Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Økonomi

Ændringen har ingen økonomiske konsekvenser, da ressourcerne omprioriteres indenfor området.

Sagsfremstilling

Et forebyggende hjemmebesøg er en samtale mellem en kommunal medarbejder og en ældre. Samtalen foregår i borgerens hjem, hvor medarbejderen med en sundhedsfaglig tilgang rådgiver og vejleder om udnyttelse af egne ressourcer og mestring af eget liv. De forebyggende hjemmebesøg har en dokumenteret effekt i forhold til at øge livskvaliteten hos ældre og udsætte deres behov for hjælp fra kommunen.

I den nuværende kvalitetsstandard er medarbejdernes kompetencekrav fastsat til en ikke nærmere defineret sundhedsfaglig uddannelse. På baggrund af erfaringerne med den nuværende kvalitetsstandard anbefales dette ændret til et krav om, at medarbejderne er uddannede sygeplejersker. I over halvdelen af de nordjyske kommuner er det et krav i kvalitetsstandarden, at medarbejderne specifikt skal være autoriseret sundhedspersonale, og i flere kommuner med en mellemlang videregående uddannelse som fx sygeplejerske.

Kompetenceløftet skal, ud over at give mere kompetent rådgivning og vejledning, anvendes til at ændre registreringspraksis i forbindelse med indsatsen. På nuværende tidspunkt registreres der en række data, som imidlertid ikke i øjeblikket anvendes tværfagligt. Registreringspraksis ændres til at følge Fælles Sprog 3, som indføres i alle landets kommuner på udvalgte områder for at skabe ensartede og standardiserede registreringer, som kan bruges tværfagligt.  Rebild Kommune er i øjeblikket ved at implementere Fælles Sprog 3 på de fleste af Sundhedsudvalget områder. I denne forbindelse vil det være naturligt også at indføre det ved registrering af forebyggende hjemmebesøg. Dette kræver et løft i kompetencekravene til personalet.

Det anbefalede løft i kompetencekravene til personalet vil kræve, at der frigøres ressourcer på området. Dette kan gøres ved i højere grad at målrette besøgene til de borgere, som vurderes at have mest gavn af dem.

Med den nuværende kvalitetsstandard sender kommunen et brev til alle 75-årige med et forslag til besøgstidspunkt. Borgere på 80 år og derover modtager ligeledes et brev med forslag til besøgstidspunkt én gang årligt. Hvis borgeren ikke ønsker besøget eller ønsker besøg en anden dag, skal borgeren selv kontakte kommunen telefonisk. Denne måde at tilbyde besøg på, giver en langt højere besøgsprocent end at sende breve ud enten med eller uden besøgsdato, hvor borgeren skal tilmelde sig.

Rebild Kommune har landets højeste besøgsprocent. Dette betyder, at besøgene ikke er målrettede til dem, som vurderes at have mest gavn af besøgene. Dette gælder særligt for de 75-årige, som i Hjemmehjælpskommissionen blev vurderet som en målgruppe, som ikke i særligt udpræget grad har behov for besøgene.

Derfor anbefaler forvaltningen, at brevet med besøgsdato for de 75-årige ændres til en telefonsamtale, hvor borgeren sammen med den forebyggende medarbejder vurderer, om borgeren vil have gavn af et forebyggende hjemmebesøg. Inden telefonsamtalen modtager borgeren et brev omkring ordningen.

Denne ændring vil betyde, at ressourcerne anvendes mere målrettet til de borgere, som har behov for den forebyggende indsats. Alle borgere på 75 år, der ønsker et forebyggende hjemmebesøg vil fortsat få det.

Forvaltningen anbefaler, at den nye kvalitetsstandard sendes i høring i Ældrerådet til kommentering. Desuden anbefaler forvaltningen, at MEDsystemet får lejlighed til at kommentere på ændringer i arbejdsforhold.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Den 2. september 2016 vedtog Byrådet i Rebild Kommune den nuværende kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg. Kvalitetsstandarden var udarbejdet på baggrund af ny lovgivning, som udsprang af Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger fra 2013.

Lovgivningen indebar en række ændringer i kommunens forpligtelser på området. Blandt andet blev ordningen ændret til at omfatte 65-79-årige i særlige risikogrupper, ligesom tidspunktet for forpligtelsen om at tilbyde årlige besøg til alle blev flyttet fra 75 år til 80 år.

