Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalget og Byråd anbefaler,
- at moderniseringsplanen for plejeboligområdet godkendes, således at implementeringen opstartes primo 2021
- at godkende, at forvaltningen optager dialog med boligforeninger om helhedsplan for tiloversblevne plejeboliger og nærved beliggende ledige ældreboliger med henblik på etablering af ny boligtype til seniorer. Oplæg fremlægges til politisk behandling.
Beslutning fra Sundhedsudvalget, 12. januar 2021, pkt. 4:
Et flertal bestående af Venstre, Konservative og Socialdemokratiet indstiller til Økonomiudvalg og Byråd, at sagen udsættes, samt at der afsættes længere tid.Der skal sikres en ordentlig proces og god kommunikation.Udvalget finder ikke, at forudsætningerne i moderniseringsplanen er tilstrækkelig belyst på flere områder og ønsker flere emner yderligere beskrevet. Sagen er ikke tilstrækkeligt belyst til, at der kan træffes beslutning om nedlæggelse af ældrecentre på nuværende grundlag.Udvalgets medlemmer kan sende deres ønsker til emner, der ønskes belyst, til forvaltningen.Forvaltningens fremlagte notater med mere konkret beskrivelse af seniorboligerne samt prognoserne vedhæftes dagsordenen. Tommy Degn ønsker ikke, at der lukkes ældrecentre og ønsker budgettet genåbnet.Udvalget ønsker, at det kommunikeres til medarbejdere og beboere, at der skal udarbejdes et nyt oplæg.