Du kan ikke bruge rebild.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Selvbetjening

Spar turen til rådhuset! Vores selvbetjening har åbent 24 timer i døgnet hele året rundt. Og du kan bruge den hjemmefra.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Center Pleje og Omsorg har modtaget et tilbud fra Falck på levering af vagtcentralydelse i forbindelse med håndtering af nødkald i Rebild Kommune. Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget godkender indgåelse af aftale.

Beslutning

Godkendt som indstillet.Jens Laurits Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget træffer beslutning om at sende udkast til strategi for Det Nære Sundhedsvæsen i høring med høringsfrist den 11. september 2017 kl. 12

Sagsfremstilling

Den 17. januar 2017 blev der afholdt temaaften om Fremtidens Nære Sundhedsvæsen med deltagelse af Byrådsmedlemmer og en lang række interessenter på sundhedsområdet. Temaaftenen havde til formål at belyse udfordringerne for "Det Nære Sundhedsvæsen" i Rebild Kommune nu og i de kommende år samt indsamle ideer og input til en udviklingsstrategi frem mod 2025. Sundhedsudvalget besluttede den 31. januar 2017, at der på baggrund af de indkommende ideer skulle udarbejdes udkast til en strategi for det nære sundhedsvæsen.

Udkast til Strategi for Det Nære Sundhedsvæsen i Rebild Kommune tager udgangspunkt i rammerne for det nære sundhedsvæsen og udviklingstendenser med betydning for opgavemængden. I udkast til strategi beskrives, hvad der allerede gøres i dag i Rebild Kommune. Dernæst præsenteres fire valgte indsatsområder, som udkrystalliserede sig på temaaftenen i januar.

De 4 indsatsområder er:

  • Læger tæt på
  • Samarbejde om behandling
  • Nye indsatser
  • Tværfagligt samarbejde

I forbindelse med hvert indsatsområde er det beskrevet, hvad Rebild Kommune konkret vil arbejde for frem mod 2025. Strategien er vedlagt som bilag på sagen.

Da udkast til Strategi for Det Nære Sundhedsvæsen sætter en overordnet ramme, skal der hvert år udarbejdes faglige udviklingsplaner, der beskriver hvilke tiltag, der skal arbejdes med.

Det anbefales, at udkast til Strategi for Det Nære Sundhedsvæsen sendes i høring ved Region Nordjylland, Ældrerådet, Handicaprådet, Kommunal Lægeligt Udvalg og Sektor MED i henholdsvis Center Sundhed, Center Pleje og Omsorg samt Center Familie Handicap. Den endelige strategi for Det Nære Sundhedsvæsen i Rebild Kommune skal vedtages i byrådet.

Resume

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget

Den 31. januar 2017 vedtog Sundhedsudvalget, at der skulle udarbejdes en strategi for det nære sundhedsvæsen i Rebild Kommune med afsæt i input fra temaaften om Fremtidens Nære Sundhedsvæsen. Udkast til strategien er udarbejdet og indstilles sendt i høring.

Beslutning

Taget til efterretning.Jens Laurits Pedersen deltog ikke i behandlingen af sagen.

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Regeringen, KL og Danske Regioner har i forbindelse med økonomiaftalen for 2016 aftalt at igangsætte et udvalgsarbejde om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Efterfølgende er nedsat udvalg bestående af repræsentanter fra KL, Danske Regioner og staten, der skal komme med forslag til en styrkelse af indsatsen på følgende områder:

1. Bedre samarbejde mellem sygehuse, kommuner og praksissektor

2. Rette kompetencer til rette opgaver

3. Ensartet kvalitet over hele landet

4. Bedre digital understøttelse og brug af data

Udvalget er overordnet kommet frem til nedenstående anbefalinger:

• Regionernes rådgivningsforpligtelse skal tilpasses udviklingen i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

• Fornyelse af sundhedsaftalesystemet, bl.a. med forenklede krav til aftalerne, præcisering af rammerne omkring opgaveoverdragelse og forskydning af aftaleperioden

• Specialuddannelse målrettet sygeplejersker i kommuner og i almen praksis

• Justering af bestemmelserne om lægens brug af medhjælp med henblik på at sikre større fleksibilitet i opgavevaretagelsen

• Regionalt set-up for blodprøvetagning i borgerens nære omgivelser

• Justering af gældende bestemmelser om behandlingsredskaber, som er en regional udgift og hjælpemidler, som er en kommunal udgift, herunder etablering af et nationalt afklarende organ

• Adgang for kommunerne til at foreslå udarbejdelse af koordinationsplaner og udskrivningsaftaler til konkrete borgere med psykiske lidelser

• Opfølgning på de igangværende initiativer for en styrket tværsektoriel indsats for børn og unge med psykiske udfordringer, herunder de tværgående forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske udfordringer

• Større klarhed fra de centrale myndigheder om mulighederne for at dele sundhedsdata imellem sektorer og bedre adgang til data i planlægningsøjemed.

Den samlede afrapportering fra Udvalget er vedlagt som bilag, hvor anbefalingerne ses uddybet.

Sundhedsministeren vil i efteråret på baggrund af afrapporteringen fremlægge et regeringsudspil. Sundhedsministeren har meldt ud, at udarbejdelse af nye sundhedsaftaler er udsat 6 måneder og at der skal udarbejdes en ny vejledning for området. Afrapporteringen er inddraget i udkast til strategi for det nære sundhedsvæsen i Rebild Kommune, og vil i det omfang det er relevant indgå i det videre arbejde.

Monsido - statistik

Cookieinformation

Muni ver. 2.0