Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Byrådet


Byrådet skal behandle forslag til Kommuneplan 2021-2033 med tilhørende miljøvurdering, som er udarbejdet på baggrund af planstrategiens beslutning om en delvis revision. Der skal tages stilling til om forslaget skal offentliggøres og sendes i offentlig høring i 8 uger.

Beslutning

Ledningen kræves flyttet, så 23B kan sælges og byggemuligheden på 23A revurderes. Økonomiudvalget modtager notat herom til ekstraordinært møde forud for byrådsmødet den 25/3.


Jeppe Ugilt Hansen og Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget tager stilling til, om vi skal kræve ledningen flyttet eller opgive salget af byggegrundene.

Sagsfremstilling

Rebild kommune har udbudt to boliggrunde på Solhøj i Nørager, og i forbindelse med landinspektørens forberedelse af den matrikulære udstykning, har det vist sig, at der ligger en tværgående, ikke tinglyst fjernvarmeledning tværs over den ene grund, som vi ikke har kendt til, da vi udbød grundene til salg. Ledningen er forsyningsledning til de almene boliger på Solhøj.

Endvidere ligger der henholdsvis en fjernvarmeledning og en større kloakledning i stien mellem de to grunde. Kloakledningen ligger dybt, og det er derfor nødvendigt at tinglyse
forbud mod bebyggelse 3 meter på hver side af ledningsmidten.

Vi har nu en interesseret køber, der har afgivet bud på den største af grundene - den grund som den tværgående ledning ligger på. Købstilbuddet er betinget af, at den tværgående ledning fjernes.

Ledningen ligger i et areal, som siden 1984 har været udlagt til boligformål i lokalplan 1.2.3, se kortbilag.
De almene boliger, som ledningen er forsyningsledning til, er bygget senere – kommunen har solgt grunden til boligforeningen i 1987. Ledningen forudsættes derfor nedlagt på dette tidspunkt.

Ledningen er ikke tinglyst, og vi kan derfor kræve den fjernet, men det skal vurderes, om den indtægt kommunen kan opnå ved grundsalget står i forhold til, hvad det vil koste fjernvarmeværket at flytte ledningen. Fjernvarmeværket har oplyst, at flytningen vil koste tæt på 100.000 kr. I denne pris er det forudsat, at køber selv fjerner den afbrudte ledning på grunden ved udgravning til byggeri.

Prisen for de to grunde er henholdsvis 126.000 kr. og 105.000, herfra skal trækkes udgifter til matrikulær udstyning af de to grunde. Grundene er ikke byggemodnede, og kommunen har derfor ikke noget udlæg til tilslutningsafgifter.

Hvis man opgiver salget af grunden med fjernvarmeledningen, Solhøj 23B, skal der også tages stilling til, om salget af den anden grund skal opgives. Denne grund skråner meget og med bræmmen på de 3 meter nærmest stien, hvor der ikke må bygges, skal der vurderes om det hensigtmæssigt at sælge den grund som byggegrund.

Resume

Sagen afgøres i: Økonomiudvalget


Kommunen har udbudt to boliggrunde på Solhøj i Nørager. Det har vist sig, at der ligger en tværgående fjernvarmeledning på en af dem. Der skal tages stilling til, om vi skal kræve ledningen flyttet eller opgive udbuddet af grunden/grundene.

Beslutning

Taget til efterretning.


Jeppe Ugilt Hansen og Tommy Degn deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning.



Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 25. april 2019 (sag nr. 69) udviklingsplanen BRIKKEN for den kommende nye bydel på Centergrunden i Støvring Ådale. En ny cykel- og gangbro over banen i Støvring indgår i udviklingsplanen og i den rammelokalplan og designmanual, der siden er godkendt for Centergrunden.

I forbindelse med realisering af udviklingsplanen BRIKKEN besluttede byrådet den 22. januar 2020 (sag nr. 19) at undersøge mulighederne for ekstern medfinansiering af en ny cykel- og gangbro over banen i Støvring.

Forvaltningen har undersøgt og vurderet, at de bedste muligheder for medfinansiering af broen skal søges hos Realdania i første omgang. På den baggrund er forvaltningen i gang med at skrive en projektansøgning til Realdania. Sammen med selve ansøgningen vedlægges et prospekt om broen, der i de store linjer blandt andet fortæller om visionen for broen og som viser idéskitser til, hvordan broen kan se ud. I fortællingen er der lagt vægt på, at broen skal binde byen sammen vest og øst for jernbanen samt de bæredygtige aspekter i forhold til klima, økonomi og sociale forhold. Prospektet – er vedlagt som bilag i en foreløbig udgave. Der lægges op til at søge om 1/3 medfinansiering af broen.

Ny anlægsoverslag

Økonomien er ikke endelig afklaret, da der er ikke foretaget detailprojektering af broen. Foreløbige vurderinger og skitser viser, at det kunne være relevant at bygge den nye cykel- og gangbro længere og bredere. Med en mindre hældning er op- og nedkørsel på cykel muligt for de fleste og der bliver bedre passage mellem gående og cyklister ved at gøre den bredere. Vælges denne model, vil broen blive dyrere end det tidligere anslået anlægsoverslag på 14,5 mio. kr. Ny anlægsoverslag på broen er beregnet til omkring 20 mio. kr. Der er anvendt de samme nøgletal/enhedspriser som tidligere anvendt. I beregningerne er der taget højde for at broen føres hen over Borupsalle og lander fornuftig i Jernbanegade. Dialog med Banedanmark har vist at der ikke kan hentes yderligere rationalisering eller medfinansiering herfra.


Det videre arbejde

Projektansøgningen og prospektet sendes til Realdania forår 2021.

Svar fra Realdania om tilsagn/ikke tilsagn om medfinansiering forventes inden for to - tre måneder fra de har modtaget ansøgningen dvs. omkring juni/juli 2021.

Tilsagn/ikke tilsagn fra Realdania kan dermed indgå i budgetforhandlinger i september/oktober 2021.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0