Forvaltningen indstiller, at Sundhedsudvalget over for Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at sundhedshuset placeres i Støvring Ådale.

I budget 2019 er der afsat en samlet anlægsramme til akutpladser, sundhedshus og udvidelse af Ådalscentret på i alt 25 mio. kr. fordelt på årene 2019-2022. Herudover er der afsat 2 mio. kr. til flytning af akutpladserne i 2021. Der er således ca. 20 mio. kr., som kan anvendes til Sundhedshus.

Efter godkendelse i Økonomiudvalget er der indsendt ansøgning til Sundheds- og Ældreministeriets pulje til etablering af sundheds- og lægehuse. Der er søgt om tilskud på 48 mio. kr. Der er endnu ikke modtaget svar på ansøgningen. Et evt. statsligt tilskud vil kun kunne anvendes til en kommunalt ejet bygning.

I forbindelse med arbejdet med udviklingsplanen for Støvring Ådale har flere investorer henvendt sig til Arkplan med interesse for at indgå i udviklingen af området. Der er desuden fra en boligforening en tilkendegivelse om gerne at ville investere i udviklingen af Sundhedshus i området. Vurderingen herfra er, at der vil være flere private investorer, som vil have interesse for projektet.

I det omfang praksisyderne har ønske om selv at eje deres lokaler, vil de selv skulle sørge for finansiering. Alternativt kan de være lejere i både en privat eller en kommunal del af et sundhedshus.

Behovet for etableringen af et sundhedshus i Støvring udspringer dels af, at de nuværende lokaler til Sundhedscentret på Mastruplund skal anvendes til akut-, rehabilitering- og aflastningspladser og sygeplejen samt at de nuværende lokaler ikke har tilstrækkelig kapacitet til, at kommunen kan levere de nødvendige ydelser på sundhedsområdet. Sundhedscentret råder i dag over 1 træningssal, hvor alle træningstyper afvikles. Det betyder, at der ikke kan foregå holdtræning og individuel træning på samme tid, samt at der ikke er velegnede lokaler til at tilbyde træning til særlige målgrupper som hjerneskadede og børn. Den markante stigning i antallet af genoptræningsplaner presser kapaciteten. Træningsaktiviteterne optager i dag så stor en del af Sundhedscentret, at der er begrænset plads til aktiviteterne indenfor forebyggelse og sundhedsfremme. En større del af disse tilbud afvikles derfor uden for huset i rammer, der ikke er optimale i forhold til borgerne. Det vanskeliggør mulighederne for at få kontinuitet i rehabiliteringsforløbene, som både rummer forebyggelse og træning. Der ses også en stigning i antallet af borgere med kronisk sygdom, som henvises til rehabiliteringsforløb. Endelig er der behov for at styrke mulighederne for udendørs træningsfaciliteter i sammenhæng med sundhedscentret. Det har betydning i forhold til variation i træningen.

Der er derfor behov for etableringen af et andet sundhedshus i Støvring til erstatning for det nuværende sundhedscenter på Mastruplund. I erkendelse heraf har byrådet ved vedtagelse af budget 2019 afsat midler hertil i overslagsårene.

Udviklingen på sundhedsområdet betyder, at flere opgaver skal løses i det nære sundhedsvæsen. Det indebærer et tættere samarbejde mellem kommunen og de øvrige lokale sundhedsaktører, særligt med de praktiserende læger. Et lokalefællesskab med de kommunale sundhedstilbud og nogle af praksisyderne vil have stor værdi i forhold til samarbejdet om tilbuddene til borgerne, både i relation til konkrete borgerforløb men også i forhold til samarbejde om udvikling af tilbud og koordinering af ressourcer. Perspektivet om bedre tilbud til borgerne ved, at kommunale tilbud bor i samme hus som nogle af de praktiserende læger, ligger også til grund for de nationale strategier for udviklingen af lokale sundhedshuse.

På baggrund af drøftelserne i Byrådet om et sundhedshus har kommunen modtaget henvendelser fra de praktiserende læger i Støvring samt fra en tandlægeklinik i Støvring, som er interesseret i et lokalefælleskab i et fremtidigt sundhedshus. De har alle skriftligt fremsendt deres ønsker til et fremtidigt sundhedshus, som fremgår af bilagene. De praktiserende læger har ønsker til bynær placering, samt indretning af klinikken. De har ikke forholdt sig til en geografisk placering i Støvring. De har endvidere udtrykt ønske om selv at eje deres lokaler. Tandlægeklinikken har ønske om nybygning af hensyn til omkostninger ved etablering af tekniske installationer. De peger på en placering i Støvring Ådale. Det er ikke på nuværende tidspunkt undersøgt, om andre praksisydere i Støvring er interesseret i at flytte ind i et fælles sundhedshus.

