Forvaltningen har modtaget henvendelse fra en arbejdsgruppe i Haverslev, der arbejder på en modernisering og udvidelse af Haverslev Hallen. Gruppen bag henvendelsen og projektet er Haverslev Hallen, Haverslev Idrætsforening, Haverslev Skole, Himmerlandscentrets Idrætsefterskole (HCI), Daginstitutionen Tuen, Mejlby/Haverslev KFUM, Haverslev Borgerforening m.f. Arbejdsgruppen ønsker deres projekt drøftet i udvalget.

Om projektet

Haverslev hallen er en traditionel hal, der trænger til en modernisering og et løft både rammemæssigt og indholdsmæssigt. Med dette projekt åbner hallen op for fitness og spinning. Landsdækkende undersøgelser viser, at de voksne danskere gerne vil de mere uforpligtende og fleksible aktiviteter som f.eks. fitness. Ved at modernisere hallen, gøre den mere indbydende og introducere disse tilbud, opnås en moderne og tidssvarende hal, der vil få hele Haverslev til at fremstå mere attraktiv i forhold til aktuelle borgere og potentielle tilflyttere.

Endvidere giver projektet muligheden for at samle aktiviteterne i Haverslev ét sted i byen. Modsat idag, hvor aktiviteterne er spredt udover flere små lokaliteter i byen. Dvs. samle bl.a. lokalhistorisk arkiv, medborgerhusaktiviteter og sportslige aktiviteter et sted. Dette vil skabe et mere pulserende og attraktivt miljø for alle brugere, og skabe et fælles mødested for byen.

Projektet og dets elementer er opstået via borgermøder og lokale dialogmøder. Meget kort kan projektets elementer listes således:

• Der bygges en ny "Hal 1" med facade og modtagefaciliteter ud mod p-pladsen (den nye hal har en springgrav og øvrige faciliteter til gymnastikken, faste publikumsfaciliteter til ca. 250 tilskuere og haltider til alle de eksisterende og ønskede nye faciliteter.)

• Der bygges et fitnesslokale på ca. 200 m², med spejle og moderne udstyr (der skal med medlemsskabet af fitnessrummet kunne købes nøglekort, som sikrer adgang i tidsrummet 06-24 alle ugens dage)

• Der bygges et spinningrum på 60-70 m² og 10-15 cykler

• Der bygges og indrettes et E-sport-lokale med min. 15 pc'er, stole og skærme.

• Der bygges et handicaptoilet og sikres handicapvenlig adgang til alle dele vha. lift og elevator.

• Der bygges 7 nye omklædningsrum, 2 større og 5 normale størrelser.

• I aulaen er der et hyggeligt og lyst cafemiljø med adgang til de to haller

• Der laves en café med køkken til at lave mad både til den daglige drift og til fester i festsalen.

• Der laves et hyggeområde med bordtennis, bordfodbold, poolbord og en sofagruppe med stor TV-skærm.

• Cafeen er en del af et stort Aula-område, som kan være udgangspunkt for matineer, intimkoncerter, filmklub, bogklub og meget mere.

• På ydersiden mod vest laves en Boulder klatrevæg.

• Mod øst, mod parkeringspladsen, laves en indbydende facade og en terrasse el.lign. til cafeens og hallens brugere.

• Gulv og tag i den gamle hal restaureres.

• Der vil arbejdes på at få tilknyttet en fast fysioterapeut til centret, med udgangspunkt i fitnesslokale og behandlingslokale.

Vedlagt er projektbeskrivelse og bilag indsendt af den lokale arbejdsgruppe. Af materialet fremgår bl.a. behovsafdækning, anlægsbudget, driftsbudget og arkitekttegninger.

Projektets anlægsbudget

Den lokale arbejdsgruppe estimerer et anlægsbudget på cirka 22 mio. kr. Dog med den bemærkning, at der kan reduceres i nogle af projektets elementer, således at projektet kan realiseres for mindre.

Finansieringen planlægges at ske ved primært fondssøgninger, samt om nødvendigt en ikke nærmere fastlagt andel af brugerbetaling. Arbejdsgruppen håber også på en økonomisk støtte fra Rebild Kommunes Byråd på 10 mio. kr.

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningen har løbende fulgt den lokale initiativgruppes arbejde med at afholde borgermøder og arbejde med at udkrystallisere deres vision for Haverslev Hallen. Det er forvaltningens vurdering, at den lokale arbejdsgruppe arbejder godt med projektet og har lavet et grundigt stykke arbejde, som falder i god tråd med de behov og udviklingstendenser som bl.a. halanalysen og landsdækkende undersøgelser viser i forhold til danskernes idræts- og motionsliv. 

