ændret adfærd hos private grundejere samt et større fokus i beredskabssituationer.

Udkast til udformning af skilte, lovgivning ifht. skiltning herunder tilladelser samt foreløbige forslag til placeringen af skiltene er vist i bilag 1.

Der foreslås opsat 24 skilte langs større veje i 2 pilotområder, hvor grundvandet er sårbart. Pilotområderne ligger ved Torsted og Skørping / Rold Skov hvor der p.t. er indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i høring. Områderne inkluderer indvindingsoplande til vandværkerne: Skørping, Gammel Skørping, Rebild, Rebild Skovhuse, Sejlstrup, Aarestrup, Ersted Hede og Suldrup - Hjedsbæk Vandværk. Disse vandværker er kontaktet og har vist interesse for idéen.

Forvaltningen foreslår, at opsætning af skilte ledsages af en informationskampagne. Skiltningen evalueres efterfølgende, og herefter besluttes, om der skal opsættes skilte ved sårbare drikkevandsområder i den resterende del af kommunen.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0