Endeligt er der et væsentligt perspektiv om samarbejdet med de frivillige organisationer og foreninger på området ved at inddrage disse i lokalefælleskabet i sundhedshuset. Borger- og brugerinddragelsen er meget væsentligt for tilbuddene på sundhedsområdet. Ved at skabe gode rammer for dette kan samarbejdet med foreningerne ligeledes øges.

På baggrund af ovennævnte kan følgende funktioner tænkes ind i et kommende sundhedshus:

•  Almen lægepraksis og tandlægeklinik
•  Kommunalt Sundhedscenter
•  Udendørs trænings- og opholdsfaciliteter
•  Frivillige aktiviteter
•  Lokaler og udstyr til tværfagligt samarbejder
•  Fællesarealer
•  Lokaler til øvrige aktører og praksisydere

Sundhedshusets placering skal sikre, at der er mulighed for at skabe rammerne for de enkelte funktioner i huset.

Den endelig fastlæggelse af behovet for m2 i et kommende sundhedshus kan først foretages, når projekteringen går i gang. Forvaltningen har udarbejdet et skøn over behovet baseret på nuværende pladsudfordringer i det eksisterende sundhedshus, erfaringerne fra andre kommuners sundhedshuse og erfaringerne fra praksisydere. På den baggrund estimeres, at der til den kommunale del af et sundhedshus skal anvendes ca. 2.000 m2, til fælles arealer/funktioner ca. 550 m2 og til praksisydere og andre funktioner ca. 2.000 m2. Sidstnævnte er baseret udelukkende på de praksisydere, der på nuværende tidspunkt har tilkendegivet konkret interesse for at indgå i huset.

Hertil er det væsentligt, at der er tilstrækkeligt med udenoms arealer og grønne områder tæt på huset til, at der kan etableres udendørs træningsfaciliteter og anvendes stisystemer. Der skal være nærhed til offentlig transport samt de nødvendige parkeringsfaciliteter. Forvaltningen har undersøgt normen for parkeringspladser i andre kommuner med sundhedshuse. Her er der beregnet 1 parkeringsplads pr. 50 m2 sundhedshus i lokalplanerne. Behovet for parkeringspladserne er størst i dagtimerne.

På baggrund af Udviklingsplanen for Støvring Ådale og muligheden for et Sundhedshus i området har en lokal boligforening udtrykt interesse for at indgå i etableringen af sundhedshuset samt have funktioner i huset af boligkvartersmæssig karakter. Konkret et boligkontor for foreningen samt muligheden for drift af en socialøkonomisk cafe, som også kunne være grundlaget for kantinedrift i huset.

Placering og nybygning eller ombygning

Et sundhedshus kan enten etableres som et nybyggeri eller ombygning af eksisterende lokaler.

På baggrund af ønsker og krav til et kommende sundhedshus er det forvaltningens vurdering:
- at der ikke findes en egnet kommunal bygning centralt i Støvring, der kan ombygges til formålet
- at der ikke kan peges på en kommunalt ejet grund centralt i Støvring, som vurderes ligeså eller mere velegnet end en placering i Støvring Ådale tæt på bymidten og offentlig transport.
- at det vil være for dyrt for etableringen at opkøbe grund, når kommunen i forvejen ejer en grund, der kan anvendes
- at det vil være for dyrt at opkøbe eksisterende ejendom med henblik på ombygning, da ombygningsomkostningerne i forvejen typisk er høje

Forvaltningen har derfor i det følgende taget udgangspunkt i en vurdering af placeringsmuligheder ud fra to scenarier: Nybyggeri i Støvring Ådale eller leje af privat bygning centralt i Støvring.

Det skal understreges, at forvaltningen ikke har undersøgt konkrete muligheder for leje af privat bygning forud for den politiske behandling af punktet.

Nedenfor har forvaltningen ud fra forskellige parametre vurderet mulighederne i de to scenarier:

Synergi for udviklingen af Støvring Ådale ved Sundhedshus i området

Der er en række fordele for den kommende nye bydel i Støvring Ådale, hvis der placeres et sundhedshus i området.

For det første kan placering af et sundhedshus kickstarte realisering af den nye bydel. Ved at placere et sundhedshus i området vil det sende et signal til investorer om, at kommunen støtter op og er villige til at investere i området. Det vil give kommende investorer en større interesse for området og sikkerhed for deres investering, da de kan se, at der vil ske en udbygning af området. Det forventes at have en positiv indflydelse på byggefeltpriserne, som vil give kommunen en større indtjening til at realisere blandt andet torvet i den nye bydel og broen over banen. 

