Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Sagsfremstilling

Lars Hørsman anmoder på vegne af SF-Rebild om, at følgende punkt optages på Økonomiudvalgets dagsorden:


"2021 skulle gerne blive året hvor spadestikket til 100-salen endelig tages. Der har undervejs været en del økonomiske udfordringer, men nu ser det endelig ud til at lykkedes. Der er dog et lille problem, modellen er nu blevet så skrabet at det ved realisering vil gå ud over brugernes indeklima, samt at tilgængeligheden ikke ville kunne opfyldes af eksempelvis kørestolsbrugere.

Kort sagt, de gældende tilgængelighedsregler ville ikke kunne overholdes med nuværende projekt.


For at kunne overholde disse, mener jeg at Kinorevuen og KulturStationen, skal hjælpes med et beløb på anslået 400.000kr, til at få Rotunden og forbindelserne hertil renoveret, så de overholder tilgængelighedsregler og giver et bedre indeklima for brugerne".

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget.

Beslutning

Udsat.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at sagen drøftes.

Sagsfremstilling

Tommy Degn anmoder på vegne af Dansk Folkeparti om, at følgende punkt optages på Økonomiudvalgets dagsorden:


"Ledelsen af kommunen. Vi ønsker en drøftelse om vi har den rigtige ledelse og den rigtige struktur på vores ledelse af kommunen, på vegne af Danskfolkeparti Gruppe formand Tommy Degn. Vi finder det indlysende at dette punkt kun er en drøftelse mellem politikerne, da den kommunale ledelse må betragtes som inhabile i denne drøftelse"

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Beslutning

Ønsker til spørgsmål, der ønskes besvaret, indsendes til forvaltningen senest ved udgan-gen af februar.


Sagen udsættes. Det samme gælder de aftalte driftsbudgetudvidelser, der er planlagt indfaset fra og med 2022.


Socialistisk Folkeparti stemte imod, idet Socialistisk Folkeparti ønsker en decentral struktur på ældrecentre. Socialistisk Folkeparti ønsker sagen behandlet i byrådet.


Tommy Degn ønsker ikke, at der lukkes ældrecentre og ønsker budgettet genåbnet.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalget og Byråd anbefaler,

- at moderniseringsplanen for plejeboligområdet godkendes, således at implementeringen opstartes primo 2021

- at godkende, at forvaltningen optager dialog med boligforeninger om helhedsplan for tiloversblevne plejeboliger og nærved beliggende ledige ældreboliger med henblik på etablering af ny boligtype til seniorer. Oplæg fremlægges til politisk behandling.

Beslutning fra Sundhedsudvalget, 12. januar 2021, pkt. 4:

Et flertal bestående af Venstre, Konservative og Socialdemokratiet indstiller til Økonomiudvalg og Byråd, at sagen udsættes, samt at der afsættes længere tid.Der skal sikres en ordentlig proces og god kommunikation.Udvalget finder ikke, at forudsætningerne i moderniseringsplanen er tilstrækkelig belyst på flere områder og ønsker flere emner yderligere beskrevet. Sagen er ikke tilstrækkeligt belyst til, at der kan træffes beslutning om nedlæggelse af ældrecentre på nuværende grundlag.Udvalgets medlemmer kan sende deres ønsker til emner, der ønskes belyst, til forvaltningen.Forvaltningens fremlagte notater med mere konkret beskrivelse af seniorboligerne samt prognoserne vedhæftes dagsordenen. Tommy Degn ønsker ikke, at der lukkes ældrecentre og ønsker budgettet genåbnet.Udvalget ønsker, at det kommunikeres til medarbejdere og beboere, at der skal udarbejdes et nyt oplæg.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0