Det er forvaltningens vurdering, at et fitnesscenter og et spinningrum giver god mening i forhold til det aktuelle billede, som vi ser lokalt og på landsplan i forhold til efterspørgsel og idrætsmønstre. Grundet byens størrelse kan forvaltningen endvidere se en god synergi i at samle aktiviteter i Haverslev under et tag, således at byen får ét samlingsted. Dette vil skabe et mere attraktivt miljø for borgerne i byen, samtidig vil det betyde, at Rebild Kommune ikke længere behøver at drifte Haverslev Medborgerhus og derved kan opnå en besparelse.

Såfremt hallen opnår en fuld finansering af anlægsprojektet, og der fremadrettet gives f.eks. råderetstilskud til hal 2 jf. hallernes tilskudsregler, så er det forvaltningens vurdering, at hallen med projektet kan opnå en bæredygtigt driftsøkonomi. Det er forvaltningens indtryk, at fitnesscentrene i kommunens andre selvejende haller er en succes. Dog kan forvaltningen være bekymret for den planlagte cafe, da Haverslev byder på flere muligheder for madkøb.

Den lokale arbejdsgruppe estimerer et anlægsbudget på cirka 22 mio. kr. Dog med den bemærkning, at der kan reduceres i nogle af projektets elementer, således at projektet kan realiseres for mindre.

Finansieringen planlægges at ske ved primært fondssøgninger, samt om nødvendigt en ikke nærmere fastlagt andel af brugerbetaling. Arbejdsgruppen håber også på en økonomisk støtte fra Rebild Kommunes Byråd på 10 mio. kr.

Dvs. såfremt der bygges en hal 2 i Haverslev, vil dette resultere i et øget tilskud til den selvejende institution/ øget kommunal udgift i forhold til Haverslev Hallens driftstilskud og råderetsbetaling. Endvidere kan der ske en påvirkning af foreningernes lokaletilskudsprocent.

Driftstilskuddet: Hvis det forudsættes, at det kommunale tilskud på 10 mio. kr. finansieres via et lån, stiger driftstilskuddet med ydelsen på dette lån. Årlig ydelse størrelse afhænger af rente, løbetid etc. Her gælder reglerne omkring kommunal låneoptagelse og den kommunale låneramme.

Råderetsbetaling: Jf. tilskudsreglerne for hallerne, så skal betalingen for hal 2 beregnes som 3/5 del af hal 1. Det kommunale tilskud tildeles ud fra et fast grundbeløb på 140.000 kr. plus et beløb på 500 kr. x antal skoleelever fra tilhørsskolen, opgjort pr. 5. september (beløbene er år 2009 niveau og fremskrives med den kommunale fremskrivningsprocent). Såfremt der er en hal 2, er betalingen herfor 3/5 af betalingen for hal 1.

Foreningernes lokaletilskud: Hvis der sælges flere haltimer til foreningerne, falder procenten i sagens natur, så puljens ramme holdes.  

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter projektet og en eventuel finansiering.

Forvaltningen har modtaget henvendelse fra en arbejdsgruppe i Øster Hornum, der arbejder på en modernisering og udvidelse af Øster Hornum Hallen. Gruppen bag henvendelsen og projektet er bestyrelsen for Øster Hornum Hallen, ØHFitness, borgerforeningen, seniorene i Øster Hornum, lokalrådet, Øster Hornum Idrætsforening, Friluftscenter Katbakken m.f. Arbejdsgruppen ønsker deres projekt drøftet i udvalget og søger om støtte til projektet.

Et udviklingsprojekt der sigter mod andre målgrupper end vi kender det fra traditionelle idrætshaller

Generelt er projektet todelt: Der er både tale om en nødvendig modernisering af eksisterende halgulv, gymnastikfaciliteter etc., i forhold til eksisterende brugere. Samtidig er der tale om et udviklingsprojekt, hvor sigtet er at skabe et sted, der med konneks til Katbakken, anderledes tilbud i form af varmtvandsbassin og vildmarksbad, og med skabelsen af muligheder for overnatninger vil tiltrække helt andre typer af brugere, end vi ser det i Rebild Kommunes andre haller.

Landsdækkende undersøgelser viser, at danskerne vil outdoorlivet. Samtidig er det danske vejr ikke altid gunstig. En hybrid mellem et Friluftscenter som Katbakken og et utraditionel idrætscenter med spa-lignende tilbud, Snoezelrum og overnatningsmuligheder kan være det, der vil tiltrække turistgrupper, DGI kurser, institutioner og andre grupper fra hele Danmark.  

Samtidig vil projektet eksperimentere med form og indhold for idrætshaller og være banebrydende på halområdet i Rebild Kommune. Dermed har Øster Hornum taget udfordringen op, i forhold til både den landsdækkende og lokale debat omkring traditionelle idrætshaller og deres behov for at tænke i nye målgrupper, aktivitetsformer, organisering, fysiske rammer og indhold. Satsningen er, at Øster Hornum Hallen, med denne plan om en anderledes og skæv profil på flere fronter, skal tiltrække borgere fra hele kommunen og fra nabokommuner til aktiviteter i dagligdagen, og til borgere og grupper fra resten af landet til særlige arrangementer og overnatning i løbet af året.