En anden fordel ved at placere et kommunalt sundhedshus i området er, at det senere vil bidrage til at skabe aktivitet og liv hele dagen i den nye bydel. Yderligere kan der opstå synergier mellem et kommunalt sundhedshus med de øvrige faciliteter og aktiviteter i området.

I oplægget til udviklingsplanen er der beskrevet en bygning, som kan anvendes til Sundhedshus. Bygningen er i flere etager og rummer i alt 4569 m2. Såfremt der viser sig et behov for flere m2, vil der være mulighed for øge antallet af etager eller at anvende andre bygninger omkring torvet. Der er afsat i alt 425 parkeringspladser i oplægget til udviklingsplanen, hvilket er nok til at også at indeholde sundhedshusets behov. Der er ligeledes mulighed for at ændre på dette, herunder placeringen af parkeringspladserne på arealet, da området endnu ikke er lokalplanlagt. Endeligt er der mulighed for at etablere udendørsfaciliteter til træning og anvende stierne i området.

Samlet vurdering
Samlet set er det forvaltningens vurdering, at en placering i Støvring Ådale er den mest velegnede for et kommende Sundhedshus, for Udviklingen af Støvring Ådale samt i forhold til gennemførelse af projektet i henhold til den af Byrådet godkendte tidsplan.

For sundhedshuset indebærer placeringen i Støvring Ådale:
- den bedste mulighed for en bygning tilpasset de konkrete funktioner i et sundhedshus og dermed optimale rammer for tilbuddene til borgerne
- en placering med god tilgængelighed
- mulighed for samarbejde med andre sundhedsaktører og frivillige organisationer om nære patientforløb
- interesse fra private investorer i medvirken til etableringen
- mulighed for boligkvarterfunktioner til samarbejde med husets brugere og beboere i området

Det er således også vurderingen, at der ikke skal igangsættes undersøgelse af muligheden for leje af private bygninger, da:
- det vil sandsynligvis være omkostningstungt at ombygge eksisterende bygninger, uanset om ombygning skal foretages af investor/ejer eller kommunen som del af lejeaftale
- ombygning vil betyde ringere mulighed for tilpasning af bygningen til funktionerne i huset
- det er usikkert om praksisyderne vil være interesseret i at deltage
- det vil sandsynligvis forlænge tidsperioden

Forvaltningen indstiller, at fagudvalgene starter de indledende budgetdrøftelser for 2020-23 indenfor egne budgetrammer.

Børne- og Familieudvalget, 3. april 2019, pkt. 43:

Udvalget ønsker budgetnotat på Fælles Indsats.

Arbejdsmarkedsudvalget, 7. maj 2019, pkt. 40:

Drøftet.

Udvalget vil gerne have udarbejdet budgetnotater om investeringsmuligheder ift. styrket fastholdelsesindsats på sygedagpenge, jobafklaringsforløb og ungeindsats, herunder erhvervsplaymaker. Derudover vil udvalget gerne have genberegnet budgetnotat om ressourceforløb fra 2018.

jf drøftelser

På møder i fagudvalgene i henholdsvis marts og april måned var der budgettemadrøftelse på dagsordenen, hvor udvalgene fik en præsentation af budgetgrundlag, budgetproces, budgetmodeller, økonomi nøgletal, proces m.v.

I budgetproceduren for 2020-23 er der endvidere lagt op til, at udvalgene inden sommerferien kan drøfte budgetgrundlag, løbende nødvendige tilpasninger og prioriteringer af fagudvalgenes aktiviteter, inden for rammerne af udvalgets eget oprindelige budget. De indledende drøftelser kan eksempelvis være med henblik på, at skabe grundlag for økonomisk råderum indenfor udvalgets eget budget til politiske prioriteringer og eventuelt til at imødegå budgetudfordringer for 2020-23.

Til drøftelsen af udfordringer er udgangspunktet blandt andet resultatet af regnskab 2018, som blev behandlet på udvalgets møde i april, samt den første økonomivurdering for 2019, som behandles på nærværende møde. Herudover kan der på de forskellige udvalg være løbende sager, der kan drøftes i den tidlige budgetfase i udvalget.

Resultaterne af fagudvalgenes drøftelser kan herefter indgå i den samlede budgetarbejde for Byrådet, herunder eventuelt på temadrøftelsen i Byrådet i juni måned før byrådets møde.