Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Indstilles godkendt.


Jeppe Ugilt Hansen og Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og fritidsudvalget over for Økonomiudvalg og byråd anbefaler, at Rebild Kommune bevilger yderligere 220.000 kr. til etableringen af Museum Regan Vest.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 10. marts 2021, pkt. 28:

Indstilles godkendt.

Økonomi

Rebild Kommune har givet tilsagn om at støtte til etableringen af Museum Regan Vest med 5 mio. kr. Beløbet er afsat på anlægsbudgettet i 2021.

Rebild Kommunes tilskud vil skulle forhøjes med 220.000 kr.

Beløbet kan indarbejdes i anlægsbudgettet i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2022, alternativt kan der i forbindelse med stillingtagen til overførsler på anlæg, hvis muligt, anvises mindreforbrug til finansieringen.

Sagsfremstilling

Ejendomsfonden Regan Vest, som står for opførelsen af Museumsbygningen Regan Vest har henvendt sig til de fonde og kommuner, som har ydet støtte til opførelsen af museet incl. bunkeren. Baggrunden er, at der nu er gennemført licitation på alle delprojekter i det samlede anlægsprojekt. Alle bortset fra 1 licitation har holdt det afsatte budget. Men licitationen på støttemuren til skrænten bag museumsbygningen har overskredet det afsatte beløb efter, at opgaven har været i genudbud. Konsekvensen af dette er, at der mangler finansiering til gennemførelsen af projektet. Såfremt der ikke skal ske en væsentlig forsinkelse af byggeriet samt risiko for, at de øvrige opnåede licitationsresultater ikke kan fastholdes, er det nødvendigt med en afklaring af økonomien inden 1. april.


Efter dialog med fondene, som bidrager økonomisk, er der fremkommet et forslag om, at alle bidragsydere pris- og lønfremskriver deres tilskud. Det er en model, som fondene har erfaring med. Der er fra både Real Dania fonden og Augustinus fonden positiv tilkendegivelse om, at de vil fremskrive deres tilskud. Det er imidlertid under forudsætning af, at kommunerne gør det samme. De kommunale bidragsydere er Aalborg og Rebild kommuner.


Kommunerne pris- og lønfremskriver ikke deres anlægsbudgetter, så der vil for kommunerne være tale om en forhøjelse af den eksisterende bevilling svarende til fondenes fremskrivning af deres bidrag. Der er rettet tilsvarende henvendelse til Aalborg Kommune, som behandler sagen.


Det kan tilføjes, at staten tidligere har pris- og lønfremskrevet deres tilskud til Regan Vest.


Såfremt der opnås tilslutning fra bidragsyderne til forslaget, vil projektet kunne gennemføres uden væsentlige kvalitetsmæssige ændringer.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Rebild Kommune har modtaget henvendelse fra Ejendomsfonden Regan Vest om muligheden for en fremskrivning af den bevilgede støtte til etablering af Museum Regan Vest.

Beslutning

Indstilles godkendt.


Jeppe Ugilt Hansen og Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget

- beslutter, om man vil yde Terndrup Idrætscenter yderligere forudbetaling af tilskud

- at udvalget i givet fald overfor Økonomiudvalget og Byrådet indstiller, at der indgås aftale med Terndrup Idrætscenter om yderligere forudbetaling af tilskud på i alt 300.000 kr med tilbagebetaling over 10 år startende i 2025.

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 2. december 2020, pkt. 119:

Formandsskabet i Kultur- og fritidsudvalget afholder møde med Terndrup Idrætscenter.


Sagen genoptages herefter.


Sagens genoptages på Kultur- og Fritidsudvalget, 10. marts 2021, pkt. 22:

Formandsskabet i Kultur- og Fritidsudvalget holdt møde med repræsentanter fra Terndrup Idrætscenter, tirsdag den 2. marts 2021. Der gives en orientering om drøftelserne.


Forvaltningens indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget træffer beslutning om:


- hvorvidt Terndrup Idrætscenters anmodning om yderligere forudbetaling af tilskud skal imødekommes.

- såfremt anmodningen imødekommes, træffer beslutning om indstilling af beløb og tilbagebetalingsperiode til Økonomiudvalg og Byråd

Beslutning fra Kultur- og Fritidsudvalget, 10. marts 2021, pkt. 23:

Kultur- og fritidsudvalget indstiller, at Økonomiudvalget og Byrådet godkender yderligere forudbetaling af tilskud til Terndrup Idrætscenter samt udsættelse af afdrag på tidligere forudbetalt tilskud på følgende vilkår:


- Terndrup Idrætscenter modtager 300.000 kr i forudbetalt tilskud i 2021. Fra 2025 reduceres Terndrups Idrætscenters tilskud med 30.000 årligt i de følgende 10 år.


- Afdrag på tidligere forudbetalt tilskud på 650.000 kr. udsættes for 2021. Fra 2022 reduceres Terndrup Idrætscenters tilskud med 65.100 kr. årligt i de følgende 10 år.


Økonomi

Terndrup idrætscenter har på nuværende tidspunkt et lån på 445.000 kr + 206.000 kr. som er planlagt til tilbagebetaling fra 2021 og 10 år frem, altså 65.100 kr årligt som trækkes fra idrætscenterets drifttilskud.


Terndrup idrætscenter ønsker et yderligere forudbetalt tilskud på 300.000 kr.


Hvis det besluttes at yde yderligere støtte i form af forudbetalt tilskud til hallen, vil Terndrup idrætscenter således have en gæld på ialt 950.000kr. altså vil der trækkes 95.000kr årligt fra hallens drifttilskud over en ti-årig periode (så frem man vælger denne tilbagebetalingsmodel).

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0