Projektet er døbt MeNaTeket og består af et multiaktivitetshus, som fysisk består af eksisterende hal sammen med en nytilbygning. Der arbejdes med en ny tilbygning på 2500 m2. Projektet og dets elementer er opstået via borgermøder og lokale dialogmøder. Meget kort kan projektets elementer beskrives således:

- En spring- og multihal: Fleksible rum, der giver mulighed for at have flere forskellige brugergrupperaktiviteter til at foregå samtidig. Således at der opnås synergi mellem aktiviteter. Forældre træner yoga, mens børn træner badminton, håndbold eller gymnastik. - En bevægelsessal, der kan benyttes alene til f.eks. rytme, dansehold, seniorfitness og LOF yoga hold eller sammen med motorikhallen til badminton, minihåndbold, inline skatere m.m. Bevægelsessalen vil også kunne omdannes til småbørnsmotorikrum m.m. I foyeren lige udenfor bevægelsessalen bygges en bouldervæg, således at man allerede ved indgangen kan være fysisk aktiv. Springfaciliteter i springdelen vil være i form af springgrave, gulvtrampoliner og fasttrack i gulvet.

- Et varmtvandsbassin med omklædning, badefaciliteter, sauna og dampbad, med mulighed for adgang til udendørs finsk sauna og vildmarksbad.

-Der opstår pga. niveau forskellen i tilbygningen et stort multirum mod syd. Dette rum har dagslys ind fra syd, og kan opdeles i mindre rum og således benyttes til fleksible aktiviteter. Rummet kan benyttes som 1 - 4 rum med fleksible skillevægge. F.eks. til yoga og undervisning. Arealet kan også indrettes til soverum med soveplads til 4 - 6 personer i køjesenge. Overnatningsmulighederne er bl.a. til Friluftcenter Katbakkens brugere, til brug ved weekendtræninger for lokale foreningshold og hold fra nabobyer, samt for DGI hold indenfor f.eks. gymnastik, håndbold hold osv. Ligeledes til skoleklasser, FDF lejre, som benytter Friluftcenter Katbakken til ekskursioner, sommerlejre og lign.

- I underetagen indrettes et rum til "Sansefitness". Et rum indrettet efter inspiration af snoezelrum tanken. Et rum til stilhed, fordybelse, sansning, afspænding. Indrettes med f.eks. vandmassageseng med musik, gynge, hængekøje, lyseffekter, boblerør m.v. Et sted, hvor uro vendes til ro, angst til glæde, stress symptomer reduceres m.v.

- Slutteligt arbejdes der med en renovering af det eksisterende halvgulv.

Vedlagt er projektbeskrivelse og bilag indsendt af den lokale arbejdsgruppe. Af materialet fremgår bl.a. behovsafdækning, anlægsbudget, driftsbudget og arkitekttegninger.

Projektets budget

Arbejdsgruppen estimerer projektet til at koste samlet cirka 30 mio. kr. ekskl. moms. Dette er inkl. omkostninger til springfaciliteter samt varmtvandsbassin. Selve tilbygningen er anslået til en etableringsudgift på 26 mio. kr. ekskl. moms. Varmtvandsafdelingen og springfaciliteter er estimeret til 4 mio. ekskl. moms.

Arbejdsgruppen søger om et tilskud fra Rebild Kommunes Byråd på 12 mio. kr., samt om en låneoptagelse med kommunegaranti på 10 mio. kr. Endvidere planlægger arbejdsgruppen med en lokal indsamling på 3 mio kr., samt tilskud fra fonde på 2 mio. kr. og støttelån fra erhvervsdrivende på 3 mio. kr.

I forhold til ønsket om låneoptagelse med kommunegaranti budgetterer Øster Hornum Hallen med selv at afholde udgifter til renter og afdrag. Dvs. arbejdsgruppen har indsendt et driftsbudget baseret på, at hallen selv finansierer renter og afdrag på de 10 mio. kr. Jf. det vedlagte driftsbudget kalkulerer hallen med forskellige 3% og 4 % lån og af materialet fremgår den forventede renteudgift på disse. Afskrivningen skal ses som den forventede gældsafvikling.

Hallens bestyrelse oplyser endvidere, at de i deres driftsbudget kalkulerer med en råderetsbetaling, der er mindre end de 3/5, der normalt gives for en hal 2 jf. hallernes tilskudsregler. Men dog kalkulerer de med en kommunal driftsindtægt/ råderetsbetaling på de nye faciliteter/ tilbygningen.

