Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Godkendt.


Jeppe Ugilt Hansen og Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, at kompetencen til at gennemføre køb af mindre arealer til anlægsarbejder og øvrige mindre arealer under Teknik- og Miljøudvalgets område efter ovenstående kriterier delegeres til administrationen.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 10. marts 2021, pkt. 77:

Indstilles godkendt

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.


Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 11. oktober 2012, at salg af mindre arealer blev delegeret til administrationen. Beløbsgrænsen blev fastsat til maksimalt 45.000 kr. Beløbet svarer til den daværende grænse for, hvornår der var krav om skøde ved overførsel af arealer. Grænsen herfor er i dag 50.000 kr.


Det sker ofte, at der er behov for at erhverve mindre arealer til realisering af projekter. De kan f.eks. være til anlæg af fortov, cykelsti, andre tiltag vedrørende trafiksikkerhed, realisering af dele af lokalplaner m.v.


På samme måde som ved salg af arealer, vurderes det at være en administrativ lettelse, hvis administrationen kan erhverve mindre arealer.


Arealerhvervelse sker enten ved frivillig aftale eller ved ekspropriation.


Kriterier for administrativ erhvervelse af arealer kunne være:

  • Der erhverves kun det areal, der er behov for til projektet.
  • Der er frigivet anlægsmidler til projektet. Anlægsmidlerne vil omfatte den forventede pris for erhvervelse af arealer.
  • Kommunen afholder udgifter til berigtigelse af de nye ejendomsgrænser. Anlægsmidlerne vil omfatte de forventede omkostninger.
  • Prisen er maksimalt 30.000 kr. pr. ejendom.
  • Ved frivillige aftaler og ekspropriationer dækker ”prisen” både arealerhvervelse og eventuel erstatning for ulempe.
    • Arealerhvervelse: Grundprisen fastsættes i byzone som udgangspunkt efter ejendommens grundværdi. I landzone fastsættes prisen med udgangspunkt i den faktiske anvendelse, fx mose, landbrugsjord, have.
    • Ulempeerstatning: Der ydes erstatning for grundejers tab som følge af salg af arealet, fx beplantning, hegn, tab af afgrøde, indbliksgener m.v.
  • Hvis der er tale om erhvervelse ved ekspropriation er det byrådet der træffer beslutningen herom, men administrationen kan fremsætte forslag til erstatning indenfor rammen. I øvrigt følges reglerne om ekspropriation.


Det foreslås, at kompetencen til at indgå aftaler om erhvervelse af mindre arealer efter ovenstående kriterier delegeres til administrationen.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget


Det foreslås, at kompetencen til erhvervelse af nødvendige mindre arealer til anlægsarbejder og andre mindre arealer til realisering af projekter under Teknik- og Miljøudvalget delegeres til administrationen.

Beslutning

Et flertal Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre indstiller at forslaget forkastes.


Et mindretal Det Konservative Folkeparti og Venstre indstiller til godkendelse.


Jeppe Ugilt Hansen og Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om


at der gives mulighed for, at der kan etableres brugerbetalte hastighedsdæmpende foranstaltninger ved brug af asfalterede vejbump, og

at forslag til "Retningslinjer for etablering af brugerbetalte vejbump" godkendes

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 10. marts 2021, pkt. 74:

Et flertal bestående af Tommy Degn, Jeanette Sagan, Ole Frederiksen og Anna Oosterhof godkendte indstilling. Morten Lem stemte imod, idet han ikke ønsker brugerbetaling på vejbump. Morten Lem begærede sagen i byrådet på grund af sagens principielle karakter.

Sagsfremstilling

Forvaltningen modtager ind i mellem henvendelser fra borgere og grundejerforeninger som ønsker, at der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger på vejene i deres boligområder.


Når vejene er offentlige, er det Kommunen, der afholder udgiften til etablering af denne type tiltag. Forvaltningen modtager dog flere ønsker, end der er afsat midler til at kunne opfylde, hvorfor det er nødvendigt at prioritere. I prioriteringen ses der bl.a. på antallet af politiregistrerede ulykker, trafikmængder, målte hastigheder, vejens beskaffenhed mv.

Det at alle ønsker ikke kan opfyldes her og nu, har medført en forespørgsel om muligheden for brugerbetaling af hastighedsdæmpende tiltag på offentlige veje. Vejlovens §8, stk. 3 giver mulighed for at andre end vejmyndigheden, kan afholde udgifter til vejanlæg, som ikke er omfattet af det almene krav om at offentlige veje skal holdes i den stand som trafikkens art og størrelse kræver.


Beboere på private fællesveje har mulighed for selv at etablere hastighedsdæmpende tiltag på deres veje, når blot tiltagene lever op til gældende lovgivning og vejregler. Politi og vejmyndigheden skal dog godkende tiltagene.


Fordelen ved at tillade brugerbetaling, er at der bliver etableret hastighedsdæmpende tiltag på offentlige veje, hvor borgerne føler sig utrygge, men hvor der ikke er prioriteret en indsats.

Ulempen ved at tillade brugerbetaling er, at nogle områder vil være bedre stillet i forhold til kunne skabe tryghed på vejene, end andre steder. Derudover vil det alt andet lige betyde, at det er dyrere for kommunen at drift et vejanlæg, som er forsynet med hastighedsdæmpende foranstaltninger (fejning, snerydning m.v.), end veje der ikke er.


Forvaltningen har udarbejdet et forslag til retningslinjer for etablering af brugerbetalte tiltag til dæmpning af hastighederne. (se bilag)


Hovedpunkter i retningslinjen:

• Der kan kun etableres brugerbetalte asfalterede vejbump (vurderes som den mest effektive og driftsmæssigt mindst omkostningstunge foranstaltning)

• Der kan kun etableres vejbump på lokalveje klassificeret som ”sekundær” og ”tertiær” (se eksempel jf. bilag)

• Hastighedsdæmpningen må ikke betyde at trafik overflyttes til naboveje.

• Etablering af vejbump kræver at 2/3 af de høringsberettigede adresser giver samtykke.

• Kommune godkender sammen med politiet projektet, og sørger for etableringen, når de nødvendige midler er indbetalt.

• Kommunen varetager driften- og vedligeholdelsen af anlægget

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Forvaltningen modtager ind i mellem henvendelser fra borgere og grundejerforeninger som ønsker, at der etableres bump eller lignende på veje i deres boligområder, og hvor ønsket vurderes at ligge langt nede på forvaltningens prioriteringsliste for trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger.

Teknik- og miljøudvalget skal træffe beslutning om der skal gives mulighed for etablering af brugerbetalte vejbump på offentlige veje, og i givet fald godkende forslaget til retningslinje.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0