Forvaltningen modtager ind i mellem henvendelser fra borgere og grundejerforeninger som ønsker, at der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger på vejene i deres boligområder.

Når vejene er offentlige, er det Kommunen, der afholder udgiften til etablering af denne type tiltag. Forvaltningen modtager dog flere ønsker, end der er afsat midler til at kunne opfylde, hvorfor det er nødvendigt at prioritere. I prioriteringen ses der bl.a. på antallet af politiregistrerede ulykker, trafikmængder, målte hastigheder, vejens beskaffenhed mv.

Det at alle ønsker ikke kan opfyldes her og nu, har medført en forespørgsel om muligheden for brugerbetaling af hastighedsdæmpende tiltag på offentlige veje. Vejlovens §8, stk. 3 giver mulighed for at andre end vejmyndigheden, kan afholde udgifter til vejanlæg, som ikke er omfattet af det almene krav om at offentlige veje skal holdes i den stand som trafikkens art og størrelse kræver.

Beboere på private fællesveje har mulighed for selv at etablere hastighedsdæmpende tiltag på deres veje, når blot tiltagene lever op til gældende lovgivning og vejregler. Politi og vejmyndigheden skal dog godkende tiltagene.

Fordelen ved at tillade brugerbetaling, er at der bliver etableret hastighedsdæmpende tiltag på offentlige veje, hvor borgerne føler sig utrygge, men hvor der ikke er prioriteret en indsats.

Ulempen ved at tillade brugerbetaling er, at nogle områder vil være bedre stillet i forhold til kunne skabe tryghed på vejene, end andre steder. Derudover vil det alt andet lige betyde, at det er dyrere for kommunen at drift et vejanlæg, som er forsynet med hastighedsdæmpende foranstaltninger (fejning, snerydning m.v.), end veje der ikke er.

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til retningslinjer for etablering af brugerbetalte tiltag til dæmpning af hastighederne. (se bilag)

Hovedpunkter i retningslinjen:

• Der kan kun etableres brugerbetalte asfalterede vejbump (vurderes som den mest effektive og driftsmæssigt mindst omkostningstunge foranstaltning)

• Der kan kun etableres vejbump på lokalveje klassificeret som ”sekundær” og ”tertiær” (se eksempel jf. bilag)

• Hastighedsdæmpningen må ikke betyde at trafik overflyttes til naboveje.

• Etablering af vejbump kræver at 2/3 af de høringsberettigede adresser giver samtykke.

• Kommune godkender sammen med politiet projektet, og sørger for etableringen, når de nødvendige midler er indbetalt.

• Kommunen varetager driften- og vedligeholdelsen af anlægget

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om

at der gives mulighed for, at der kan etableres brugerbetalte hastighedsdæmpende foranstaltninger ved brug af asfalterede vejbump, og

at forslag til "Retningslinjer for etablering af brugerbetalte vejbump" godkendes

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 10. marts 2021, pkt. 74:

Et flertal bestående af Tommy Degn, Jeanette Sagan, Ole Frederiksen og Anna Oosterhof godkendte indstilling. Morten Lem stemte imod, idet han ikke ønsker brugerbetaling på vejbump. Morten Lem begærede sagen i byrådet på grund af sagens principielle karakter.

Ejer har fået en energikonsulent til at lave en energirammeberegning, som viser et samlet energiforbrug på 7 kWh/m². Lavenergiklasse A2020 grænsen er på 27 kWh/m².

Dispensationsansøgningen har været sendt i høring ved Terndrup Fjernvarme, som henstiller til, at der gives afslag på ansøgningen om dispensation.

Fjernvarmeværket mener ikke, at der bør gives dispensation, da de er et mindre varmeværk, og det derfor har betydning at alle de tilsluttede forbrugere vedbliver at bidrage til fjernvarmeværket og aftager den varme, som værket er bygget til.

Fjernvarmeværket mener, at ejeren har været bekendt med, at der var fjernvarme og pligt til at bidrage til fjernvarmeselskabet. Det at ejeren har besluttet at installere anden varmekilde i stedet for blot at optimere husets isolering er et valg ejer har truffet, og det mener de ikke bør komme de andre andelshavere til ulempe.

Terndrup Fjernvarme har en årlig varmepris på 15.669 kr. for et standardhus på 130 kvm med et varmeforbrug på 18,1 MWh. Den gennemsnitlige pris for alle værker i Danmark lå pr. januar 2020 på 14.445 kr. Så Terndrup Fjernvarme er en smule dyrere end gennemsnittet.

Terndrup er en by med en stabil vækst i antallet af nye boliger. De sidste 10 år er kommet 26 nye parcelhuse og 27 rækkehuse samt et mindre antal lejligheder. Mange af de seneste parcelhuse er opført i Anemonelunden, hvor der ikke er udlagt fjernvarme. Men der er stadig en del af de nyere parcelhuse og mange af rækkehusene, som er tilkoblet fjernvarme. Der vil dog ikke være tvivl om, at jo flere der tilkobles fjernvarme frem for individuelle varmekilder, jo billigere vil det være for den gennemsnitlige forbruger.

Det vurderes, at ejer har nedbragt energiforbruget for boligen til et niveau væsentlig under grænsen for lavenergibebyggelse. Terndrup Fjernvarme har en varmepris en smule over landsgennemsnittet, men har dog haft en tilgang af nye forbrugere. Det forventes, at der også fremover opføres nye boliger i samme størrelsesorden som hidtil, hvorfor det må forventes, at der stadig kommer nye fjernvarmeforbrugere.

Ingen

Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget træffer beslutning om, at der meddeles dispensation fra tilslutningspligten.

Beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, 10. marts 2021, pkt. 71:

Et flertal bestående at Jeanette Sagan, Anna Oosterhof, Ole Frederiksen og Morten Lem ønsker ikke at give dispensation fra tilslutningspligten. Tommy Degn ønsker at følge indstilling og begærende sagen i Byrådet.