Om lånoptagelse med kommunegaranti
Såfremt der gives tilladelse til hallen om at optage et lån, vil dette påvirke den kommunale låneramme. Denne påvirkning af den kommunale låneramme sker, ligegodt om hallen pålægges selv at betale renter og afdrag på lånet eller dette sker via et øget driftstilskud. Det mest fordelagtige lån sker via Kommunekredit, hvor renten vurderes at være mest gunstig. Det er en forudsætning for låneoptagelsen ved Kommunekredit, at der ydes kommunal garanti. Det bør, i tilfælde af, at ansøgningen imødekommes, forudsættes at låneoptagelsen sker i henhold til de gældende principper for garantiafgivelse i Rebild Kommunes finansielle politik. Dvs. at der, såfremt der arbejdes videre med projektet, bl.a. skal indhentes 3 års regnskaber, kommende driftsbudgetter m.v.

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningen har løbende fulgt den lokale initiativgruppes arbejde med at udkrystallisere deres vision for Øster Hornum Hallen. Det er forvaltningens vurdering, at den lokale arbejdsgruppe arbejder godt med projektet og har lavet et grundigt stykke research og forarbejde, som falder i god tråd med de behov og udviklingstendenser, som bl.a. halanalysen og landsdækkende undersøgelser viser i forhold til danskernes idræts- og motionsliv.

Samtidig er der tale om et spændende, anderledes anlæg, som afviger fra den traditionelle, danske idrætshal. Dvs. at anlægget vil tilbyde andre aktiviteter og henvende sig til andre målgrupper end de andre idrætshaller i kommunen.

Dog er det svært for forvaltningen at vurdere den driftsøkonomiske bæredygtighed på sigt. Anlæggets størrelse og indhold kræver, at ikke alene borgere fra Øster Hornum bruger stedet, men at der også tiltrækkes borgere fra andre dele af kommunen og udefrakommende borgere. Succes i forhold til dette beror på Øster Hornum Hallens evner i forhold til markedsføring og købmandsskab. Modsat har projektet potentiale til at være erhvervsfremmende og jobskabende for Øster Hornum. Hvis driftssiden af projektet lykkes, vil det betyde ansættelse af bl.a. en daglig leder og mere rengøringspersonale.

Endvidere beror anlæggets fremtidige driftsøkonomiske situation som tidligere nævnt selvfølgelig på, hvordan en anlægsfinansering sættes sammen. Hvis Øster Hornum Hallen skal afdrage på et lån, giver dette selvfølgelig en anden driftsøkonomi end hvis bygningerne "er betalt". Erfaringer fra mere traditionelle haller i kommunen viser et behov for væsentlige driftstilskud.  

Tilbygningen er anslået til en etableringsudgift på 30 mio. kr. ekskl. moms. Denne del ansøger arbejdsgruppen om støtte fra Rebild Kommunes byråd til. Der søges om 12 mio. kr., samt om byrådets tilladelse til et låneoptagelse med kommunegaranti på 10 mio. kr.

I den forbindelse er der således en væsentlig beslutning omkring, hvorvidt Rebild Kommune skal yde et forhøjet driftstilskud på basis af en forøgelse af Øster Hornum Hallens udgifter til renter og afdrag, eller hvorvidt Øster Hornum Hallen skal anlægge en driftsøkonomisk betragtning, der kalkurerer med udgifter til renter og afdrag på bygning i forholdet til lånet på de 10 mio. kr. Dette er afgørende i forhold til en samlet vurdering af projektets driftsøkonomiske bæredygtighed. Jf. at projektet indeholder en "mini-vådhal", må der påregnes en tungere driftsøkonomi.

Forvaltningen kan oplyse, at kommunens andre vådhaller, foruden at få dækket deres udgifter til renter og afdrag på bygning, også får et særligt vådhalstilskud på 312.500 kr. årligt (beløbet er år 2013 niveau og fremskrives med den kommunale fremskrivningsprocent). Men her er selvfølgelig tale om en helt anden størrelse bassin, og udgifter til drift kan ikke direkte sammenlignes.

Baseret på erfaringer fra andre haller i Rebild Kommune, er det dog forvaltningens umiddelbare vurdering, at Øster Hornum Hallen enten skal lykkes med at tiltrække et større og anderledes kundesegment end almindelige haller, og/eller skal Øster Hornum Hallen tildeles samme driftsvilkår som Terndrup og Støvring svømmehaller og have finanseret renter og afdrag på bygning via driftstilskuddet og/ eller tildeles et særligt vådhalstilskud i mindre skala.

Hertil kommer, at såfremt der bygges flere lokaler i Øster Hornum, vil dette resultere i en øget udgift til foreningernes lokaletilskud og i forhold til råderetsbetalingen.

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter projektet og en eventuel finansering.