Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at udkast til årsregnskab godkendes.

Sagsfremstilling

Mariagerfjord Kommune har, på vegne af I/S Gunderup Deponi, udarbejdet et regnskab dækkende perioden fra 1. januar 2018 til 31. december 2018.

Siden 2014 er driften af det nedlukkede deponi i Gunderup blevet varetaget af et formaliseret samarbejde mellem Randers, Rebild og Mariagerfjord Kommuner. Samarbejdet, herunder samarbejdsaftalen, er godkendt af de respektive Byråd.

Samarbejdets forpligtelser vedrører blandt andet udgifter til følgende opgaver:

  • Retablering og slutafdækning af deponiet
  • Bortskaffelse af spildevand
  • Analyser af spildevand og grundvand
  • Drift og vedligehold af pumpesystem til spildevand

Forpligtelsen kan række 20 - 40 år frem i tiden, og samarbejdet skal være gældende indtil forpligtelserne ophører.

Da deponiet var aktivt, blev der afsat midler til at dække udgifterne til forpligtelserne. Udgifterne dækkes derfor af en økonomisk pulje på ca. 15,4 mio. kr. (ultimo 2018).  

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab vurderer, at udkast til årsregnskab i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

I forlængelse af den politiske behandling af udkast til årsregnskab, vil regnskabet blive påtegnet af BDO, ledelsen og samarbejdsgruppen.

Regnskabet

I regnskabsåret 2018 er der konteret et driftsresultat på -73.320 kr. I 2018 var der budgetteret med et driftsresultat på -686.805 kr.

Regnskabet for 2018 afviger fra budgettet pga. følgende:

  • Flere indtægter (renteindtægter/udbytte) i forhold til 2017.
  • Færre udgifter til bortskaffelse af spildevand (mindre nedbør).
  • Udgift til udskiftning af spildevandspumper mv. er udskudt til 2019.

Selvom deponiet er lukket, skal der fortsat opsamles spildevand samt udtages prøver af spildevand, grundvand mm. I en periode fra år 2018 til juni 2021 vil der desuden blive udført en slutafdækning af deponiet.

Samarbejdet Gunderup Deponi har udarbejdet en grafisk fremstilling af de forventede årlige udgifter fra 2019 til 2025 (bilag). I de kommende 3 år forventer Gunderup Deponi øgede udgifter i forbindelse med slutafdækning og udskiftning af spildevandspumper mv. Herefter forventer Gunderup Deponi, at de årlige udgifter primært vil omfatte udgifter til bortskaffelse af spildevand og udgifter til analyser af spildevand og grundvand.

Samarbejdets samlede beløb til afholdelse af udgifter er pr. 31. december 2018, 15.369.868 kr.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet.

Siden 2014 er driften af det nedlukkede deponi i Gunderup blevet varetaget i et samarbejde mellem Randers, Rebild og Mariagerfjord Kommuner. Årsregnskab for 2018 fremlægges til godkendelse.

Beslutning

Udvalget drøftede budgetgrundlag og –udfordringer, herunder hvordan udvalget kan fremme dialog om budgetforudsætninger. Udvalget drøftede budgetgrundlag og –udfordringer, herunder hvordan udvalget kan fremme dialog om budgetforudsætninger.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at fagudvalgene starter de indledende budgetdrøftelser for 2020-23 indenfor egne budgetrammer.

Børne- og Familieudvalget, 3. april 2019, pkt. 43:

Udvalget ønsker budgetnotat på Fælles Indsats.

Arbejdsmarkedsudvalget, 7. maj 2019, pkt. 40:

Drøftet.

Udvalget vil gerne have udarbejdet budgetnotater om investeringsmuligheder ift. styrket fastholdelsesindsats på sygedagpenge, jobafklaringsforløb og ungeindsats, herunder erhvervsplaymaker. Derudover vil udvalget gerne have genberegnet budgetnotat om ressourceforløb fra 2018.

Sundhedsudvalget, 7. maj 2019, pkt. 55:

Drøftet.

Børne- og Familieudvalget, 7. maj 2019, pkt. 60:

Drøftet.

Udvalget ønsker notat på budgetudfordring på transport.  

Økonomi

jf drøftelser

Sagsfremstilling

På møder i fagudvalgene i henholdsvis marts og april måned var der budgettemadrøftelse på dagsordenen, hvor udvalgene fik en præsentation af budgetgrundlag, budgetproces, budgetmodeller, økonomi nøgletal, proces m.v.

I budgetproceduren for 2020-23 er der endvidere lagt op til, at udvalgene inden sommerferien kan drøfte budgetgrundlag, løbende nødvendige tilpasninger og prioriteringer af fagudvalgenes aktiviteter, inden for rammerne af udvalgets eget oprindelige budget. De indledende drøftelser kan eksempelvis være med henblik på, at skabe grundlag for økonomisk råderum indenfor udvalgets eget budget til politiske prioriteringer og eventuelt til at imødegå budgetudfordringer for 2020-23.

Til drøftelsen af udfordringer er udgangspunktet blandt andet resultatet af regnskab 2018, som blev behandlet på udvalgets møde i april, samt den første økonomivurdering for 2019, som behandles på nærværende møde. Herudover kan der på de forskellige udvalg være løbende sager, der kan drøftes i den tidlige budgetfase i udvalget.

Resultaterne af fagudvalgenes drøftelser kan herefter indgå i den samlede budgetarbejde for Byrådet, herunder eventuelt på temadrøftelsen i Byrådet i juni måned før byrådets møde.

Resume

Sagen afgøres i: Arbejdsmarkedsudvalget, Sundhedsudvalget, Børne- og Familieudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget


Det fremgår af budgetprocedure for 2020-2023, som blev godkendt på byrådsmødet den 28. februar 2019, at fagudvalgene på møderne inden sommerferien kan starte de indledende drøftelser af udvalgenes budgetgrundlag og eventuelle budgetudfordringer.  

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0