Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

Hallerne i Rebild Kommune har indsendt regnskaber for 2016. Resultaterne fremlægges til udvalgets orientering.  

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Indenfor rammen af halvedligeholdelsespuljen, der giver 75 % til projektet. Hallen finansierser selv de 25 % af udgiften.

Sagsfremstilling

I forbindelse med udmøntningen af halvedligeholdelsespuljen 2017 er det besluttet, at taget på en sidebygning på Haverslev Hallen skal udskiftes. Haverslev Hallen er i den forbindelse pålagt at overholde Rebild Kommunes indkøbs- og udbudspolitik, når der modtages tilskud til den konkrete anlægsopgave. Budgettet for projektet er under 3 mio. kr. excl. moms, og det er derfor efter Rebild Kommunes indkøbs- og udbudspolitik ikke nødvendigt at udbyde opgaven i offentlig licitation. Den lokale halbestyrelse kan i stedet vælge at indhente underhåndsbud på opgaven.

Hallens bestyrelse har i den forbindelse indhentet 2 tilbud og valgt det billigste:

1. Tømrermester Fogh

2. Bjarne Brath A/S

Begge er optaget på Rebild Kommunes håndværkerliste.

Kontrakten tildeles i denne sag den leverandør, der afgiver den laveste pris. Her Tømrermester Fogh til pris 473.500 kr. inkl. moms. Grundlaget for kontrakten er AB 92 og der stilles garanti af den valgte entreprenør. Den valgte leverandør skal overholde en arbejdsklausul i overensstemmelse med ILO konvention 94. Der stilles på grund af projektets størrelse ikke krav om anvendelse af uddannelsesklausuler eller andre sociale klausuler.

Forvaltningen har givet hallen tilladelse til at gå igang. Haverslev Hallen forventer, at taget er lavet, inden indendørssæsonen starter.  

Om halvedligeholdelsespuljen

Halvedligeholdelsesprojekter er kategoriseret på følgende vis:

Projekter med prioritet 1: Der kan opstå risiko for personer (løse tagplader, løse gelændere)

Projekter med prioritet 2: Der kan opstå egentlige følgeskader (utætte tage, utætte fuger)

Projekter med prioritet 3, 4 og 5 kan ikke modtage tilskud fra puljen.

Rebild Kommune betaler 75 % og hallen 25 %. I forhold til hallernes mulighed for finansiering af egen andel skal nævnes, at Økonomiudvalget den 6. oktober 2011 har truffet en principbeslutning om, at låneomlægning ikke er en mulighed. Såfremt der er prioritet 1 og 2 projekter, der ikke laves under årets pulje, hvis hallen ikke kan løfte egenfinansieringen, indtræder disse projekter i prioriteringen året efter – med samme prioritering. Eksempelvis et tag med prioritet 2, der er sat på i 2017, men ikke laves, overføres dermed til prioritet 2 projektlisten i 2018.

De haller, der modtager kommunale tilskud til vedligeholdelsesprojekter, er forpligtet til at indhente tilbud i overensstemmelse med reglerne i tilbudsloven. Endvidere er der stillet lokalt krav om, at hallerne følger Rebild Kommunes udbudspolitik.  

Resume

Sagen afgøres i: Kultur- og Fritidsudvalget

I forbindelse med udmøntningen af halvedligeholdelsespuljen 2017 er det besluttet, at taget på en sidebygning på Haverslev Hallen skal udskiftes. Hermed orientering om valg af leverandør.  

Beslutning

Taget til efterretning.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0