Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Text

Beskæftigelsesudvalget

Økonomi

Jævnfør ovenstående vurdering.

Sagsfremstilling

Generelt

Beslutningen om oprettelse af et fælles ejendomscenter - Ejendomme og Udearealer - har medført, at der her i starten af 2024 er flyttet budget fra institutioner til den nye fælles enhed. Budgettet for Beskæftigelsesudvalget er derfor korrigeret med 850.000 kr., som er overført til Ejendomme og Udearealer under Teknik- og Miljøudvalget.


Rebild Kommunes økonomi er fortsat udfordret med lav likviditet. Det er derfor vurderingen, at der fortsat er stort behov for stram styring og tilbageholdenhed, så den positive udvikling, der startede i 2023, kan fortsætte, og vi kan sikre budgetoverholdelse i 2024 og dermed undgå en forværring af likviditeten.


Udvalgets område

Økonomivurdering for Beskæftigelsesudvalgets område viser et mindreforbrug på 16,9 mio. kr., heri indgår overførsel af mindreforbrug fra 2023 på 1,0 mio. kr., samt de 16 mio. kr., der i forbindelse med budgettet blev reserveret til imødegåelse af en evt. negativ midtvejsregulering for 2024 eller større udgifter til forsørgelse. Puljen blev i budgettet fordelt mellem forsikrede ledige, sygedagpenge og førtidspensioner.



Budgettet på overførsler ekskl. de 16 mio. kr., der som nævnt ovenfor er reserveret, er fastlagt med baggrund i konkrete tal på budgetlægningstidspunktet og en forventning til udviklingen. Vurderingen her er ligeledes med baggrund i faktiske data og en forventning til resten af året.


Ledigheden har generelt været højere hen over vinteren, men er igen på vej nedad. Niveauet for de ikke-forsikrede ledige ligger også fortsat lavt, herfra visiteres der typisk til fleksjob eller førtidspension.

For sygemeldte forventes der mindre-forbrug, dog har der her i foråret været et stigende tilgang, normalt ses der et fald i sommerperioden, hvilket også er forvetningen her i 2024.


Førtidspension og seniorpension viser igen merforbrug. Der har været flere tilkendelser i 2022 end forudsat, dermed er udgangspunktet højere end budgetteret. Hertil kommer, at effekten af lovændringen omkring modregning af ægtefælles indkomst har været langt større end forventet.

Der er fortsat forholdsvis mange unge i gang med et STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse), udgiften hertil modsvares her i 2024 af færre udgifter til FGU (forberedende grunduddannelse).


I den seneste benchmark fra Beskæftigelsesministeriet med antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse ligger Rebild Kommune som nr. 6, når der tages højde for, hvor vi burde ligge i forhold til befolkningssammensætningen. Rebild Kommune er gået fra at være nr. 65 på ranglisten i 2020 til nr. 6 i 2023. Det betyder alt andet lige, at vi i højere grad er lykkedes med at få borgere i selvforsørgelse. Af benchmarken fremgår, at vi i 2023 havde 70 fuldtidspersoner færre på forsøgelse end vi forventeligt skulle have haft henset til vores rammevilkår.


For en nærmere beskrivelse af de forventede budgetafvigelser henvises til økonomivurderingen for udvalget, der er vedlagt som bilag.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at økonomivurderingen drøftes.

Resume

Økonomivurderingen pr. 31. marts 2024 for Beskæftigelsesudvalget viser et mindre-forbrug på 16,9 mio. kr. Mindre-forbruget er incl. de 16 mio. kr., der er reserveret i budget 2024 til midtvejsregulering eller udgifter til stigende ledighed.

Text

Beskæftigelsesudvalget


Text

Beskæftigelsesudvalget 

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0