Lovgivningen indebar endvidere, at kvalitetsstandarden skal godkendes årligt. På baggrund af erfaringerne med den nuværende kvalitetsstandard anbefaler forvaltningen en række ændringer, som medfører et kvalitetsløft af kommunens indsats på området.

Beslutning

Godkendt.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget træffer beslutning om at forvaltningen udarbejder en ny kontrakt inden for den nuværende godkendelsesmodel.

Sagsfremstilling

Rebild Kommune er forpligtet til at tilbyde træning til borgere, der har

  • behov for genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse
  • behov for at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
  • et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter sygehusindlæggelse

I Rebild Kommune kan borgere, der er bevilget kommunale træningsydelser frit vælge mellem kommunens godkendte leverandører. I øjeblikket er der 4 godkendte leverandører ud over den kommunale træningsenhed.

Det er et kontraktmæssigt krav, at de godkendte leverandører har et ydernummer og dermed er godkendt til at levere almindelig lægehenvist fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi for Region Nordjylland. Derfor udgør de kommunale ydelser kun en mindre andel af leverandørernes samlede omsætning.

Leverandørerne afregnes månedsvis for de leverede ydelser. Dette kræver, at leverandørerne har indberettet de leverede ydelser inden, at der afregnes. Når dette ikke sker, har det store administrative omkostninger i forvaltningen, at afregningssagen skal genåbnes. Derfor anbefales det at indføre mulighed for at få disse omkostninger dækket af en leverandør, når de aftalte data ikke er registreret rettidigt.

Samtidigt indeholder den nuværende kontrakt kun én mulig konsekvens for misligholdelse af kontrakten; opsigelse af kontrakten. I tilfælde, hvor en leverandør ikke lever op til kontraktmæssige bestemmelser, som er mindre afgørende betydning, anbefales det at indføre mulighed for mindre indgribende konsekvenser i tilfælde af misligholdelse.

Dertil er der kommet ny lovgivning på området, som træder i kraft den 1. juli 2018. Lovgivningen omhandler de patienter, som udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan. Kommunen skal fremover iværksætte genoptræningen inden for 7 dage, med mindre andet er angivet. Hvis kommunen ikke kan leve op til dette, har borgeren mulighed for at vælge at få træningen udført i privat regi, hos en fysioterapeut, som KL har indgået aftale med på vegne af kommunerne.

For Rebild Kommune får lovændringen ikke markante konsekvenser. Kommunen har nemlig den tredje laveste gennemsnitlige ventetid på under 6 dage. Samtidigt kan borgerne allerede nu vælge frit mellem kommunens træningsenhed og private fysioterapi-klinikker.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Den 14. april 2014 besluttede Sundhedsudvalget at fastlægge de nuværende kontraktmæssige krav til leverandører på træningsområdet i Rebild Kommune. Kontrakten havde som udgangspunkt en varighed på 2 år, og den blev forlænget med yderligere 1 år.

I kontraktperioden er administrationen blevet opmærksomme på nogle uhensigtsmæssigheder i kontrakten, og derfor anbefales det at ændre de kontraktmæssige vilkår. Dertil kommer en lovændring, som betyder, at kontrakten skal tilpasses.

De anbefalede ændringer har ikke konsekvenser for borgere eller kommunens medarbejderes arbejdsforhold, og derfor sendes kontrakten ikke i høring i Ældrerådet og MED-systemet. Forvaltningen hører leverandørerne i forbindelse med udformningen af den nye kontrakt.

Beslutning

Beslutning om finansieringen blev taget under punkt 66.Det præciseres, at der frigøres kun 4 pladser til akutpladser på Skørping Ældrecenter ved ikke at visitere til disse pladser.
Den løbende reduktion af udgiften til akutpladser forudsætter en beslutning om den langsigtede løsning.Sundhedsudvalget besluttede, at der ikke skal betales for kost, vask og transport ved ophold på de midlertidige akutpladser.Konservative og Venstre ønskede, at sagen oversendes til budgetforhandlingerneDansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Den Sociale Fællesliste ønsker ikke betaling for kost, vask og transport på akutpladserne.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0